Som et Slags Jævnere Konkurrent til Københavner-Aftenerne paa Anders Jensens Marienlyst og de andre Storetablissementer langs Øresunds Kyst havde den gamle Vasby Kro ude ved det yderste af Enghavevejen paa Hjørnet af Vasbygade i Aftes faaet samlet sig et talrigt og, efter Omgivelserne særdeles udsøgt Publikum, der svang sig over Skænkestuens Gulvsand til de lokkende Toner af en Mundharmonika og en med denne afstemt Redekam.
Stemningen kom efterhaanden fuldt paa Højde med Marienlyst's. Og da Klokken var halvti, var Rekorden derfra endda slaaet med et Par Hestelængder. Thi da var Festdeltagerne saa fulde at man sikkert vilde kunne have trawlet Strandvejen og Kysten herfra til Gilleleje uden at opdrive bare en Rus, der var saa grundmuret som samtlige Vasby Kros, og Værten, Rasmus Andersen, der stod stor og bred bag Disken var klar over. at det maatte ende med Eksplosion.
Den kom ogsaa mægtig og uafvendelig som en Tyfon. Først fik de to Musikere henholdsvis Mundharmonikaen og Redekammen slaaet ned i de respektive Halse og da der saaledes var lukket af for Dansens Fortsættelse kunde de muntre Festdeltagere tage fat paa deres egentlige Formaal, at gennembanke hinanden, saavidt deres Evner og Kræfter rakte.
Det blev en Fest nøjagtigt Mage til de gamle Valhal-Einheriers Fester. naar de havde ædt Rygstykkerne af Odins Gris "Serimner" og drukket hans Mjødanker ud til Bunden. De Vasby Folk brød først alle Rasmus Andersens Borde og Stole i Stykker for at have noget at slaas med i Nærkamp og derefter ryddede de Buffet en og Skænken for Glas og Flasker for at have tilstrækkeligt med Kasteskyts. Og i det næste Kvarter lignede den gamle Kro derefter en lille Klat Ingen Mands-Land umiddelbart før en Løbegravsstorm. Luften var fyldt af Bomber og Granater. Gulvene af faldne og blødende Kæmper, og den arme Vært, der straks ved Kampens Begyndelse havde faaet en Invitation til Deltagelse i denne ved en Inderlig Skalle, der masede hans Næseben og lukkede hans fjærner Øje, havde nok at gøre med at dukke sig bag Diskens Skandse.
Tilsidst forlagdes Kampens Centrum ud i Gaarden. Men da Einherierne her opdagede, at de havde glemt Værten, greb de alle de tomme til kasser, der stod derude, og hev dem som Kæmpebomber ind gennem Etablissementets Spejlglasruder saa der ikke blev en hel Rude tilbage.
Saa kom Politibilen. Den hørtes langt i det Fjærne: Hu - huh - hu - huh - Bot - Bot! Og i samme Øjeblik greb Festdeltagerne Flugten og forsvandt over Rækværker og Mure som en Spurveflok, naar Høgen er over dem: Sauve qui peut, som Franksmanden siger: Stik af, hvem der kan!
Der var ikke en eneste Spurv tilbage hverken i Kroen eller i Omegnen, da Bilen naaede frem til Kamppladsen, saa den maatte køre Hjem igen uden Bytte. I Dag er alle Vesterbros Opdagere paa Klapjagt efter Festdeltagerne. Og da man kender de fleste af dem, findes de jo nok efterhaanden.
Men der bliver ingen ny Københavner-Aften i Vasby Kro foreløbig, i hvert Fald ikke i den første Uge - !
Svip.
(Aftenbladet (København) 2. august 1924).
De eneste to som man fandt, kom for retten den 1. september 1924. De fik hhv. 60 og 14 dages fængsel på sædvanlig fangekost. Rasmus Hansen fik ingen erstatning.
Kroen blev nedlagt i 1931.
Vasby Kro var ikke den eneste som blev stormet af politiet. I Aftenbladet kunne man i resten af 1924 læse om flere andre steder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar