19 november 2023

Raske Rids fra en rask Rejse. (Efterskrift til Politivennen)

Radiumskrigen i Sandkaas.

Bornholm, August 1924

Ingensinde, siden den nye Tidsregning begyndte, hvilket vil sige: Siden Verdenskrigens Udbrud i 1914, har Bornholm haft en Sæson som i Aar, hvad enten det nu skyldes den Kendsgerning, at det er første Aar i lange Tider, vi har haft noget, der virkelig kunde kaldes Sommer - eller en almindelig Opgang i Folks pekuniære Befindende eller hvad mange Indfødte her er tilbøjelige til at tro, Rygtet om Opdagelsen af de mange Radiumskilder her paa den skønne Klippeø. Samtlige Hotellet og Pensionater langs hele Nord og Østkysten har hvert Pulterkammer optaget, mestendels af Danske heldigvis, men ogsaa af valutastærke Svenskere, der allerede har raseret Øen for Calorier og Knækkebrød, og af Germanere, der sidder rundt i Haverne og skraaler op saa det kan høres langt bort, og køber "Bier" og mere "Bier" for deres Rentemark og Guldmark, der nu ligfrem gaar som rigtige Menneskepenge.

Om Morgenen, naar Solen staar op ovre bag Christiansø, og om Aftenen naar den atter forsvinder bag Hammerens Klippebjærge drikkes der kun Vand paa den ganske ø. Radiumvand. Hver Stad har sin Kilde, hver Landsby sin, ja, paa de Steder, hvor Turisterne særligt holder til, har hvert eneste Hotel, hver eneste Kro sin Kilde.

Paa enkelte Pladser, navnlig inde i Landet, har man ladet Kilderne ligge, som Jorden har født dem, uberørte i al deres naturlige Skønhed, men andre Steder, og da særlig i Østkystens Smaabyer, har smarte Hænder hjulpet paa Naturen med kunstige og praktiske Smaaarrangementer, der letter Turisternes store, godtroende Masser Adgangen til de helsebringende Strømme, ligesom i Lourdes og ved den gamle Helenekilde i Tisvilde.

Forrest i Kampen staar her den gamle, glade Københavner, Restauratør Peter Hintz fra "Vangehuset" ude paa Strandvejen, der ejer Hotel "Sandkaas", vel nok den smukkeste Plet paa hele Bornholm, en gammeldags hyggelig Kro med en lille Skov, en mægtig Have og, flankeret af høje, forrevne Klippepartier en Badestrand, i hvis fine hvide Sand man vilde kunne rode en hel Dag uden at finde en Sten blot af Størrelse som en Ært.

Peter Hintz (1871-) startede 1895 Hotel Scandia i Nyhavn indtil århundredskiftet hvor han overtog Cafe Vangehus. Han drev tillige Hotel Sandkaas 1923-1933. (foto stammer ikke fra artiklen, men fra Roberto Weile: Danske værter (1934) s. 372

Sandkaas startede sin Kilde som en af de først-opdagede paa den Ondskabsfulde Konkurrenter har senere villet vide, at der til Dokumentation af Kildens Kraft, forinden Steins Laboratorium havde haft en Prøve til Undersøgelse blev benyttet en gammel Sukker-Analyse, der noterede 12½ pCt. Sukkerindhold foruden en klækkelig Tilgift af Albumin - en Attest. som var stillet til velvillig Disposition af en kær og godt sukkersyg Ven af Etablissementets Ejer.

Oprindelig stak Sandkaas-Kilde sin Næse op over Jorden et godt Stykke oppe i Skoven bag Hotellet. Men nu har venlige Menneskehænder reguleret dens Løb og Leje saaledes, at den først dukker frem nede midt i Haven, hvor dens Vande er stemmede op bag ved en lille kunstfærdig Stendysse i et Slags lukket Bassin, medens der paa Dyssens Forside, ud mod det helsesøgende Publikum findes anbragt en Messinghane, af dem, vi har i Køkkenvasken hjemme i København, og af hvilken Folk kan tappe sig et Glas eller tre, ligesom det lyster dem, og som deres Gebrækligheder eller deres Tro nu inspirerer dem til.

Kildekonkurrencen blussede ganske voldsomt op, da de første Analyser fra Steins Laboratorium indløb, og det gik op for de brave Bornholmere, der jo ellers kun er vant til at regne med Granitskærver og røgede Sild, at der er noget, der hedder "Mache-Enheder". Hvad Mache-Enheder egentlig er, er der ikke en levende Sjæl paa Bornholm, der ved, undtagen maaske lige Peter Hintz, der har populariseret sin Viden i den klassiske Vending: "Det er det, der gør godt", en Vending, alle Kildeejere nu benytter sig af, saasnart de kan komme afsted med det.

Naturligvis sejrede Sandkaas i Kildekrigen. Mens de andre Hoteller sendte den ene Spand Vand efter den anden ind til Stein, sad Hintz ganske rolig og ventede paa Resultatet ved en kold Sjus oppe i sin Strandpavillon paa Klippetoppen ude i Strandkanten. Og naar han hørte Analysens Resultat, med Antallet af Mache-Enheder fra Nabokilderne, lagde han bare et Par Stykker paa - Hvad Fa'en er det? Har han i Sandvig, Alexandersen, ikke mere end 23 Mache-Enheder i sit Vand? Her paa Sandkaas er der over 25. Med Østenvind og umiddelbart foran Tordenvejr endda helt op til en 29-30 Stykker.

Tilsidst naaede Sandkaas Kilden paa denne Maade gennem Addition og Multiplikation op paa flere Hundrede Mache-Enheder, et Tal, der vist er ukendt baade i Radium- og Miradium-Videnskaben, og som naturligvis efterhaanden hidsede Konkurrenterne op til et ganske fanatisk og ubehersket Raseri, der maatte skaffe sig Luft paa den ene eller den anden Maade.

Udslaget kom i Gaar, umiddelbart efter Frokosttimen paa Sandkaas, da Badegæsterne og Pensionærerne sad og nød Kaffen ude under Havens skyggefulde Træer, medens Værten laa og svulmede i en Høstak paa en af Græsplænerne uden at ane den ringeste Fare.

Da mødte der pludselig en Deputation fra "Foreningen til rationel Udnyttelse af Bornholms Radiumlejer", syv store, stærke Kildeejere, med en lille bitte, gammel, fornem Herre i deres Midte, efter Sigende en højlærd kemisk Professor fra Polyteknisk Læreanstalt inde i København, som man tilfældigt havde fundet paa et Hotel oppe i Allinge, og som man nu havde slæbt med til Sandkaas, for at han skulde underkaste Kilden dér en videnskabelig Prøve og fastslaa, om det virkelig havde sin Rigtighed med de mange Mache-Enheder det meget Sukker og Albuminet, eller om det var Løgn, Praleri og forbandet Digt det Hele.

Deputationen slog Kreds om Stendyssen, hvis Messinghane skinnede, som havde den faaet en Omgang Pudsepomade i Dagens Anledning. Og efter at Peter Hintz med en ganske upaavirket Flegma havde givet sin Tilladelse til Ildprøven, skred Professoren til i handling.

Han bad om et Glas. Og Hintz klappede i Hænderne efter Kellneren, som han har haft med fra Strandvejen i København, og som derfor vistnok kan forudsættes i Begavelse at rage lidt op over Flertallet af Bornholms indfødte Befolkning:

- Hent mig det store Sølvbæger, skreg Hintz, der samtidig hviskede Opvarteren et Par Ord i Oret. Og da Bægeret var hidført, aabnede Professoren med højstegen Haand for Messinghanen, fyldte Pokalen til Randen og drak - først en lille Slurk saa en lidt større og saa ligesom i hidsigt Begær, det hele Bæger ud til Bunden.

- Den er fin, sagde Professoren Det nytter skam ikke at nægte det, mine Herrer, men nu har jeg drukket af samtlige Deres Kilder herfra og til Klemensker, fra Østerlars til Vester Marie, ja helt ned til Aakirkeby inde i Landet, men aldrig i mine Levedage har jeg smagt et saadant Radiumvand. Saa kraftigt, saa pikant, saa hjærte styrkende ... smag selv, mine Herrer, prøv og døm!

Og med disse Ord fyldte han Sølvbægeret paany og rakte det til den nærmeste af Deputationens Medlemmer, der alle stod og saa' ud som smaa Børn hvis Legetøj man har slaaet i Stykker.

Den Ordførende nappede Bægeret. Han er ogsaa Værtshusholder, saa han mente vel, han var Fagmand, hvad det ogsaa viste sig  han var. Thi i samme Nu, han havde sat Bægeret for Munden, stak han det ud, som var det Dagens første Snaps, stønnede et uhyre velment "A hah!" og føjede saa til:

Ja. det tror Fa'en, at det er kraftigt og pikant og hjærtestyrkende med. For der er Fa'en hinte mig Hennesy Cognac i 'æt. Ellers maa I kalde mig Kofoed, lige til jeg dør! Der er Hennesy Cognac i Vandet!

Og der var Hennesy i Radiumen. Tre-stjærnet Hennesy endda fordi Opvarteren i Skyndingen, da han styrtede afsted for at give Kilden et lille Stænk af Tilsætning inden Generalprøven, ikke havde kunnet finde den én-stjærnede.

En Fejltagelse, han fik adskillige Ubehageligheder for af Hintz bagefter!

Svip.

(Aftenbladet (københavn) 4. august 1924).


Allerede i 1891 (gen)opdagede man på Slamrebjerg i Bodilsker kilder med jernholdigt vand. Gamle folk ville vide at det var godt mod skab. Der var to anstalter, en kuranstalt på Slamre og en badeanstalt på Balka. I 1923 berettede aviserne at der var fundet radiumkilder på Bornholm. Man mente dengang at radium var et nyt lægemiddel med store helbredende og styrkende virkninger. 

Hotel Sandkaas (1910-1977) blev hotel i 1910. Den første ejer var Carsten Christian Reinbach. Han solgte i 1923 hotellet, først til et konsortium der samme år solgte det til Peter Hintz. Efter skiftende ejere blev det nedrevet i 1977.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar