Blindeinstitutet. Under 24de Januar har Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet efter Begjæring afskediget Frøken Alfride Bruun og beskikket Frøken Methea Hoffmann til Tredielærerinde ved det kongelige Blindeinstitut fra Udgangen af Januar Maaned d. A. at regne.
(Dagens Nyheder 1. februar 1883).
Frøken Alfride Bruun var blevet gift, og afgik derfor fra stillingen. I de kommende år rykkede Methea Hoffmann op i systemet: I 1889 blev Frøken Rye entlediget og i stedet ansattes frøken Anna Eschricht som 3. lærerinde, Methea Hoffmann rykkede op som 2. lærerinde. Methea Hoffmann undervist i de egentlige skolefag. I 1895 fratrådte frøken Heyn pga. sygdom, og Methea Hoffmann blev nu 1. lærerinde og hun overtog nu en del af håndarbejdsundervisningen, Eschricht blev 2. lærerinde.
"En af instituttets mest engagerede lærer E.T. Wildau foretog i 1888 en rejse til England, hvor han blev bekendt med forkortet punktskrift. Sammen med lærerinde Methea Hoffmann og kurvemager/klaverstemmer Johannes Wulff, formand for “Danmarks Blinde” udarbejdede han det første forkortelsessystem til brug ved produktion af punktskriftsbøger. Foreningen “Danmarks Blinde” – oprindelig “Blindes Støtte- og Læseforening af November 1883” benyttede dette forkortelsessystem ved trykning af bøger efter 1892. Methea Hoffmann fortjener at blive husket for hendes store indsats for udviklingen af brugen af punktskrift i forbindelse med musikundervisning og som én af pionererne til forbedring af blindes mulighed for at tilegne sig litteratur gennem indførelse af det første forkortelsessystem i den danske punktskrift. Methea Hoffmann overskrev ved siden af sit lærerarbejde gennem mange år en mængde bøger til punktskrift."
(Det kongelige Blindeintituts historie.)
Hjem for arbejdsføre, blinde Kvinder.
Om kort Tid (efter den foreløbige Bestemmelse den 10. December) indvies paa Frederiksberg et "Hjem for arbejdsføre blinde Kvinder". Dette Hjem har flere Gange været omtalt i Pressen, uden at dets Tilblivelse dog er bleven udførlig skildret.
Tanken om at bygge et Hjem for arbejdsføre, blinde Kvinder er kommen til Live og bragt til Udførelse af Foreningen "Danmarks Blinde".
I Lighed med, hvad der findes i Tyskland, Frankrig, Belgien o. fl. a. Lande, kom man paa den Tanke at bygge et saadant Hjem her i Kjøbenhavn - eventuelt senere ogsaa i nogle Provinsbyer. Tanken var egentlig at bygge disse Hjem til 10 a 12 Personer, saaledes som de findes i Udlandet, og da Justitsraad Josephsen paa Mariendal var saa gavmild med at udskænke Grundstykker i filantropiske Øjemed, henvendte et Udvalg bestaaende af d'Hrr. Bestyrelsesmedlemmer, Grossererne S. Bønnelykke, J. Chr. Christensen og L. C. Wilden sig til Justitsraaden for at anmode om den ønskede Gave. De Herrer bleve meget venlig modtagne af Justitsraaden og Frue, som Begge viste megen Sympathi for Sagen, og efter nogen Tids Samtale gav Justitsraaden, paa Tilskyndelse af sin Hustru, bestemt Tilsagn om en Grund paa imellem 3 og 4000 Alen.
Man havde nu Grunden; men da Foreningens Bestyrelse ikke troede sig mægtig nok til selv at indsamle hele den fornødne Kapital, fattede man den Plan at danne en større Komite for at skaffe de nødvendige Penge til Veje. Tre Medlemmer af Bestyrelsen for "Danmarks Blinde" - de ovennævnte Herrer S. Bønnelykke og J. Chr. Christensen samt Grosserer I. C. Otto paatoge sig dette Hverv at søge Komiteen dannet.
Man henvendte sig først til Forstander Moldenhawer paa Blindeinstituttet, som strax tilsagde sin Assistance i dette Øjemed; dernæst til Selskabet "Kæden"s Formand, Baron Bille Brahe. Da Selskabet "Kæden" netop interesserer sig for Blinde og selv har med Tilskud fra Staten - et Blindehjem for Kvinder i Klerkegade, mente man, at det vilde være heldigt, om disse to Foreninger kunde gaa Haand i Haand og arbejde sammen. Selskabets Guvernement vilde imidlertid ikke qun Selskab arbejde sammen med Foreningen "Danmarks Blinde". Derimod havde det Intet imod, at nogle af dets Medlemmer medvirkede i Komiteen. Denne dannedes. To Damer fra Det kgl. Blindeinstitut", Frøknerne Hoffmann og Eschricht dannede Damekomiteen, hvori fandtes forskjellige kjendte Navne som Baronesse Bille Brahe, Geheimeetatsraadinde Goos, kgl. Skuespillerinde Fru Hennings, Kommandørinde Louise Jacobsen, Professorinde Augusta Paulli, Komtesse Marie Scheel o. fl. A. - Af Herrerne kunne vi nævne Exellencen, Geheimeetatsraad Goos, Grosserer Moses Melchior, Etatsraad J. Moresco, Dr. Eiler Hansen, Etatsraad Claus Schmidt, Forstander Moldenhawer og Overertssagfører Tegner (sidstnævnte to fra "Kæden"s Guvernement) endvidere de tre Herrer, som dannede Komiteen o. fl. A.
Nu er denne Tanke kommen til Udførelse. Paa Mariendalsvej paa den af Justitsraad Josephsen skænkede Grund paa ca. 3500 Alen staaer nu Bygningen rejst. Den skyldes Arkitekt Lerbeck. Bygningen er for saa vidt fuldstændig færdig og monteret til at optage 15 Kvinder og vil i den nærmeste Fremtid blive videre monteret. Den kan ialt huse indtil 42 Kvinder, sorn Alle faa deres særskilte, velmøblerede og indrettede Værelse med Centralvarme. Desuden findes der fælles Spisesal og Arbejdsværesle, Inspektør- og Portnerbolig, Badeværelser efter nyeste Konstruktion, Værelser for Tyendet o. s. v.
Bestyrelsen for Hjemmet bestaaer af de Herrer Excellencen, Geheimeetatsraad Goos (Formand). Forstander Moldenhawer (Næstformand), Grosserer Moses Melchior (Kasserer), Overretssagfører Tegner (Sekretær), Dr. Eiler Hansen (Hjemmets Læge), Grossererne S. Bønnelykke, J. Chr. Christensen. J. C. Otto og forhv. Godsinspektor Gøricke samt Frøkenerne M. Hoffmann og A. Eschricht. Man maa foreløbig begynde med at besætte 15 Pladser og stater paa. at Publikums sædvanlige Godgjørenhed vil komme dette Foretagende til Hjælp, thi for at Bygningen kan være aldeles gjældfri, mangler man endnu en Sum af 25-30,000 Kr.
K.
(Nationaltidende 27, november 1900, 2. udgave).
Frk. Methea Hoffmann, der er født her i Byen som Datter af afdøde Overlærer og Skoleinspektør Hoffmann (Overlærer Gertz' Formand), fejrer den 1. februar 25 Aars-Dagen for sin Ansættelse ved Blindeinstituttet i København.
"Kvindernes Blad" bringer i den Anledning Frk. Hoffmann en smuk Omtale i en Artikel og minder om hendes fortjenstfulde Arbejde for de blinde.
Frk. Hoffmann har udfundet mange praktiske Ting til Brug ved de blindes Undervisning, f. Eks. et ophøjet Kort over København, en "Hjælpebog for blinde Musikere" og mere. Endelig skyldes det hendes Initiativ, at et Hjem for arbejdsføre blinde Kvinder i 1900 blev indrettet paa Mariendalsvej i København, ligesom hun er medudgiver af et Tidsskrift "Budstikken" med Punktskrift.
(Sorø Amts-Tidende eller Slagelse Avis 30. januar 1908).
Om "Kvindernes Blad" skrev Ragna Schou i "Kvinden og samfundet" nr. 8, 1905 bl.a.:
... Naar et Blad kalder sig Kvindernes, gør det i sin Titel Fordring paa at lade sine Læsere følge med paa alle Kvindernes Omraader, at repræsentere alle Kvinde-Interesser og repræsentere dem ligeligt - ellers burde det kalde sig „Damernes”, „Husmødrenes”, „Tjenestepigernes”, eller hvilke Interesser det nu fortrinsvis vilde repræsentere. Det har nu imidlertid kaldt sig „Kvindernes”, og det maa derfor forbavse, at det behandler en Sag som Kvindesagen, der interesserer en stor og det ikke den mindst betydende Del af Kvinderne saa meget, paa en Maade, der for det første røber baade Mangel paa Forstaaelse og Mangel paa Sympathi. Disse to Mangler er dog ikke de værste, skønt man vist uden at være for fordringsfuld turde forudsætte begge Dele hos et Kvindeblad - men naar der saa tillige røbes en saadan Mangel paa Kendskab til det, der tales om, har man Ret til at blive forbavset over, en saa stedmoderlig Behandling af en vigtig Side af Kvindernes Interesser.
Hvis „K. B.” kendte noget til Kvindesagen, kunde det ikke lade snart en, snart en anden af sine Medarbejdere skrive Artikler, der røber den fuldstændigste Misforstaaelse af Kvindesagens Indhold, samt i andre Artikler, der ikke omhandler Kvindesagen, indflette smaa Sidehug, der ser saa uskyldige ud, men er alt andet end uskyldige, da de kan give Læserne et fejlagtigt Indtryk af Kvindesagen, idet de lemfældigt lister en Kritik ind paa Folk uden at opfordre disse til at eftertænke, om denne Kritik nu ogsaa er berettiget.
Der havde bl. a. været en artikel i bladet hvor man latterliggjorde kvinder der kæmpede for stemmeret, hvilket "Kvinden og samfundet" mildest talt var stærkt uenig i.
Methea Hoffmann
Efter 87 Aars Virksomhed maa Frk. M. Hoffmann i disse Dage paa Grund af en Gigtsygdom og et Benbrud, kun 61 Aar gammel, nedlægge sit Arbejde som Lærerinde ved det kgl. Blindeinstitut, skønt hun ellers har sin fulde Arbejdskraft. Hun er og har i Sandhed altid været de blinde en kærlig, deltagende Ven og trofast Støtte, altid rede med Raad og Daad tor at hjælpe, hvor der trængtes, baade Eleverne paa lnstitutet og de ældre Blinde rundt om, der ofte har meget vanskelige Kaar at leve under Foruden hendes store Dygtighed som Haandarbeidslærerinde for de kvindelige Elever, maa nævnes hendes Flid, Orden og Punktlighed i alt, hvad hun havde med at gøre. Hendes utrolig flittige Pren har skænket de blinde en rentud forbavsende Masse Noder og Bøger, som hverken hun selv eller de blinde ved Navn eller Tal paa. Sammen med fhv. Inspektør H. C. i Wildau stiftede hun for adskillige Aar siden de blindes eget Blad "Budstikken", der trykt med Punktskrift, sendes til alle blinde i Landet. For at hjælpe blinde Musikere har hun udarbejdet et stort Værk: "De blindes Nodesystem, sammenstillet med de seendes", i ophøjet Tryk, saa at de blinde Musikere ved Hjælp af dette kan faa deres Noder dikterede af seende, som ellers Ikke kender det Brailske Nodesystem, et Arbejde, der har været til stor Gavn for mange.
Men ogsaa de fattige tænkte hun paa. Hun stiftede "De blindes Juleindsamling", og fik interesserede Damer til at bistaa sig saa hver fattig blind i landet til Jul fik en Pakke med et eller flere nye Klædningsstykker, de forud havde ønsket sig. Hvor glædede Frk. H. sig sidste Jul, da hendes Indsamling var størte end nogen Sinde!
Hendes Hovedværk er dog "Hjemmet for arbejdsføre blinde Kvinder", paa Mariendalsvej, hvilket hun tog Initiativet til at faa oprettet, efter at hun ved et Par Rejser i Finland havde studeret lignende Hjems Indretning. Hun tog det bedste af, hvad hun saa, til Rettesnor og fik bygget og Indrettet den Mønsteranstalt, som "Hjemmet" virkelig er, og som de blinde Kvinder ikke kan være hende taknemmelige nok for. Hun lagde selv Grundstenen til Huset i 1899 og det Indviedes den 10. December 1900, - hun har selvfølgelig lige siden været l Bestyrelsen.
Da Hjemmet nu har staaet I 20 Aar. er en Del af dets Beboere blevne op mod 70 Aar og kan trænge til Hvile, og det er nu Frk. Hoffmanns stadige Tanke at slutte Kæden af sine Arbejder for de blinde med at faa oprettet et Alderdomshjem, som i høj Grad tiltrænges, da "Hjemmet" helt er optaget. Hun støttes ivrigt i sit Arbejde af Frk. Krebs. Forstanderinde for "Hjemmet", og man maa inderlig haabe, at det maa lykkes de to Damer at faa samlet Midler til at faa begyndt, selv om Begyndelsen ikke bliver saa stor og imponerende som "Hjemmet" var.
Det er en Del af en stor, velsignelsesrig Virksomhed, der nu er sluttet, og megen Tak, og kærlige Tanker strømmer sikkert til Frk. Hoffmann fra hendes mange blinde Venner med ønsket om, at hun endnu i mange Aar maa faa Kræfter til at virke for den Sag. som hun allerede i sin tidlige Ungdom valgte til at være Livsopgave.
En Ven af de Blinde.
(Nationaltidende 28. april 1920)
Et eksempel på nodesystemet findes her.
Hjemmet lå på Mariendalsvej 30, Frederiksberg. Det var en selvejende institution der 1934 blev statsanerkendt. 1936 opførtes en særlig værkstedsbygning, hvor hjemmets beboere kunne oplæres i vævning og maskinstrikning. Fra november 1958 blev erhvervsvirksomheden overtaget af A/S Blindes Arbejde. Hjemmet havde plads til 40 beboere. Desuden kommer 15 kvinder udefra, der kan beskæftiges i værkstederne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar