Søren Lemvig-Fogs navn er bl.a. knyttet til den langt mere kendte Valdemar Poulsen. Kort fortalt var Valdemar Poulsen den som opfandt en telegrafonen, mens Søren Lemvig-Fog var manden der forsøgte at skaffe penge så opfindelserne kunne produceres.
1882-1895 opholdt han sig i Brasilien. Her blev Lemvig Fog bl.a. administrerende direktør for landbrugsselskabet Companhia da Brazil Agricola, der med statsgaranti oprettede en landbrugsstation. Et biologisk laboratorium var ledet af J. O. Bøving-Petersen. Målet var at reformere det brasilianske landbrug efter europæiske Metoder.
I denne periode pressede byernes mellemlag, militær og kaffeproducenter på for modernisering og afskaffelse af monarkiet som havde knyttet sig til gamle produktionsmåder og kvæggodsejerne. I 1889 måtte Pedro II abdicerede og gik i eksil. Slaveriet blev ophævet og i 1894 blev Prudente de Morais Brasiliens første civile præsident. Fra 1893 var der oprør i flåden 1893-95 havde Brasilien en føderalistisk revolution i Rio Grande do Sul. Desuden udbrød der blodige uroligheder andre steder i landet. Dette varede til omkring 1920. Under disse uroligheder måtte stationen lukke (o. 1891-1893). I 1896 vendte han tilbage til Danmark angiveligt med 100.000 kr. på lommen.
Den mislykkede Ægpræservering.
Et Interview med Ingeniør Lemvig-Fog og Grosserer Vald. Petersen
Kjøbenhavn. Mandag
Vore Læsere erindre maaske endnu de Basunstød, der indledede det nye Aar og reklamerede for en Ægpræservering, som skulde gjøre Opfinderen til Millionær. Nogle Blade lod ham endog allerede være det; man læste saaledes et Sted: "Igaar Arbeidsmand idag Millionær!", og Millionerne rullede paa en aldeles svimlende Maade i enkelte Blades Spalter.
Den lykkelige Opfinder var en Arbeidsmand P. Christensen, som spaaedes en glimrende Fremtid. Han interviewedes, berømmedes, sammenstilledes med de største Opfindere, nød paa Forhaand al den Virak, som kun bliver de færreste Dødeliges Lod.
Indtil en Dag Rygter dukkede op op, at det hele var Humbug og Galimathias, og at han selv var paa Nippet til at komme i Konflikt med Lovene paa Grund af Misligholdelse af Kontrakter, med andre Ord: den modsatte Melodi.
Som altid laa Sandheden i Midten. Opfindelsen syntes ingenlunde Humbug; men den var til Gjengjæld heller ingen Missionaffære. Paa dette Tidspunkt traadte Ingeniør Lemvig-Fog og Grosserer Vald. Petersen til. Førstnævnte lovede at understøtte Christensen saa længe Experimenteringen stod paa; sidstnævnte lagde Æg til.
Men da nu Fristen udløb forleden og Æggene efter 6 Maaneders Forløb skulde undersøges, viste de sig umulige som Handelsvare. Paany debatteredes Historien, og da der sattes de mærkeligste Rygter i Omløb, besluttede vi os til selv at undersøge Sagen og henvendte os først til
Ingeniør Lemvig Fog.
hvem vi bad meddele os sin Stilling og sit Syn paa Sagen.
"Alt, hvad jeg har med Sagen at gjøre", svarede Hr. Lemvig-Fog, "er, at jeg lovede at understøtte Christensen, saa længe Prøven stod paa. For et godt halvt Aar siden blev en Kasse præserverede Æg overgivne henholdsvis til Hr. Vald. Petersen og til mig. Begge Kasser var forseglede og aabnedes i Vidners Overværelse; men efter Fagmænds Udtalelser viste de sig absolut usælgelige. Jeg selv har intetsomhelst Kjendskab til Æg og har ligeledes et forsvindende Kjendskab til Christensen; kun jeg betragter nu Methoden som prøvet - og ubrugelig, og jeg vil ikke længer have noget med den at skaffe. Forøvrigt vil De faae de bedste Oplysninger hos Grosserer Vald. Petersen, som er fagmand".
"Og hvad mener De om Hr. Christensen selv ?"
"Ja, det er ikke let at sige, da jeg, som sagt, kun kjender ham saare lidt. Jeg kunde fristes til at sige, at han gjør et overspændt Indtryk og tror sig forfulgt. Men Hr. Vald. Petersen har et ganske andet Kjendskab til ham".
- - -
Først i Formiddags fik vi Lejlighed til at hilse paa den bekjendte Smør- og Æg-Exportør,
Vald. Petersen
i Brolæggerstræde, en ung, energisk og jovial Forretningsmand, hvis Læber kruser sig til et muntert Smil, da han hører vort Ærinde.
"Jeg vil ikke gjerne bruge stærke Ord, men jeg betragter P. Christensens Ægpræservering som ganske betydningsløs. Den 5. Januar traadte jeg i Forbindelse med ham paa Grundlag af Landbohøjskolens Attest. Endnu den Dag idag er det mig gaadefuldt, hvorledes det har forholdt sig med de Æg, som bedømtes der; thi det var en fin Handelsvare. - Naa, i Tillid til denne Erklæring tilbød jeg at entrere med ham sammen med Lemvig-F og. I den Anledning afsluttedes en Kontrakt - og kort efter erfarede vi, at han havde entreret med syv forskjellige Mennesker, hvad der jo var aldeles ulovligt; men vi besluttede os til foreløbigt at se Tiden an og - hvis Methoden duede - da at afkjøbe de andre deres Kontrakter.
Saa tog vi fat. Først præserverede han nogle Æg herinde, meget hemmelighedsfuldt, men det var jo forklarligt; værre var det, at disse Æg ikke duede, hvad der gjorde mig mistænksom og mindre lysten efter at forsøge i den store Maaleftok som oprindelig tænkt. Efter Fogs Anmodning stillede jeg dog en Kasse Æg til Disposition (omtr. 30 Snese) og disse præserveredes ude i Christensens Kjøkken, hvorefter de i forseglede Kasser overgaves til min Bopæl i Hellerup samt til Fogs Bopæl. Da jeg nu ved Fogs Hjemkomst eller efter 6 Maaneders Forløb, som er den korteste Tid, hvorom der kan være Tale, lod Kassen hos mig aabne, viste Æggene sig aldeles ubrugelige. De var kun 3/4 fulde og Blommen var sunken ned i den ene Side. For en Sikkerheds Skyld lod vi Kassen hos Fog aabne samtidig med samme Resultat.
Nu vil vi ikke mere. Jeg har tabt ca. 3000 Kr. paa disse Æg og har ikke Lyst til at vove mere. Og jeg er tilstrækkeligt overbevist om Methodens Uanvendelighed, at ingen faar mig med ad den Vei.
For Resten tror jeg, at en rationel Præservering vil ødelægge vor Handel paa England. Englænderne vil nemlig ikke kjøbe "behandlede" Æg, og for at blive af med dem maa vi gaa ned til den halve Pris, hvad der for Landbruget vil betyde et alvorligt Tab".
"Tror De ikke, at der vil kunne komme noget ud af Christensens Methode?"
"Absolut ikke.
(Kallundborg Avis 13. november 1900)
Dansk Andels Ægexport blev stiftet i 1895 . På daværende tidspunkt lagde hønerne ikke æg om vinteren. Man havde således overproduktion om sommeren og mangel på æg i efterårs- og vintermånederne. Hvilket påvirkede priserne. Præservering gik ud på at sænke de friske æg ned i kølige kummer fyldt med kalkvæske. Ilt kunne så ikke trænge ind gennem æggeskallen. Æggene kaldte også "Pickled Eggs" der også bruges om pillede æg. Denne metode blev brugt indtil den moderne køleteknik i 1960'erne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar