Slagelse-Mødet i Søndags.
Som man vil have set af tidligere Udtalelser her i Bladet var vi forberedte paa, at Højre i Slagelse vilde gøre alt for at ødelægge det til i Søndags indvarslede offenlige Møde der i Byen. Dette bekræftede sig da ogsaa. De Slagelse Højremænd har i den sidste Uge agiteret ganske voldsomt for at stille en Styrke paa Benene. Da denne var rejst, forekom den dog Lederne saa lille, at de frygtede at gaa i Kamp mod det stedlige Socialdemokrati med den, derfor henvendte de sig til Sorø og Korsør om Hjælp, og denne blev ogsaa meget villig ydet. "Sorø Avis" opfordrede saaledes sine Læsere til at komme talrigt til Stede i Slagelse. Med den forenede Styrke (et Par Hundrede Mennesker) rykkede Højre Kl. 4 ind i Teatersalen, hvor Mødet afholdtes. Alle de Menige var væbnede med Blik-, Træ- eller Sukkerfløjter, "Nattergale" og andre skingrende Instrumenter, og deres Ordre lød paa at gøre saa megen Spektakel som mulig for at hindre enhver Diskussion. Denne Ordre er meget let forstaaelig, naar man erindrer, hvor umuligt det har været for Højre-Lederne i Slagelse at tage en Diskussion med Socialdemokratiets Ordførere. Ved Højre- mødet den 18de Januar, hvor Maler Jensen og Snedker P. Hansen kom til Stede, tog de saa aldeles Stemningen med sig, at Højre ikke turde lade en regeringsvenlig Resolution komme til Afstemning. Det gik ikke Partiet bedre, da Hørdum kort efter tog Diskussionen op med det. Tværtimod dannede man en socialdemokratisk Forening efter at han havde været der i Byen.
Det var belært af disse Erfaringer, at Højre frygtede for at lade Holst komme til Orde i Søndags. Man turde ikke mere lade de svage, ubefæstede Partifæller høre paa, hvad Arbejdernes Talsmand havde at sige, og derfor bevæbnede man dem med Piber og bad dem skraale op, saa snart Holst skulde have Ordet.
Ordren blev pareret med beundringsværdig Præcision. Højre har ikke i lang Tid gjort saa megen Spektakel som i Søndags. Man peb og brølede, brølede og peb, og til Trods for, at Skandalemagerne ganske sikkert var i Minoritet, kunde Holst's Stemme dog ikke trænge gennem Larmen Det gik ikke bedre for Andre, der forsagte at tage Ordet. Hylerne larmede, som om de arbejdede paa Akkord, hvilket de maaske ogsaa gjorde.
Som det maaske erindres udtalte Højremanden Pastor Lund ved det sidste Arbejdermøde i Nakskov sin anerkendende Tak for den Ro og Værdighed, hvormed Modstanderne altid bleve hørte i de socialdemokratiske Arbejderforsamlinger. Han havde selv gentagende været til Stede ved socialdemokratiske Møder i København, og han havde altsaa personlige Erfaringer at støtte sig til. Hans Anerkendelse af Arbejdernes parlamentariske Orden besvarede Ingen med: Tak, i lige Maade! og Højre bekræftede i Søndags, at der heller ingen Grund var dertil. Overalt hvor Partiet kan komme til det, optræder det som et Pøbelparti. Denne gamle Sandhed sloges fast i Slagelse for tyvende Gang.
Da alle Forsøg paa at føre en ordenlig Forhandling viste sig umulige, havde Arbejderne og de tilstedeværende Venstremænd kun Valget mellem at smide Spektakelmagerne ud eller ogsaa at gaa selv. Dette sidste blev muligt derved, at der blev tilbudt den socialdemokratiske Forening et andet Lokale lidt udenfor Byen til Mødets Fortsættelse. Maaske mener Nogle, at man skulde have kastet den pibende Pøbel paa Døren, og der er ganske sikkert ogsaa en Del, som taler derfor; men paa den anden Side kunde en saadan Optræden let have givet Anledning til Optrin, som vilde have berøvet den socialdemokratiske Forening en Del af den Sympati, hvormed den hidtil har glædet sig. Man foretrak derfor at lade den sine Bærme blive, hvor den var, og selv drog man i et stort Tog ud til Forsamlingshuset i det nærliggende Landsgrav
* * *
Mødet i Landsgrav, der talte 5-600 Deltagere, aabnedes af Formanden for den socialdemokratiske Forening for Slagelse og Omegn, idet han udtalte sin Harme over den Raahed, Højre havde lagt for Dagen ved Mødet i Slagelse, og hvorved dette Parti derved, selvfølgelig fordi det ikke har andre Argumenter til sin Raadighed, havde forhaanet Arbejderne og Landboerne.
-
(Social-Demokraten 17. marts 1885. Uddrag).
Højre-Spektakler. Det er umiskjendeligt, at Brutaliteten griber mere og mere om sig blandt de Højreelementer, som er kaldt frem af den Matzenske Agitation. Hvor disse Elementer træffer paa Modstand, hører det snart til Dagens Orden, at de gjør Skandale, og de synes at ville trænge sig ind med denne Form af politisk Virksomhed overalt , hvor de kan komme til.
Vi har saaledes om Højrebedrifter i Søndags modtaget følgende Beretninger :
Næstved, 18 Marts. Riffelforeningen for Sydsjælland afholdt i Gaar en Generalforsamling i Næstved. Indbyderne havde næppe affattet Kundgjørelsen herom tydeligt nok, i hvert Fald var Højre mødt saa mandstærkt, at det udgjorte vel omtrent de to Tredjedele af Forsamlingen. Forinden selve Mødet tog sin Begyndelse, gav Højre sin Stemning Luft ved gjentagende at trampe i Gulvet. Redaktionssekretær Lyngby (Vordingborg Dagblad) aabnede Mødet, bød Forsamlingen Velkommen og meddelte, at Mødet var sammenkaldt for at vedtage Love (voldsom Afbrydelse). Byens bedre klædte Pøbel fandt det passende ved Piben, Hujen og Skrigen at konstatere, at det ikke var voxet ud over Lømmelalderen. Overretssagfører Beyer forlangte at vide, hvor for Mødet var sammenkaldt(?) (Voldsomme Raab om, at Højre vil kiende Riffelforeningens Formaal.) Paul Nielsen. Gjevnø tog Ordet, og bemærkede, at han i haabede, at Næstved Borgere var saa fremskredne i Dannelse, at de kunde høre en Modstander med Ro (Herimod protesterede de ved fornyet Spektal, hvorigjennem Raabene "ned med Riffelmændene", "Oprørere" og "Snigmordere" tydeligt hørtes.) Beyer var bleven oplyst om, at Mødet var privat og opfordrede desaarsag sine Meningsfæller (Højre) til at forlade Mødet. Denne Opfordring blev kun fulgt af ham selv og et Par andre. Skraalene og Spektaklet vedblev i Overværelse af Byens to Politibetjente og Borgmesteren. Nielsen Lund anmodede Borgmesteren om at skaffe Orden til Veje. Borgmesteren besteg Talerstolen og søgte at forklare Forsamlingen, at den politiske Strid beroede paa en Misforstaaelse, at Mødet var mislykket, at Forsvarssagen var en Livssag for os, og han sluttede med en Opfordring til Indbyderne om at hæve Mødet og til Højre om at forlade det. Borgmesterens Ord havde ikke den tilsigtede Virkning, Skraalene vedblev. Niels Nielsen erklærede da Mødet for hævet og ansatte et nyt Mødes Begyndelse, saa snart Salen var befriet for Højremænd, hvilket kun skete ved Værtens energiske Optræden. Da Spektakelmagerne var fiærnede, vedtoges Lovene og valgtes en Bestyrelse, hvorved det tilsigtede Resultat opnaaedes. Venstremændene i Næstveds Omegn vil sikkert af Højres pøbelagtige Optræden ved denne Lejlighed lære for Fremtiden - selv om det. som rimeligt er gaar ud over Byens Borgere, - at tage sine Forholdsregler
(Morgenbladet (København) 17. marts 1885).
Pøbelen i Næstved synes ikke at give den i Slagelse noget efter. Den optraadte i Søndags paa en Maade, som dannede et værdigt Sidestykke til Højres Skandaler paa det samtidige, socialdemokratiske Arbejdermøde i Sorø. Riffelforeningen for Præstø Amt havde indbudt til et konstituerende Møde, hvor altsaa kun Medlemmer og Tilhængere havde Adgang, idet Dagsordenen lød paa Vedtagelse af Love og Valg af Bestyrelse. Højre generede sig imidlertid ikke for at mylre ind og sprænge den af Indbydelsen afstukne Grænse for Diskussionen; Byens Bedsteborgere mødte i Søndagsstæderne med en Hale af Gadedrenge til Assistance. Da Redaktionssekretær Lyngby aabnede Mødet med at betegne Hensigten som Fastsættelse af Love og Valg af Bestyrelse, afbrød Højreflertallet ham med Hujen og Skrigen; for at konstatere, hvorfor man var kommet til Stede, raabte Spektakelmagerne: "Man kan ikke være bekendt at være Medlem af den Forening". Lyngby kunde ikke faa Lov at tale, og ikke bedre gik det Lærer Jensen Lund, hvis Appel til Højrefolkenes Dannelse disse selvfølgelig med dybeste Indignation stræbte at gøre til Skamme. Overretssagfører Bayer opfordrede som en af de faa, der fik Øjnene op for, at dette gik for vidt, sine Meningsfæller til at stilne af med Spektaklerne - men forgæves. Højrepøblen havde Selvkritik nok til ikke at betragte hans Henvendelse til de "pæne Mænd" som møntet paa den. Med lige saa ringe Resultat mindede Gaardbestyrer Povl Nielsen, Gevnø, Spektakelmagerne om Mødets private Karakter. Forsamlingen antog et stærkere og stærkere Præg af sin anarkistiske Majoritet. Borgmester Salicath kommer op paa Tribunen; svømmende i Fedt og Salvelse holder han en Tale i Kancellistil om Riffelsagens Ugudelighed og Danmarks Livssag. Tilsidst blev det Værten, Hr. Søllegaard, for grovt; først stod han op og sagde nogle fyndige Ord om, at han havde lejet sit Lokale til Foreningens Møde og ikke vilde taale Pøbelens Spektakler - og da hans sidste Opfordring til at forlade Lokalet ikke frugtede, tog han sindig og haandfast den reaktionære Bærmes Repræsentanter i en efter en og satte dem ud af Lokalet og af ordenlig Selskab. Borgmesteren hyttede sig under Dækning af et Par Politibetjente - og saa fik Venstre Lov at holde sit private Møde i Ro.
(Social-Demokraten 18. marts 1885).
Krapylet i Slagelse. "Sorø Amtidende" giver følgende Skildring af de Spektakler, som Højre anstiftede ved Mødet i Søndags: Højre i Slagelsekredsen har nu opgivet sig selv. Senest har de levet paa hemmelige Møder, men da Oppositionen vedblev med offentlige ditto, var Faren lige stor for, at Partiets ædruelige Rester skulde knibe ud fra det synkende Skib. Man prøvede endnu en Gang en Diskussion den 15de Januar, men med et saa ynkeligt Udkald, at det ikke gik an at lade det komme til en Gjentagelse. Der var kun et Middel tilbage, et brutalt og uforskammet rigtignok, men det eneste og derfor det bedste. Der maatte gjøres Spektakler. Højremændene maatte forhindres i at faa noget at høre fra Oppositionen. Man indrettede sig derfor paa Spektakler i Gaar (Søndag.) Kredsens Folkethingsmand, Hr. Dahl. meldte Afbud paa Indbydelsen til Mødet. Ham kunde Urostifterne ikke godt være bekjendt at have til Stede. Vi spørger ham herved, om han som ærlig Mand tør fralægge sig Kundskab om hvad hans Tilhængere havde i Sinde? Tør han ikke det, har han et Medansvar, fordi han ikke mødte og talte dem til Rette. Meningen var at foranstalte saa megen Ufred og Slagsmaal, at Politiet kunde faa Anledning til at skride ind og hæve Mødet; tillige gjaldt det om at faa Venstre til at være den angribende Part. Men Oppositionen var bleven bekjendt med den smukke Plan. Vi har Navnene paa d'Hrr., der har foranstaltet Skandalen. Man tog sine Forholdsregler. Landboerne mødte stærkt og sikkert sammen med Arbejderne for rolig og sindig at overvære Højres Bedrifter og mulig holde Optøjerne nede. Dette er imidlertid i et saa daarligt Lokale som Theatret umuligt. Altsaa maatte Oppositionen gaa over til at faa slaaet fast, at Højre ikke vilde og turde lade modstridende Anskuelser komme til Orde. Dette blev konstateret paa den fuldstændigste Maade. To saa udprægede Højremænd som Kammeraterne Kapt. Dahl & Fraenckel fik Lov til at sige, hvad de vilde i god Ro, medens de forskjellige Talere fra Oppositionen, baade Socialdemokrater og Venstremænd, baade Bønder og Kjøbstadfolk, modtoges af den organiserede Bande med Hyl og Piben. Da dette Resultat var naaet, var der ingen Grund til at blive længer. Hensigten var naaet, man havde paa det utvetydigste faaet slaaet fast, at Højre ikke turde tillade Oppositionen at tale i Slagelse, og at Partiets Intelligens var af den Art, at den tillod sig Ting, som den simpleste Sjover maatte skamme sig over.
Oppositionen forlod derpaa Mødet, hvor Højre nu uhindret tumlede sig under Ledelse af Dahl og Fraenckel. Denne sidste havde en Resolution i Lommen, som han trak op og fik Urostifterne til at "vedtage". Oppositionen gik til Landsgrav, hvis Samlingshus beredvillig var stillet til dens Disposition. Højre vovede ikke at tage derud. Det var et Folketog, hovedsagelig bestaaende af Bønder, der ikke udtalte de blideste Følelser overfor dette Attentat paa Forsamlingsfriheden. Det vil senere blive at overveje, hvordan Landbostanden vil tage denne udsøgte Haan, som dog - det skal vi tilføje - har vakt Harme og Misbilligelse hos en stor Del Højremænd her i Byen ....
(Roskilde Dagblad 19. marts 1885. Uddrag).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar