21 december 2015

Ultimatum til Eieren af Dueslaget i No. 79 i Vognmagergaden.

Indsenderen af den fremførte anke over en slem duejagt i Vognmagergade nr. 79 der findes indført i nr. 398 af Politivennen for dette år, nødsages til endnu engang så nødig han end vil, at gentage hvad han i for berørte stykke har klaget over at det i enhver henseende medfører sandhed at naboerne ikke alene foruroliges ved denne duejagt, men at han også med troværdige vidner kan bevise at kalkstumper har ramt såvel hans, som flere af husbeboernes vinduer.

Avind eller ondskab som nævnte dueslags ejer tillader sig at sige, er ikke årsag i at man lod denne begrundede anke indføre i Politivennen som et blad der er almindelig kendt for at de uordner der i samme påklages, sikkert straks eller om en føje tid bliver hævede Man grunden hertil er ene og alene at man ønsker ens vinduer måtte forskånes (uagtet der siden den 16. august da denne uorden påtaltes, er blevet nedkastet sten og kalkstumper i anmelderens gård, hvilket med vidner kan bevises) da man ikke ved til hvem man skal henvende sig for at få erstatning for den skade sådant kan afstedkomme.

Med hensyn til hvor mange eller få drenge, eller unge mennesker der har benyttet slaget, da har indsenderen aldrig bekymret sig om at tælle dem, hvilket tillige er udenfor anken. Men at dueslagsejeren ikke nægter, men meget mere tilstår at hans duer sætter sig på andres skorstene, ses af hans anførte, uagtet han dog ikke lader til at ville høre sandheden når man før har sagt at for at duerne skal flyve i luften og tilfange sig andres duer, bliver de bortskræmte af skorstenene ved at kaste kalkstumper, sten etc. efter dem, hvorved vinduerne let ituslås og naboernes ro forstyrres.

I overensstemmelse med sandheden må jeg i øvrigt bevidne at dueslagsejerens pen er aldeles uindviet til at frembringe noget klogt.

(Politivennen nr. 400. Løverdagen den 30te August 1823, s. 6478-6480)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar