En del af Pilestrædes beboere finder sig meget besværede ved den gennemtrængende piben og skrigen hvormed en duejæger på huset nr. 34 i samme gade hele formiddagen ledsager sin duejagt. Højst ubehageligt er denne støj for de i nærheden boende syge og for mennesker som derved forstyrres i boglige eller andre sysler der kræver ro. Samme uorden finder ligeledes sted i Vognmagergade nr. 82, Møntergade nr. 135 og på Gammel Mønt nr. 162. Man har det håb at disse duejægere efter denne påmindelse holder op med deres umanerlige piben og skrigen eller også at de ansvarlige for god orden i staden vil nøde dem dertil.
(Politivennen nr. 1041, Løverdagen den 12te December 1835, s. 829-830).
Redacteurens Anmærkning.
Ifølge (Politivennen nr. 1064, 21. maj 1836. Side 336-338 var der endnu ikke sket nogen, hvorfor klagen blev gentaget. Ifølge Politivennen nr. 1064, 21. maj 1836. Side 336-338 var der endnu ikke sket nogen, hvorfor klagen blev gentaget. Se endvidere artiklen i Politivennen nr. 1072, 16. juli 1836. Side 460-461, der specielt beskæftiger sig med Møntergadeadressen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar