Nationaltidende 23. juli 1918, 2. udgave meddelte at "Den nye Ejer af "Bangsbo", Grosserer Oluf Bigler har udsendt en Snes Indbydelser til en større Indvielsesfest paa den gamle Herregaard den 1. August. Festerne vil strække sig over en hel Uge."
Frederikshavn, 6 Aug.Gullasch-Fest.
Den nye Ejer af Bangsbo, Hr. Biegler, holdt forleden Indvielsesfest paa sin nye Ejendom. Der gaar underlige Frasagn om hans Fest. Gæsternes Antal var ca. 30, og de betjentes af Tjenere fra Wivels Restaurant i København. Der fortælles fra Festen, at Gæsterne brugte den Trafik, at naar de havde afbrugt Tallerkenerne, kastedes disse mod Væggen og knustes, og ved Aften-Havefesten smed man Kandelabrene i Aaen. Festen var vistnok i Fredags, og Lørdag Aften gav Frederikshavn Sommerteaters Personale en Forestilling paa Teatret for Hr. Bieglers Gæster. Den kostede 3-400 Kr pr Kuvert, men det er jo en Bagatel for Herren til Bangsbo. At Gæsterne ikke sad med tørre Munde og saa paa Opførelsen af Sommerrevyen, kan man vel tænke sig, og Traktamentet under Forestillingen kostede "kun" en Bagatel af 8-900 Kroner.
Der fortælles ogsaa, at der ved Festen indsamledes 1500 Kr. til Bespisning af fattige Barn i Vinter og at Hr, Biegler rundede Summen af til 2000 Kr.
(Vendsyssel Tidende 6. august 1918).
Indvielsesfest paa Bangsbo
Millionærernes Fraadseri og Drukkenskab.En Skandale
Frederikshavn
Den bekendte Generalkonsul Pay - ham med Fedtet - solgte for nogen Tid siden Herregaarden Bangsbo til en københavnsk Krigs-Gullasch-Millionær ved Navn Biegler.
Denne overdaadige, men vistnok svagt begavede og lidet dannede Krigsmillionær, der har tjent sin Kapital ved Spekulationer, havde efter Købet af Bangsbo et stort Formaal, og dette var at holde et Gilde paa Bangsbo for sin københavnske Omgangskreds uden Lige her paa Egnen.
I Maaneder har Arkitekt og Haandværkere været i Virksomhed med at lave Hovedbygningen omkring efter denne Bieglers Indfald, saa at denne kunde passe til hans Københavner-Millionær-Gilder.
Den gamle Gaard, der i en Aarrække ejedes af Folketingsmand Johan Knudsen, var i den Tid, han boede der, Samlingssted for en Kreds af dannede, literære Mennesker. Mennesker, der elskede dette ejendommelige, naturskønne Sted, og som var glade ved i Ro og Stilhed at dvæle der og dyrke Fællesinteresser. Siden da har Gaarden været i Prangerhænder, og nu har som sagt en Gullasch-Millionær slaaet sig ned der og lavet Gaarden om til Gildesborg for københavnske Flottenheimere til liden Pryd for Egnen.
I Torsdags holdtes det første Gilde, den saakaldte Indvielsesfest. Deltagerne var saa godt som alle Københavnere, og der var mange. Deres Rejse og Ophold bekostedes af Gullasch-Baronen selv. I flere Dage har denne Fest staaet paa med Æden og Drikken over alle Grænser.
Gasterne har af og til holdt Indtog her i Byen - ogsaa ved Nattetide - og bidraget til at præge Byen af den modbydelige Gullasch-Kapitalisme.
- Her i Landet er Forholdene meget tilspidsede. Tusinder af Mennesker mangler det allernødvendigste, og andre Tusinder faar kun det allernødvendigste til Livets Ophold. Desuden er de nødvendigste Livsfornødenheder i høj Grad rationeret, og Underklassen og Middelstanden faar kun de Rationer, som deres Kort lyder paa.
Der er ganske vist Varer, som ikke er rationeret, og hvorpaa der ikke et Maksimalpris, men disse Varer er saa dyre, at den almindelige Befolkning intet kan faa deraf. Gullaschbaronerne, deres Matroner og letlevende Pigebørn savner intet, de spørger ikke om Prisen, men grabber til sig af de lækreste Føde- og Drikkevarer, som kan fremskaffes.
Et saadant Misforhold klæber altid ved Kapitalistsamfundet, men det er hundrede Gange værre undet saa vanskelige Ernæringsforhold, som vi har i disse Krigsaar.
Men Gullasch-Baronerne tager intet som helst Hensyn til andet end Tilfredsstillelsen af deres eget Begær. Deres Millioner er de kommen sovende til ved et Svineheld gennem modbydelige spekulationer, og dette har præget dem i et og alt.
Vi forstaar, at den almindelige Befolkning knytter Hænderne af Harme over et saadant Misforhold, og vi forstaar, at der i deres Hjerter tændes et glødende Had til Kapitalistsamfundet og den Sværm af Vampyrer, der mæsker sig i Overdaadighed, mens hele det øvrige Folk er paa indskrænket Ration.
Men der kommer en Dag, da dette unaturlige Samfund falder, Kampen derfor kan blive haard og Ventetiden lang og trang, men Sejren er saa meget mere sikker.
(Nordjyllands Social-Demokrat 7. august 1918).
"Baronen" Olaf Bigler (1891-1947) overtog farens cigarvirksomheden V. A. Bigler & Co A/S i 1918. han var på daværende tidspunkt (1918-1920) gift med skuespillerinden Ellen Ferslev. Han var på toppen af sin spekulantvirksomhed som var foregået siden 1916.
En glansfuld Fest paa "Bangsbo".
Godsejer, Tobaksfabrikant O. Bigler ofrer ca. 50,000 Kr. paa Indvielsen af sit nye Gods
Sidste Onsdag begyndte Indvielsesfesten paa "Bangsbo". Den er ikka færdig endnu. De mest haardføre af Gæsterne har blot forlagt Festens Skueplads til Skagen, og hvornaar det endelige Punktum skal sættes, svæver i det uvisse.
Nogle af Deltagerne er imidlertid allerede rendt hjem igen. Vi bad Igaar en af dem fortælle lidt om den celebre Begivenhed, som har sat den glade Giver i et gyldent Relief blandt Venner og Bekendte.
- Det var en overdaadig, men dog helt igennem stilfuld Fest, fortæller vor Hjemmelsmand. Den unge Godsejer havde lejet Pladser til os om bord i "Kong Haakon", og med den ankom vi til Frederikshavn i Torsdags.
- Hvor mange Deltagere var der?
- Vi var et halvt Hundrede Stykker, næsten udelukkende Hr. Biglers personlige Venner eg Forretningsforbindelser. Vi blev hentet i Vogne og kørt ud til Godset. Det er henrivende, vil jeg sige Dem, og den nye Ejer har ingenting sparet for at faa dets Skønhed til at træde endnu tydeligere frem. Der er ofret Tusinder paa at reparere den gamle Hovedbygning, men den er ogaaa blevet aldeles dejlig nu. Blandt andet er Her indrettet en vældig Spisesal, der Optager en hel Bygning for sig.
- Den var der formodenlig rig Anledning til at benytte.
- Ja, jeg indrømmer, at der heller ikke var nogen Mangel hvad det mere materielle angaar. Middagene mindede mig om, hvad vi Læser om fra de gamle Middelaldergilder, hvor Gæsteme gik lag med hele, stegte Okser. Ja, jeg siger Dem, de Stege -- ! Godsejeren medførte Frantz Christensens Køkkenchef herfra Kjøbenhavn, og Bordarrangementet var bedaarende. Og det sløjede ikke af efterhaanden i de fire Dage. Om Aftenen var Parken illumineret, og der blev afbrændt et smukt Fyrværkeri, der tog sig ypperligt ud i den stille Sommeraften. Og saa blev der for øvrigt danset hver Aften. Hr. Bigler havde Musik med fra Kjøbenhavn, og den suppleredes med hele Frederikshavns Orkester
- Var der Plads til hele Selskabet paa Bangsbo?
- Nej, endel af os blev hver Aften kørt ind paa Hoffmanns Hotel Frederikshavn og hentet igen næste Formiddag. Lørdag Aften havde vor udmærkede Vært lejet Sommerteatret, hvor Direktør William Petersen ("Lange William" fra Røde Kro) præsenterede det lokale Masterværk af en Revy. Det, der gjorde mest Lykke, var forøvrigt Dekoration af "Bangsbo". Sylen
(B. T. 8. august 1918).
Den 9. august 1918 tilføjede B. T.: "I Anledning af Artiklen om Festen paa Bangsbo, anmoder man os om at oplyse, at det var Formanden for Dansk Kokke-Forening, Hr. Emanuel Nielsen, der forestod det kulinariske Arrangement."
"Bangsbo" indvies.
Som bekendt har Krigsmillionæren Biegler købt det gamle vendsysselske Herresæde "Bangsbo"
Overtagelsen blev sejret med en Kæmpefest, og der var indbudt en Mængde Gæster, som den nybagte Godsejer lejede en hel Damper til at hente i København. Fra Festdagen fortæller "Frederikshavns Avis":
Godsejer Bieglers Indvielsesfest mærkes ogsaa her ind i Frederikshavn. Forbindelsen mellem Gaarden og Byen besørges ved Nat og Dag hovedsagelig af en Væddeløbsbil, der "gør" Vejen i 3 Minutter. Naar Bilen har passeret, kunde Sæbyvejen passende danne Illustration til "London i Taage": man kan nemlig hverken se Veje, Huse eller Mennesker, og de første Par Minutter er man travlt beskæftiget med at nyse, hoste og tørre Støv af Øjnene. En Henstilling fra den patroullerende Betjent om at sætte Farten ned til det lovlige Honoreredes med 20 Kr. og Tilladelse til at gaa ind på Hotellet og de Sjusser, han vilde have - og Farten bibeholdtes.
Selve Festen, under hvilken der afbrændtes et af Kunstfyrværker Buschs Fyrværkerier, skal have været ualmindelig glansfuld og ubeskrivelig.
(Morsø Folkeblad 8. august 1918).
Smaapenge benyttes ikke!
Den unge Tobaksfabrikant Bigler, som nylig købte Herregaarden Bangsbo ved Frederikshavn, er et ægte Barn af Tiden. Utallige er de Historier, der verserer om hans Ødselhed og excentriske Indfald, og vi skal her vedridse en enkelt, der kaster et interessant Streiflys over de unge, ubefæstede Millionærers letsindige Omgang med Penge: I Frederikshavn vilde Hr. Biegler forleden Dag købe en Grammofon. Hos en af Instrumentmagerne valgte han en til 375 Kr. Da han skulde betale, lagde han en Femhundredkroneseddel paa Disken Den handlende kunde ikke give tilbage, men tilbød at veksle Sedlen i Nærheden.
- Næh, det behøves ikke, sagde Køberen og gik hen til Døren, hvor han knuste Ruden.
- Saa passer Pengene! raabte han til den forskrækkende handlende, der tog Sedlen til sig og sendte Bud efter en Glarmester.
(Middelfart Venstreblad. Vestfyns Avis 21. august 1918).
Den uhyggelige Millionærfest i Frederikshavn.
I "Aalborg Amtstidende" finder vi følgende;
Hr. Redaktør!
Som Supplement til vedlagte (et Udklip af "Aalborg Amtstidende", hvori berettes om unge Bieglers Optræden i Frederikshavn) kan det maaske interessere Dem at høre, at da Millionærdrengen var kommen af med sin 500 Kr.-Seddel for Spilledaasen, blev denne af Hr. Biegler og hans Venner i højtideligt Optog baaret ned ad Enden spillende "Det er saa yndigt at følges ad", hen paa Hofmanns Hotel, hvor Hr. B.s Selskab i de Dage havde "frit Slag". Der blev Grammofonen hældt fuld af Whisky og Cognak (75 Kr. Flasken), Pladerne knækkede, og saa var de 500 Kr. da til Side paa en pæn Mande.
Ester Middagen paa Bangsbo var det en yndet "Sport" med Salonbøsse at skyde til Maals efter endnu fyldte Champagne- og Likørflasker, indtil de med deres kostbare Indhold gik klirrende i Voldgraven.
Saaledes fortælles af Øjenvidner.
(Isefjordsposten 29. august 1918).
Gildet paa Bangsbo.
Vi har modtaget:
Hr. Redaktør
Det har moret mig meget at læse om "Festen paa Bangsbo", hvor, til min store Forbavselse saagar Hr. Knud Bokkenheuser ogsaa har været Gæst, det meddeler han da tydelig nok selv med Navns Underskrift. Det er ligefrem rørende at lave om de stakkels, forsultne, lejede Tjenere, der huggede Madresterne, eller om Omegnens Beboere, der endda fik Lov til at komme helt op til Herregaarden Vinduer for at se paa Festens Gang. Tænk. Hr Godsejer Bigler havde ikke engang opstillet et Plankeværk eller anden Karriere, men Vejen var fri, saaledes at det stakkels Folk af Almuen kunde gaa helt hen til Vinduerne. Det er rørende at tænke sig disse Mennesker staar udenfor den rige Godsejers Vinduer, maabende med en Finger i Munden, ganske overvældede af al den Pragt og Herlighed, der foregik for deres Øjne.
Men efter Hr. Bokkenheusers Udsagn har de endda været saa frække, at de har slæbt Vin ud af Vinduer, tænk, har de været saa langfingrede, eller - ja, der er jo flere Muligheder. Bangsbo har maaske paa denne denne Kostens Dag flydt med Vin, Mælk og Honning saa Vinflaskerne har hængt ud af Vinduerne og paa den Maade har fristet de stakkels Sjovere eller er der maaske en der har risikeret at springe ind gennem Vinduet for at "stjæle", meden de ærede Gæster morede sig i Borghaven med Maalskydning, eller har det maaske paa et senere Tidspunkt, hvor de gæve Surrogatriddere var faldne under Bordet. - Kære Hr. Bokkenheuser: Man har Sagn om Borgtapeter
Ærbødigst Knud Pors
I sit Forsøg paa at rense Hr Bigler for det ondsindede Rygte om Orgierne paa Bangsbo, udtaler Hr. Knud Bokkenheuser bl. a.:
At Rygterne maa være omsat af en af de lejede Tjenere som stjal Madvarer og blev smidt ud. Altsaa for at rense en Mands Rygte griser Hr. B. 8 andres til. Det var nemlig københavnske Tjenere, der forestod Serveringen, og man vil give mig Ret i, at det lyder højst usandsynligt at disse Mennesker skulde behøve at stjæle Madvarer paa et Gods som Bangsbo og med en saa ideal Vært som Hr Rigler. - Det er i alt Fald ingen Anbefaling for Godsejeren.
(B. T. 31. august 1918).
Knud Bokkenheuser udsendte i oktober 1918 bogen "Den gamle Herre husker" som han selv antydede var fiktion.
Gildet paa Bangsbo.
Vi har modtaget:
Hr. Redaktør!
Jeg anmoder Dem om Plads for følgende:
Det har selvfølgelig ogsaa moret mig at læse om Festen paa Bangsbo, da jeg har forestaaet og ledet samme, og jeg skal dertil bemærke, at Festen baade var smagfuldt og smukt iscenesat af Hr. Bigler og at alle de ondsindede Rygter ikke har noget paa sig. Hr. B. var ikke alene en fortræffelig Vært, men ogsaa en ganske fortræffelig Arbejdsgiver. Og hvad vi Tjenere fra Kjøbenhavn anbelanger har vi ansolut faaet en overordentlig god Kost og Behandling, hvorfor jeg hermed giver Hr Bigler min bedste Tak paa mine Kollegers Vegne. Samtidig skal jeg tillade mig at bemærke, at hele Godsets Personale ikke blev glemte, men alle som én blev smukt beværtet, og naar en af de mange store Krægte som paa Festaftenen blev tilladt i Parken at bese Fyrværkeriet, borttog Vin, kan jeg samtidig meddele at det hele strækker sig til en halvfyldt Flaske. Jeg antager ikke at en saa ideel Mand som Hr. B. kan have sat daarlige rygter i Cirkulation for slig en Bagatel.
(B. T. 3. september 1918).
December 1918 var sidste gang Bigler kunne betale termin på Bangsbo. Han gik fallit i 1919 og i juli 1919 blev Bangsbo sat på tvangsauktion. Bigler havde givet 400.000 kr for Bangsbo, og solgte Bangsbo til generalkonsul Pay for 200.000 kr. Som igen videresolgte den for 240.000 kr til købmand Nielsen. Løsøret i Bangsbo indbragte ved tvangsauktion i 1919 23.000 kr., bl. a. 18.000 kr. til kommuneskat til Flade-Gærum sogneråd og 4.000 kr. for malerarbejde. Overretssagfører Høy skulle have 7.000 kr for aktionen - han havde ellers forlangt 35.000. Han giftede sig igen i 1920. I april 1921 fik Bigler en fartbøde på 200 kr samt idømt erstatning på 1.000 kr til en chauffør han havde påkørt på Farimagsgade. I 1923 var han cigaragent.
Raketterne.
1 Anledning af, at den gamle Herregaard Bangsbo ved Frederikshavn nu er paa Tale, mindes "B. T." følgende Historie fra de glade Krigsmillionærers Dage:
Krigsmillionæren Hr. Bigler købte i sin Tid Bangsbo og skulde nu til at holde sit Indtog paa Gaarden som Ejer. Hr. Bigler havde tænkt sig, at hele Egnens Befolkning vilde modtage ham som en lille Konge, - og han havde paa Forhaand planlagt, hvorledes han skulde takke dem for deres Loyalitet: Han havde fra København medbragt en Kunstfyrværker, der skulde servere dem en Ildfest, som man aldrig havde set Mage til der paa Egnen.
Men Indtoget paa Bangsbo blev lidt af en Skuffelse. Der var hverken Æreporte eller hvidklædte, blomsterstrøende Piger eller anden Jubel - og Hr. Bigler blev en Smule fornærmet.
Ingen Hyldest - intet Fyrværkeri! sagde han og gav Kunstfyrværkeren Kontraordre.
Denne syntes, det var Synd for alle hans flammende Overraskelser, og henvendte sig til Hr. Bigler.
_ Ikke Tale om! svarede Herren til Bangsbo. Han var uforsonlig.
Dette gentog sig et Par Gange i Aftenens Løb, og hver Gang fik Kunstfyrværkeren det samme Svar.
Omsider ligefrem trængte han ind paa den vrede Vært: Lad mig dog skyde de Raketter af! Det er lidt ærgerligt at være taget helt herover til ingen Nytte!
Hr. Bigler tyggede lidt paa dette Ræsonnement. Saa kom Svaret :
- Alright, saa skyd dem af - men vandret! ... For de skal spilleme ikke have dem at se.
(B. T. 10 august 1925. Thisted Amtsavis 19. august 1925).
Historien om fyrværkeriet stemmer ikke overens med de gange fyrværkeriet blev nævnt i de ældre artikler,
Parret flyttede 1925 til Paris, hvor de åbnede et transportfirma. I 1937 fik han sukkersyge og var resten af livet stærkt svækket og ofte sengeliggende.
I 2021 havde Det Damgaardske Teaterselskab stor succes med en opsætning af stykket "Bigler på Bangsbo", og Kystmuseet arrangerede guidede ture "I Biglers fodspor".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar