Det nye Havneanlæg tages i Brug.
Benzin er jo efterhaanden blevet en meget efterspurgt Vare. For en Snes Aar siden var det nok. naar Petroleums-Damperne havde et Par Tønder med i lasten af den brandfarlige Væske, for at Damerne kunde faa for den obligate Tiøre til Handske-Rensningen.
Men i Automobilernes Tidsalder kræves der jo noget større Tilførsler, og da Frihavnsudvidelsen blev vedtaget, besluttedes det ogsaa at indrette en særlig Benzin-Havn.
Dette Anlæg er bygget nord for Kalkbrænderihavnen og er indrettet paa en Maade, der saa vidt det staar i menneskelig Magt sikrer Omgivelserne og i sidste Instans Byen mod den frygtelige Fare. det vilde være, hvis en saadan fuldtladet Tank eksploderede eller kom i Brand
Otte mægtige Jern-Tromler, hver rummende 500 Tons, er anbragt nede i Grunden, dækket af mægtige Jordlag, der hæver sig adskillige Meter til Vejrs over Jordplanet. Som en yderlig Sikringsforanstaltning kan Indløbet til dette Havneanlæg fuldstændig aflukkes ved et Sluse-System, saa at Benzinen i Tilfælde af Uheld ikke kan flyde ud i Havneløbet eller da ændre Bassiner og anrette Ulykker ved mulig Antændelse.
I Gaar fik det nye Havneanlæg sin Indvielse, idet en amerikansk Benzindamper lagde sig til Kajen, hvorefter Lasten gennem mægtige Sugerør pumpedes ind i de store Cementbeholdere.
Vort Billede viser den brandfarlige Damper under Udlosningen.
(Aftenbladet (København) 4. januar 1923).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar