01 november 2024

Sabroes Børnehjem i Skive 5/5. (Efterskrift til Politivennen)

Bestyrelsen for socialdemokratisk Kredsorganisation i Mariagerkredsen beklagede ved et møde den 31. december 1922 børnemishandlinger på Sabroes Børnehjem.


Forholdene paa Sabroes Børnehjem.

Resultatet af en Undersøgelse, foretaget af tre af Skanderborg Husmandskreds' Bestyrelsesmedlemmer.

For nogen Tid siden inviterede Folketingsmand H. P. Hansen, Skive, gennem et aabent Brev i "Silkeborg Soc.-Dem." en Indsender til at aflægge et Besøg paa Sabroes Børnehjem for personlig at foretage en Undersøgelse af Forholdene dér. Vedkommende Indsender - Jens Chr. Skouborg, Bjertrup, - har nu sammen med to andre Medlemmer af Skanderborg Husmandskreds' Bestyrelse besøgt Børnehjemmet og sendt Bladet en Beretning, hvori det hedder:

- Lørdag den 9. Decbr. kom vi til Skive K. ca. 8 om Morgenen og gik med det samme om paa Børnehjemmet, for at ikke nogen skulde eller kunde melde vor Ankomst. Paa Børnehjemmet er der 27 Børn, Drenge og Piger mellem hinanden, og det maa siges, at alt var i fortrinlig Orden. Børnene, de, som var kommen i Tøjet, hvad de saa godt som alle var, var rene og pæne: dø var glade og veltilfredse, endog meget livlige, saa man maatte absolut faa det Indtriyk, at de havde det godt paa dette Hjem. Vi blev meget velvilligt modtaget og fik forevist Hjemmet baade ude og inde og Svar paa forskellige Spørgsmaa. Vi henvendte os saa paa "Skive Folkeblad"s Kontor, hvis Redaktør, Hr. Carl Hansen, jo er Medlem af Skive Byraad; han gav os en Skildring af denne kedelige Sag og udtalte, at der var sket noget, som ikke burde være sket, men at Beretningen fra P. Hermansen var noget overdreven; han skildrede H. P. Hansen som en meget god Mand for Børnehjemmet, en Mand, som havde gjort et stort Arbejde for Børnehjemmet. H. P. Hansen var en Gang kommen til ham og havde spurgt, om han ikke kunde have Lyst til at gaa en Tur med paa Børnehjemmet, og han maatte sige, at alt var i den mest propre Orden, og at Børnene var rent henrykte for Hansen, naar han kom. Jeg tror saa galt, at Børnene kaldte ham Far; men H. P. Hansen kan ogsaa være meget ubehagelig; han er af et hidsigt Temperament, hvis nogen vil træde ham paa Tæerne eller rettere, hvis nogen vil kritisere hans Mening. Men, som sagt. in leret inde er Hansen et godt Meneske. Hjertelaget er absolut godt; men hans Udtaleleer kan til Tider i være ret ubeherskede, og for den, som ikke kender ham, under Tiden komme lidt i Modstrid med hans virkelige Personlighed - hvilket ogsaa i denne Sag , har skadet ham selv noget. Men at han skulde fjernes som Formand, dertil er der ingen Grund, hvad de forskellige Partigrupper indenfor Byraadet og de forskellige Organisationer i Skive da ogsaa har meddelt ham.

Derefter henvendte vi os paa Hr. H. P. Hansens Kontor, hvor vi kort efter fik H. P. Hansen i Tale. Jeg forklarede ham, hvem vi var, og hvad vi ønskede. Hansen svarede: Ja. jeg kender ikke d'Herrer, men er til Tjeneste. Skal vi saa gaa om paa Børnehjemmet.

Vi fulgtes saa ad om paa Hjemmet. Da vi kom der, viste Hansen os atter omkring og bad os om nu selv at spørge og tale med hvem vi ønskede der paa Hjemmet; selv satte han sig paa en Skammel i Børnenes Legeværelse, hvor Størsteparten var forsamlede, og hvor Børnene hang ved ham, som man kan tænke sig om en Fader. Da vi var færdig med, hvad vi mente at have Brug for, blev vi indbudt paa Kaffe af den for Tiden paa Hjemmet værende Forstanderinde. hvorefter vi forlod Hjemmet og gik tilbage til Hr. Hansens Kontor, hvor alt blev gennemgaaet denne Sag vedrørende, sammenholdt med Forhandlingsprotokollen. Hr. Hansen gav godt Besked om alt, hvad vi kunde ønske; hvad vi kunde spørge om blev besparet, og utrættelig var han, idet han stadig sagde: Er der mere, De kunde ønske, De kan bare spørge, hvis jeg kan, skal jeg nok svare. Vi mødte hos Hr. H. P. Hansen Kl. 1½, men var ikke færdig hos ham før 6 1/4, og med Tak for den Velvilje, han havde vist os, forlod vi ham og gik til vort Kvarter. Næste Dag, Søndag, henvendte vi os til et Par af Byens Lærere for at erfare noget om deres Mening angaaende Børnene paa Børnehjemmet. Den ene, Lærer Hansen, udtalte, at Børnene var rene, pæne og passede ogsaa deres Bøger hjemme, men noget vanskelige, ikke altid til at stole paa. Derpaa henvendte vi os til Overlærer Kjems, som, hvad Børnene angik, udtalte sig som Lærer Hansen, og hvad Bestyrerinden angik, mente baade han og hans Hustru, at Frk. Guillaume, som jo nu er rejst, ikke egnede sig som Opdragerinde, ellers var hun som Økonom og til at holde alt i Hjemmet i Orden absolut en Dygtighed.

Da nu Bestyrerinden var borte, mente Hr. og Fru K., at saa var Sagen ang. Børnehjemmet bragt i Orden. Næste Punkt var jo efter P. Hermansens Ønske om Fjernelse af Formanden, Hr. H. P. Hansen; men derom haabede Hr. og Fru K., at P. Hermansen bliver ene. Hvad er der nu sket, vil Folk spørge. Ja, hvem der har været til Sendemandsmøde. har jo hørt P. Hermansens grufulde Beretning denne Sag angaaende. Men naar man nu ved Selvsyn har søgt at faa Klarhed over Forholdene, set og læst Forhørsakterne, da maa man sige, at de afkræfter Hermansens Beretning i allerhøjeste Grad, saa jeg for mit Vedkommende for Fremtiden nok skal vide at tage mine Forbehold overfor P. Hermansens Beretninger. Og jeg maa sige til Hr. P. Hermansen: En anden Gang, naar De griber en Sag an, søg da først ved Selvsyn og personlig Henvendelse paa Stedet at faa de virkelige Forhold konstateret og nøjes ikke med dette eller hint Stykke Papir eller hvad denne eller hin véd at fortælle; thi da kommer man saa nemt paa Vildspor og kommer udenfor Sandhedens Kamme. Jeg anker ikke over, at De har grebet Sagen an, men Maaden, som De har brugt, tjener Dem absolut ikke til Ære. Havde De personlig, da De havde modtaget Anmeldelsen af Pigen Petra Jørgensen, henvendt Dem paa Skive Børnehjem samt hos Byraadet, saa de havde faaet fuld Klarhed over, hvordan Sagen i det hele taget var, da var Sagen nok kommen i Orden uden at komme offentlig frem. Men De har maaske ment, at en saadan Blomst, Sagen angaaende P. Sabroes Børnehjem, kunde pynte op i Deres noget ufyldestgørende Beretning, ellers havde De nok tiet, som De havde lovet.

Bjertrup, den 22. Decbr. 1922.
Jens Chr. Skouborg.
A. Anchersen Kaihøj,Tulstrup pr. Ry.
Søren Jørgensen, Skanderborg Mark

(Nordjyllands Social-Demokrat 2. januar 1923).


Herefter flyttede avisernes fokus fra behandlingen af børnene over til de administrative og ledelsesmæssige problemer. Disse blev rigeligt beskrevet i aviserne. Nedenfor et kort resume:

P. Hermansen opstillede som Socialdemokratiets kandidat i Otterupkredsen i januar 1923. På et protestmøde i Århus blev vedtaget en resolution om at der skulle indledes kriminel undersøgelse mod den socialdemokratiske folketingsmand H. P. Hansen. I slutningen af januar nedlagde H. P. Hansen alle sine offentlige hverv og trække sig tilbage til privatlivet. Han udtalte at han faldt på sine gerninger, men at han resten af livet ville bestræbe sig for at genvinde sin hustrus kærlighed og sine børns agtelse. Hustruen bakkede op og erklærede skriftligt at manden aldrig havde begået overgreb mod børnehjemsbørnene.

I februar indstillede bestyrelsen kun en person, frk. Gerda Nielsen som bestyrerinde af hjemmet. Hun havde tidligere ledet Jægerspris-Stiftelsen. Dette kunne byrådet ikke acceptere, det ville se flere indstillinger. I september 1925 indstillede bestyrelsen bestyrerinden Gerda Nielsen til afsked. Officielt pga. økonomiske årsager, men der var også spændinger mellem bestyrelsesformanden og hende. Dette skete pr. 1. april 1926. Gerda Nielsen anlagde efterfølgende sag mod borgmester og skoleinspektør Kjems for æreskrænkelser. Han trak sig i november 1925 fra byrådet.

1925 overtog den lokale arbejderbevægelse børnehjemmet. Formand for den nye bestyrelse var socialdemokraten, Valdemar Johansen. Socialministeriet nedsatte efter anmodning fra Skive Byråd en kommission til undersøgelse af P. Sabroes Børnehjem. Rapport blev afleveret i marts 1926, men den var vag. Trods kommissionen mente Gerda Nielsens afskedigelse var ubegrundet, kritiseredes hun dog for ikke at have rettet sig efter Camilla Nielsen. Hun krævede 476 kr. i erstatning fra byrådet, men da det ingen juridiske forpligtelser havde, blev pengene i stedet indsamlet, og hermed sluttede denne sag.

1926-1960 var Laura Øther forstanderinde. Hun beskrives som en kærlig forstanderinde i flere kilder. Fx i artikler "Børneskæbner i Skive" skrevet af min plejebror, Ejvind Skøgul, i Skive Folkeblad 27. december 2012.

Han nævner dog også at perioden (1960-1964) efter Laura Øther blev forstanderparret Jørgen og Inger Skibye ansat P. Sabroes Børnehjem i Fredensgade i Skive (1960-1964). Han beklager at "bogen om P. Sabroes Børnehjem i Skive 1920-1991 under overskriften "Et almindeligt hjem - bare større" kun i et meget kort afsnit omtaler perioden med Jørgen og Inger Skibye. Her kommer der intet frem om, hvordan dette par udøvede deres gerning i denne periode."

Han beskriver deres virke således:

"Ægteparet Skibye havde totalt misforstået deres opgave som forstander på P. Sabroes Børnehjem. Her hvor børnene af mange årsager var tvunget til at være på et børnehjem, fordi de ikke kunne være i deres eget hjem. Så det siger sig selv, at disse børn er skrøbelige, følsomme, og har i den grad behov for kærlighed og omsorg. Men det modsatte skete i den periode, Skibyes var ledere af børnehjemmet." ... "... ret hurtigt forsvandt den gode ånd, Laura Øther gennem et langt liv havde opbygget, hvor alle de anbragte børn i alle aldre følte sig trykke, og hvor der i den grad var et fantastisk sammenhold blandt os børn, vores plejemor og de ansatte på hjemmet. Nej, Jørgen Skibye mente, at børnene skulle opdrages på den hårde måde som små forbrydere. Og især efter at jeg forlod børnehjemmet, tog det til med hans ondskab, vold og overgreb på sagesløse børn, som før omtalt havde brug for kærlighed og omsorg."

Laura Øther flyttede til Roskilde. Efter Skibyes forstandertid, fik man igen et nyt forstanderpar som Laura Øthers ånd: hr. og fru Larsen. Viborg Amt lukkede efter en prioriteringsdebat børnehjemmet i 1991 og oprettede samme år familiecenteret Sabroegaarden, hvis formål er at tilbyde rådgivning, undersøgelse og behandling til børn, unge og deres familier.

Hjemmet og dets videre historie er også omtalt i Skivebogen 1995 i artiklen "Skive bli'r en rød by" af Niels Mortensen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar