Hvad Stenograferne afslørede. - 8 Timers arbejde om Dagen og paa Det Kgl. Teater om Aftenen.
Nu kan man altsaa i en nær Fremtid vente Resultaterne af Undersøgelserne om Virkningerne af 8 Timers- Dagens Indførelse i lndland og Udland.
Imedens der ventes, kan det være ganske underholdende at opfriske, hvad der kom frem i den Kommission, der i 1910 var nedsat for at faa revideret Lønnen og Arbejdstiden for Hærens og Flaadens Haandværkere og Arbejdsmænd.
Orlogsværftets Chef, Kontreadmiral Zachariae, var Kommissionens Formand og havde faaet den lidt usædvanlige, men fortræffelige Idé at lade Forhandlingernes Ordlyd optage stenografisk. Der var altsaa ikke alene ingen Misforstaaelse mulig, men i den stenografiske Gengivelse fik 8 Timers-Dagens tilsyneladende saa fanatiske Tilhængeres Udtalelser hele den friske Charme. De afslørede paa ofte helt pudsig Maade den egentlige Sandhed om 8 Timers-Dagen.
Hovedresultatet blev, at de forskellige Statsinstitutioners Arbejdere gennemgaaende var bedre lønnede end Arbejderne i den private Industri - deres Timeløn var højere, og hertil kom jo endda Værdien af Pensionsretten. Men uagtet den gunstige Timefortjeneste var Aarsindtægten lavest for Orlogsværftets Arbejdere, hvad der udelukkende skyldtes den korte Arbejdstid derude - kun 6 Timer 50 Minutter midtvinters og ellers til op imod 8 Timer. Maskinarbejderne havde den Gang et aarligt Antal Arbejdstimer af 2305 paa Orlogsværftet, 2856 i Statsbanernes Centralværksted og 3320 hos Burmeister & Wain.
Under Kommissionens Samtaler med Arbejdernes Repræsentanter kom der, som sagt, af og til ganske interessante og morsomme Momenter frem.
Baadebygger Nielsen kommer for og udtaler: Med Hensyn til en Forlængelse af Arbejdstiden turde jeg pointere, at man overalt i den civiliserede Verden arbejder hen til at faa en normal Arbejdsdag paa 8 Timer, og enkelte Steder er det paavist, at det er heldigt, at man har faaet det. Da nu Marineministeriet hidtil har været foran med denne Arbejdstid af 8 Timer, saa mener jeg, at det vil være det heldigste, saavel for Marinen som for os, at bibeholde den Arbejdstid, og efter min Overbevisning vil der ikke godt kunne være Tale om at gaa ind paa en Forlængelse af Arbejdstiden under nogen Form.
Formanden: Ikke under nogen Form? Altsaa ganske i Almindelighed siger De, at De overhovedet ikke vil have nogen længere Arbejdstid, selv om De faar en tilsvarende Lønforhøjelse? Siger de andre Herrer det samme?
Og fra de tre andre lyder det: "Jeg slutter mig fuldstændig til Nielsen. Jeg i lige Maade. Jeg ligesaa."
Til Fyrbøder Reinhardt ytrer Formanden: Deres Ønske gaar altsaa ud paa, at De vil beholde den Arbejdstid, De har, og selv om De faar en forøget daglig Indtægt, saa frister det Dem ikke?
Reinhardt: Nej, for det er jo at give med den ene Haand og tage med den anden.
Formanden: De mener maaske, at De har Overarbejde hver Dag, og at De saa maaske vil komme ind paa at faa nogen Reduktion heri. Men det er slet ikke Meningen.
Reinhardt: Nej, der er kun Tale om, at naar man giver med den ene Haand og tager med den anden, saa er det, naar man giver højere Løn, men stiller den Fordring, at man saa ogsaa skal have længere Arbejdstid. Men, naar man skal have længere Arbejdstid samtidig med, at man skal have højere Løn, saa er det jo ingen Lønforbedring.
Formanden: Ja, men det er helt bortset fra det. Det kan godt være, at der kommer en Lønforbedring alligevel. Begge Dele kunde godt tænkes, at De fik en Lønningsforbedring i al Almindelighed, og samtidig en længere Arbejdstid, hvor denne Lønningstorbedring kom til at virke saaledes, at Lønningsforbedringen paa en vis Maade kom til at virke dobbelt. Der tænkes altsaa slet ikke paa, at Lønforbedringen sal være afhængig af Arbejdstidens Forlængelse.
Reinhardt: For mit Vedkommende og paa mine Kollegers Vegne tør jeg nok fremsætte at vi ønsker den Arbejdstid, vi har.
Som man ser, er de fanatiske Modstandere af 8 Timers-Dagens Ophævelse. Men det vil vise sig af det følgende, at det er kun paa Orlogsværftet, der skal være 8 Timers-Arbejdsdag. Naar den er omme, har de ikke det fjerneste imod at tage sig en lille 8 Timers-Arbejdsdag et andet Sted:
Marinematros Lübbers afslører det: Der vil vi jo helst have det, som vi har det, da de hele Verden over arbejder for at faa denne 8 Timers-Arbejdsdag. Og der vil jeg bemærke, at vi vil blive afskaarne fra de ekstra Beskæftigelser, som vi nu kan tage os paa ....
Formanden: Ja, men hvis nu Deres Lønning her bliver højere end den, De kan faa for Deres private Arbejde, hvad saa?
Lübbers: Ja, vi holder paa 8 Timer.
Formanden: Aldeles ligegyldigt, om De fik Guld og grønne Skove, saa holder De dog paa, at De kun vil have 8 Timers- Arbejdsdag herude?
Lübbers: Ja! Ellers vilde det være at gaa Krebsegang. Det at gaa den anden Vej, op til 10 Timer, er Krebsegang.
Formanden: Og det er ligegyldigt, om De ogsaa blev forgyldt for den 9. Time, saa vil De dog ikke have den med?
Kommandør Schoustrup: Jeg synes, det er en Fiktion med de "8 Timers Arbejdstid". Hvorfor vil man dog hænge sig deri? Naar man anfører det som Argument, at man ikke vilde kunne arbejde ved Det kgl. Teater eller andre Steder maaske den halve Nat, naar man fik en længere Arbejdstid herude end 8 Timer, saa synes jeg, at det er ganske ulogisk at holde paa Principet med de 8 Timer.
Lilbbers: Nej, det er det ikke.
Formanden: Men De arbejder dog maaske baade 10 og 12 Timer hver Dag. Lad os sige, at De har blot 2 Timers ekstra Beskæftigelse daglig, saa bliver det i alt Fald 10 Timer, De arbejder hver Dag.
Lubbers: Ja, vi arbejder maaske meget mere.
Formanden: De sagde, at selv om De blev forgyldt, vilde De ikke have mere end 8 Timers-Arbejdstid.
Lubbers: Det sagde jeg ikke noget til - hvis vi blev forgyldt.
Formanden: Vil De saa nok have en længere Arbejdstid herude, hvis De faar en højere Løn?
Lübbers: Nej.
Formanden: Saa hænger de to Standpunkter ikke rigtig sammen i begge Ender.
Lilbbers: Jo, de gør.
Altsaa holder Hr. Lübbers paa sit. Men med næsten endnu større Kærlighed værner Værftsarbejdsmand Sørensen om den hellige Ottetimersdag - og saa paa, at Aftenen og Natten skal tilbringes i salig Holbergs Hus.
Sørensen: Hvad Tiden angaar, da kan jeg heller ikke andet end slutte mig til en 8 Timers-Arbejdsdag - undskyld, jeg er saa fri.
Formanden: De misforstaar mig ganske. Mit Spørgsmaal er, hvad De personlig ønsker.
Sørensen: Ja, uden at trætte den ærede Kommission for meget, og idet jeg følger det strengt og stærkt, vi jeg sige, at jeg gaar mod til absolut 8 Timer og finder det aldeles forkasteligt at forhøje Arbejdstiden af Hensyn til del ganske internationale Samfund .... da vi har været de første til at indføre den Arbejdstid, har haft den Ære, saa bør vi ikke gaa med til at gaa baglængs. Det er baglængs Marsch, selv uanset, om man opnaar mere. Det er meget fristende at sige til en Mand: Nu giver vi dig 1 Kr. eller 1½ Kr. mere om Dagen, naar du vil arbejde længere herude, men jeg forsikrer de Herrer for, at de vil gaa paa Teatret alligevel.
Formanden: Det maa jo blive en privat Sag
Sørensen: Ja, det ved jeg vel, for der er lige saa vel imellem Arbejderne nogle, der ikke kan faa nok, som andre Steder højere oppe. Men det er ikke det Maal, vi skal arbejde frem til. Arbejderne herude kan absolut ikke gaa med til at være med til at forøge Arbejdstiden. At vi, naar vi bliver kommanderet til det, saa maa parere Ordre, det er en anden Sag, for vi er jo Soldater. Men selv gaa med til det af egen Villie, godvilligt, det er forkasteligt, det synes jeg da. Det er altsaa min Stilling dertil, Hr. Kontreadmiral. Saa ved De det!
Som man ser, udtalte Hr. Sørensen sig særdeles aabenhjertigt. Men han var heller ikke nogen almindelig Dusinmand, han hørte til de viderekomne, hvad han ingenlunde lagde Skjul paa:
Jeg tillader mig at regne mig betydeligt - ja, jeg mener ikke noget storagtigt dermed - mere end en anden Arbejdsmand, idet der ikke ved Arbejdsmændene ude bliver stillet den Fordring til ham ude i Livet som herinde paa Værftet til mig. Naar De spørger mig hvorfor, saa kan De faa det Svar: Jo, der er flere Ting Der er for det første den Ting, at der fordres ikke af den anden, at han, naar han ikke er Soldat, saa skal lade sig udkommandere i eventuelle Krigstilfælde, Det er noget, man kalder at være sat paa en farefuld eller ansvarsfuld Plads, og det er vi, og de plejer som Regel stedse at være betalt bedre ogsaa. Saadan er det, jeg mener min Stilling som Arbejdsmand i Forhold til, set ude fra og set herinde fra, er; det er ikke, fordi jeg regner mig for mere end Arbejdsmændene derude, men jeg maa regne med, at naar man er edsvoren og underkastet forskellige Forhold og bundet paa Aaremaal og underkastet Militærlovene og sat paa en farefuld Post - saadan ser jeg paa det, Hr. Admiral.
Formanden: Alle vil gerne have mere. Det er en almenmenneskelig Svaghed, og selv om de i Øjeblikket fik en maaske endog betydelig Lønforhøjelse, saa vilde der ikke gaa lang Tid, inden der paany rejste sig Stemmer for at faa mere i Løn Det gælder baade Dem og mig. Det gælder alle.
Sørensen: Jeg maatte maaske faa Lov til at dele Kaar med Hr. Kontreadmiral.
Formanden: Det kan vist ikke lade sig gøre.
Sørensen: Nej, det kan det vist ikke.
Med denne lille og bramfrie Scene mellem Admiral og Arbejdsmand kan vi vist slutte.
Kommandør Schoustrup føjede blot til: Jeg sagde, det var en Fiktion med de 8 Timer, naar man tager Tjeneste f. eks. paa Det kgl. Teater og maaske arbejder den halve nat der. Jeg mente dermed, at det saa jo i Virkeligheden kun var en Indbildning, at de kun havde 8 Timers Arbejdstid, naar de i Virkeligheden arbejder meget længere.
Og Hr. Sørensen riposterede gnavent: Kommandør Schoustrup talte om Arbejde ude i Teatrene og den forlængede Arbejdstid, som derved fremkom. Jeg kan ikke se, at det er noget, der kan komme op her. Det kan vel egentlig ikke interesse at høre, at der er Folk der maa arbejde den halve Nat. Men det er altsaa givet.
- Hr. Værftsarbejdsmand Sørensen havde nok Grund til at være gnaven - den Ottetimers Arbejdsdag kom til at staa i et ejendommenligt Lys.
(Nationaltidende 4. januar 1923).
Georg Hugh Robert Zachariae (1850-1937) var blevet kontreadmiral 1901. Han var formand i forskellige kommissioner angående ændringer i orlogsværftets organisation og til udarbejdelsen af søværnsloven af 1909. Ved denne lov skabtes faste og klare rammer for søværnets organisation og således også for orlogsværftets ledelse. Han stoppede 1915, men var 1917-18 i midlertidig tjeneste i søværnet og stilledes til rådighed for udenrigsministeriet som formand i den danske regerings komité til forplejning af syge krigsfanger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar