Spørgsmaal til Sundheds-Politiet om Mælken, som sælges her i Byen.

Den meste mælk som bruges i København, fås hos brændevinsfabrikanterne *), og den er så fortræffelig som den ifølge sin natur kan være - skam få den der på prent tør sige andet -men nu træffer det sig ikke sjældent at en eller flere, ja måske alle hr. fabrikantens køer bliver syge, som jo kan hænde det bedste bæst. Mælken de giver, sælges imidlertid lige fuldt, om den endog somme tider kan have en lille smule smag af de lægemidler køerne skulle helbredes med - at sælge en sådan mælk er så vidt vides ikke forbudt og fabrikanten er altså fuldkommen berettiget dertil - hvorfor skulle han altså give slip på en daglig indtægt? -

Desuagtet er der hos indsenderen i denne anledning opstået det spørgsmål som han gunstigst vil bede vedkommende offentligt da det interesserer det offentlige, at besvare. Nemlig: om mælk af en syg ko virkelig uden al fare kan nydes af menneskene? - Aldeles ukyndig i lægevidenskaben som mange flere, vil man vel bære over med denne tvivl - der er foranlediget ved at se at en sygdom hos køerne, nemlig kopperne, kan forplantes på mennesket.

Indsenderen håber med hensyn til genstandens vigtighed at beæres med et svar, skønt han vel ved at det ikke er brug at besvare sådanne spørgsmål - ellers ville vel den der for noget siden forlangte underretning om havarerede varers salg, have fået besked. Man skulle næsten tro at de forstandige vedkommende alle anse sig som filosoffer og frygter for ved at svare at udsættes sig for at høre "si tacuisses etc."

(Politivennen nr. 420. Løverdagen den 17de Januar 1824, s. 6785-6787)

*) Det forekommer mig helt upassende til vores raffinerede tider a kalde mænd i en næringsvej der kan skaffe dem mere eller mindre elegante befordringstøjer (ved tøjer må ifølge hr. Jetsmark tillige forstås hestene) (ved Adresseavisen) - som hidtil "brændevinsbrændere" medens de som har mindre ulejlighed med at forædle dette fabrikat benævnes destillatører. - Honet ambition bør man desuden søge at opvække. Den fremmer kærlighed til profession, korporation og fædreland.

Redacteurens Anmærkning.

Citat fra Den Store Danske: Si tacuisses, philosophus mansisses, (lat., citat fra et værk af den romerske filosof Anicius Boëthius (ca. 480-524), skrevet mens han sad fængslet for forræderi), hvis du havde tiet, havde du kunnet vedblive at gælde for filosof.