13 marts 2022

Den offentlige Politiret. 13de og 14de Marts 1868. (Efterskrift til Politivennen)

Den offentlige Politiret.

1ste Afdeling, Etatsraad Gudenrath.
Fredag den 13de Marts Kl. 12.

Mælkeforpagter Cort Andersen af Avedøre bragte forleden Dag 18 Potter afskummet Mælk, tilsatte med 10 pCt. Vand, hertil Byen. Han paastod, at Mælken ikke var forfalsket med Vand, men med sød Mælk. I en lignende Anledning er han allerede een Gang bleven mulcteret med 10 Rd. Da han ikke i Mindelighed vilde offre et ligesaa stort Beløb, skulde Sagen optages til Doms, men da det derhos betydedes ham, at Dommen vilde komme til at lyde paa 15 Rd., valgte han at offre de 10 Rd.

- Mælkeforpagter Hans Christian Andersen af Bagsværd var kommen hertil med 46 Potter afskummet Mælk, der ligeledes indeholdt 10 pCt. Vand. Da han ikke tidligere er mulcteret for Mælkeforfalflning, slap han med at erlægge et Beløb af 5 Rd.

- Kudsk Søren Vilhelm Carlsen af Sundbyvester maatte for 10 pCt. Vand i den af ham leverede søde Mælk afsee 5 Rd., hvorimod Kudsk Hans Peter Nielsen sammestedsfra ikke vilde betale i Mindelighed for sit Mælkevand, og Sagen maatte derfor udsættes.

- Slagter Rasmus Christensen af Sundbyvester har ladet sin Vogn henstaae en Time i Prindsessegade uden at fraspænde Skaglerne eller binde Tømmen fast. Han bødede 1 Rd.

- Grovsmedsvend Peter Mouritzen af Utterslev har kjørt med en Trækkevogn paa Gangstien paa Lygteveien og saaledes røbet sit totale Ubekjendtskab med Forordn. 16 Febr. 1780. Han var ikke tilbøjelig til at erlægge 3 Mk., hvorfor der blev afsagt Dom, der tilpligtede ham at betale 1 Rd. i Henhold til § 1 og § 2 af nævnte Forordning. 

- Værtshuusholder Jens Jensen i Smedegade Nr. 6 i Stuen havde en heel Nat igjennem holdt Dands hos sig for aabne Døre, medens han af Politiet kun havde faaet Tilladelse til at holde Dands for sluttet Selskab til Kl. 12. For det derved begaaede Nattesæde fik han en Advarsel, for Dandsen maatte han udrede 2 Rd.

- Brændehandler Larsen havde sendt Varer ud til Skovshoved Søndag Morgen tidligt, og samme Dag om Formiddagen vendte de tomme Vogne tilbage ad Østerbrogade. Han meente sig berettiget hertil, da han selv boer paa Gl. Kongevei, men Retten kom til et andet Resultat, og han vedtog derfor i Mindelighed at betale en Bøde af 1 Rd.

- Chr. Christensen vedtog at betale 2 Rd. for ikke at have foreviist for Politiet sin Bevilling som  Pantelaaner.

- Snedkersvend Hans Tranberg Hansen havde en Morgen Kl. 12½ ført "en meget høirøstet Samtale i Borgergade" og efter Rapporten ikke strax været villig til at lystre en Betjent, da denne paalagde ham Tavshed. Da han paastod, at han ikke havde talt højrøstet, og at vedkommende Betjent uden Anledning fra hans Side havde grebet ham i Brystet og sat ham ud over Rendestenen, blev Sagen udsat il Vidneførsel.

- For ikke i rette Tid at have løst Hundetegn vare flere i 3die Politikreds hjemmehørende Personer atter idag tiltalte, og Dommeren beklagede atter, at der paa Grund af, at Rapporterne vare optagne i December Maaned f. A., og de Tiltalte enten ikke længer vare i Besiddelse af Hundene eller aldrig havde eiet Hunde, saaledes til ingen Nytte var foraarsaget flere Personer Ulejlighed. 

- Enken Kaklousky betalte 1 Rd. for ikke at have løst Tegn til sin Hund i rette Tid.

(Flyveposten 14. marts 1868)

En Scene fra den offentlige Politiret i Kjøbenhavn. Tegnet af Vilh. Pacht. Illustreret Tidende nr. 449, 3. maj 1868.


Den offentlige Politiret.

2den Afdeling. Assessor Sporon.
Løverdag den 14de Marts Kl. 12.

Gaardmand Hans Hansen af Ullerup paa Amager har været saa uheldig, at den Mælk, han sendte hertil Byen, havde en Tilsætning af 20 pCt. Vand. Da han ikke i Mindelighed vilde betale en Bøde af 3 Rd. for denne Forfalskning, men foretrak "at gaae videre", blev Sagen optagen til Doms, og Dommen vil blive afsagt næste Gang. 

- Cand. pharm., Brændeviinsbrænder Petersen i Rigensgade Nr. 14 har ogsaa gjort sig skyldig i utilladelig Blanding, idet han har ladet en Smule Kogjødning strømme ud i den rene og og pæne Rendesteen i Rosengade, der efter hvad han forsikkrer er en Undtagelse blandt Rendestenene, eftersom den syrger for altid at holde sig reen og aldrig bliver renset eller ophugget. Han erlagde i Mindelighed en Bøde af 2 Rd.

- Tømmermester Rothe betalte en Mulct af 1 Rd., for en Søndag under Kirketiden at have forstyrret Andagten ved at slaae et Plankeværk op i Grønningen.

- Detailhandler Schrøder har bygget det lille, nydelige Træhuus, der findes paa den ham tilhørende Grund Nr. 14 i St. Hansgade, til Hønsehuus, men Folk have misforstaaet hans Hensigt og benyttet det, og det endog ud over alle Grændser, til Retirade. Nu lovede han at lade foretage et Changement de coulisses og lade Scenen præsentere en til sidstnævnte Brug indrettet og meubleret Lejlighed. Desuden har han i sin Eiendom paa St. Hanstorv ladet foretage en Blanding af Ko- og Menneskeexcrementer. Hr. Schrøder maatte afsee et samlet Beløb af 7 Rd.

- Smedesvend Svend Rosenqvist var tiltalt for i strandstræde Nr. 12 at have udleiet Logis til Fruentimmer for enkelte Nætter a 12 sk pro persona. Han har nemlig eet Værelse, hvori han og hans Kone ligge, og hvor der desuden ligger en stor Madras midt paa Gulvet, paa hvilken svenske tilrejsende Fruentimmer undertiden faae Lov til for en enkelt Nat ad Gangen og for den nævnte Betaling at udhvile deres trætte Lemmer. Da han ikke har Bevilling til Herbergeren, maatte han udrede en Mulct af 3 Rd.

- Værtshuusholder Peter Nielsen i Snaregade Nr. 3 i Kælderen har en Søndag Formiddag under Kirketiden solgt Varer ud af Huset, og da den ligeoverfor ham boende Værtshuus holder Nielsen selv i en lignende Anledning har maattet offre 4 Mk., saa angav han sin Gjenbo, der nu ligeledes maatte af med 4 Mk.

- Desuden har hans Tjenestekarl Peter Christensen kjørt med Øl i Byen en Søndag Morgen og er vendt hjem efter Kl. 9. Det saae Gjenboen Nielsen ogsaa, og Peter Nielsen fik nu en Advarsel. 

- Meelhandler Niels Olsen har drevet Handel i sin Boutik en Søndag Formiddag. Efter Omstændighederne slap han med en Advarsel, da han kun har solgt Mælk, som Bagerne uhindret sælge paa den Tid.

(Flyveposten (København) 17. marts 1868).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar