- I Tirsdags Aftes Kl. mellem 10 og 11 indtraf den sørgelige Begivenhed paa Veien mellem Hørbylunde og Paarup Kro, et Par Miil herfra, at en Pige fra Rind Sogn i Hammerum Herred, der tilligemed sin Kjæreste sammesteds fra havde været heri Byen for at gjøre Indkjøb til deres forestaaende Bryllup, kom af dage derved, at Hestene for Vognen, hvorpaa hun kjørte, bleve bange for Lysene paa den forbikjørende Postvogn fra Herning og løbe løbsk, hvorved de væltede Vognen, hvis Indhold, der meest bestod af Brædder, faldt ovenpaa Pigen, saa hun blev kvalt i det i Veigrøften værende Vand. Hendes Kjæreste, som kjørte Vognen, blev først reven af og faldt ned mellem Hestene, hvorpaa han, indviklet i Tømmen, blev slæbt et langt Stykke henad Veien indtil del lykkedes ham at skjære Linerne over med sin Kniv og lade Hestene løbe. Disse standsede af sig selv i Paarup Kro, uden at have taget nogen Skade, hvorimod Karlen, der er meget utrøstelig, selvfølgelig fik flere betydelige Kontusioner; igen forhaabentlig vil der ikke være Fare for hans Viv. Vognen skiltes ad i store Dele og blev tildeels knuust mod de paa Veien staaende Bomme.
(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 18. marts 1868).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar