Det har ofte hændt anmelderen at han mellem Lyngby og København har mødt 3 til 4 mælkekuske der efter at have afleveret mælk og fløde i hovedstaden og påtaget gødning til retur, har vendt tilbage. Men disse karle har bestandig ville køre på ham, skønt han har veget et halvt sport, og han har derfor altid måttet køre af vejen for dem, hvorledes end vejen og føret har æret. Han ved med sig selv at han i alle dele har opfyldt vejforordningens bydende og ikke at have fornærmet nogen, men således bestandig at vige for en kåd overmagt er virkelig tungt. Han ønskede derfor at vide til hvilket middel man skal gribe når man på selve Kongevejen udsættes for kådhed og overfald, og vover at spørge om det ikke var godt at vedkommende stundom bekendtgjorde på visse steder forordningen om vejfred.
(Politivennen nr. 270. Løverdagen den 3die Marts 1821, s. 4355-4356).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar