Politiforslag mod vores Mælkesælgere

Kun få af Københavns indbyggere der enten selv har køer, eller ved venskab får overladt mælk af anstændige ejere af køer, nyder den behagelighed som uforfalsket mælk unægtelig er. Den største del af indbyggerne køber deres mælk hos amagere, brændevinsbrændere og spækhøkere, og nyder i det købte en vare der kun har lidt tilbage af mælkens udseende, smag, næring og behagelighed. Da dels ovennævnte sælgere selv, dels deres folk på egen hånd, forfalsker det malkede rigeligt med vand. Og ikke sjældent nødes man til at tro, med urent vand.

Det er ikke sjældent at lugten og smagen endog tydeligt angiver tilstedeværelse af kolort. Og man må formode, at det endnu tiere er forhånden, dog i mindre grad, så det ikke så tydeligt kan skelnes at den slette smag kommer fra denne væmmelige artikel.

Man tør vel påstå, at denne mælk er forvansket og forfalsket, endog før den forlader yveret, for at modtage denne grovere ovennævnte forfalskning. Man ved at de køer, hvis mælk således forvanskes, vanædler indbyggernes mælkemad, te og kaffe, (for som mælken så fløden). Man nyder dels en føde der ikke er skikket til at frembringe den bedste mælk, dels henstår 3/4 af året, ja nogle endog hele året i væmmelige, skidne, stinkende og lumre stalde, en del endog i kældre, at de næsten aldrig holdes rene og bestandig står i vådt med fødderne, ikke heller nyder tilbørlige strøelse til godt leje. Man ved at intet lettere end mælk antager smag og lugt efter endog den luft den står i, og endelig ved man at den også let kan antage forskellige egenskaber efter koens føde, sundhed, og øvrige hele tilstand.

Brændevinsbrændernes køer er så skidne, at det vel endog tør kaldes en umulighed at hindre, da skarn jo under malkningen må falde ned i mælken. Hvor mange af brændevinsbrændernes piger giver sig vel endog blot den møje at vaske yveret før de malker.

Ingen vil vel nægte at dårligt fødte og usunde køers urenlig malkede, urenlig behandlede, med vand fortyndede mælk, må have indflydelse på alle de nydendes helbredstilstand.

Jeg tror derfor at man inderlig burde ønske, at vort sundhedspoliti i forening med stadspolitiet, ville tage denne sag under overvejelse. Skulle det ikke være muligt ganske at forbyde alt kohold i staden selv? Er et antal af 6 til 700 kostalde inden for stadens volde, og vel at mærke, afskyelige kostalde eller kokældre, ikke af en mærkelig indflydelse på stadens sundhed? 

Koholdet bør forlægges til de nærmeste landboere. Spølen ville nok købes af disse, og brændevinsbrændernes tab derfor ikke meget stort. Vel blev da køerne også spølforede, men ikke den grad som nu. De ville da også få andre næringsmidler, luftigere og renere stalde, bedre leje og et mindre fugtigt fodfæste (Nutidigt foto nord for Frederikssund).

Skulle svinehold der er forbudt, vel være meget usundere end sådant kohold?
Vel ville vores brændevinsbrændere miste noget. Men en hel stads luft, en hel stads fødemidler bør dog ikke lide for at gavne dem. Følgen ville blot være at koholdet forlagdes til de nærmeste landboere. Spølen ville nok købes af disse, og brændevinsbrændernes tab derfor ikke meget stort.

Vel blev da køerne også spølfodrede, men ikke den grad som nu. De ville da også få andre næringsmidler, luftigere og renere stalde, bedre leje og et mindre fugtigt fodfæste. Kort sagt, København blev fri for mange hundrede stankfabrikker og fik sin mælk, som i det mindste fra yveret var bedre, og dermed var allerede meget vundet.

Hvad vandforfalskningen angik, da var denne lettere forhindret, når koholdet var uden for porten, og al mælken måtte føres derigennem. Ved en mælkeprøve kunne denne forfalskning let opdages i acciseboden,, og den som ikke holdt prøve, blev konfiskeret. At den efter at den var kommet ind gennem porten ikke forfalskedes, det var en sag som let kunne forebygges.

(Politivennen nr. 384, 31.august 1805, side 6107-6111)