Der kan aldrig være spørgsmål om at det jo er sundhedspolitiets pligt at forbyde salget af havarerede eller på anden måde beskadigede varer når de ved eftersyn er fundet skadelige for sundheden. Dette må man antage ikke at have i en sådan grad været tilfældet med de omtalte varer da vedkommende fysikus ellers havde standset slaget, hvad enten dette skulle ske ved auktion eller underhånden. Derimod kan man måske snarere nære tvivl om sundhedspolitiet er blevet opmærksom på den skade der kan stiftes ved mælk af syge køer og ved mælkeforfalskning. Det var at ønske at både mælkehandlere og de der selv holder køer for at afsætte mælken, måtte sættes under noget strengere opsyn end hidtil, så almenheden kunne blive sikret en uskadelig nydelse af et nødvendigt næringsmiddel som dagligt og af alle nydes, hvis behandling altså er endnu vigtigere end fx vinens.
(Politivennen nr. 421. Løverdagen den 24de Januar 1824, s. 6809-6810)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar