Forfatteren til ovennævnte stykke siger blandt andet om vejen: "Alle bruger den, men ingen vil gøre den i stand og vedligeholde den." Men ser man hen til anordningens ord: de mindre veje og biveje skal vedligeholdes af dem som nytter og bruger dem, så er det let at udlede hvem der er pligtig at istandsætte og vedligeholde denne vej, nemlig alle, det vil vel omtrent sige: det offentlige. Det menes at den da burde sættes i fuldkommen god stand og da den så efter forfatterens mening, ville bleve endnu mere befaret, kunne det offentlige ved at opkræve vej- eller bompenge af brugerne, gøre sig betalt for istandsættelsen og vedligeholdelsen. Da i øvrigt denne vej og flere biveje her i egnen, såsom Godthåbsvej (den Storm blandt så mange urigtigheder i sit skrift har omdøbt og kaldt den Grøndalsvej) jævnligt af vejvæsenet, eller andre vedkommende, blive anvist de vejfarende til almindelig brug, når hovedlandevejen eller andre veje er under stor reparation, så burde de alene af den årsag istandsættes og vedligeholdes af det offentlige. Frederiksberg Bakke, eller rettere vejen over den, er ellers bekendt og i vanry over næsten hele Sjælland (som før Sprogø på sin vis) for den vanskelige kørsel over den, især i frostvejr. Ved at forlægge vejen her noget over imod syd og der udgrave bakken, så blev der en hulvej af tilstrækkelig bredde og om ikke ganske, dog mest så dyb at ingen betydelig højde blev at køre over, kunne dette vejstykke blive en slags sjældenhed her på egnen, en pryd for stedet og af største nytte for den mange krøende som der skulle frem. En del ville det vist kost, men til nytte for fattige arbejdere, og pengene gik hverken til Kina, Øst- eller Vestindien, Frankrig eller England for undværlige eller unyttige ting.
(Politivennen nr. 994, Løverdagen den 17de Januar 1835, s. 38-40)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar