Om Runde-Taarn.

Det har ofte undret indsenderen at man af de mange luger i Rundetårn kun har anbragt vinduer i de allerøverste og ladet resten være åbne, såvel vinter som sommer, da her rigtig nok er en afskyelig træk og slud både for dem der besøger Universitetsbiblioteket, og for dem der går op i tårnet for fornøjelses skyld. Da nogle lemmer og vinduer næppe ville medføre bekostning, der kan opveje den nytte, de ville forårsage, håber man at vedkommende vil tage dette under betænkning. Kom der sirlige vinduer i disse lugehuller som kun forviser de rustne jernstænger, ville Christian 4.s kæmpetårn blive forskønnet fremfor det er.

(Politivennen nr. 1419. Løverdagen, den 10de Marts 1843. Side 159). 

Redacteurens Anmærkning.

Rundetårn blev omtrent på samme tid stedet hvor man iagttog en komet, ifølge Kjøbenhavnsposten, den 28. marts 1843:

Iaftes var hele Rundetaarn festlig oplyst i Anledning af den omtalte store Comethale, om hvis Ankomst vore Observateurer imidlertid først skulle være blevne underrettede ved Posten fra Hamborg igaar Morges. Den viste sig her i aftes dog ikke længer saa tydeligt som man havde ønsket, og D. M. Kongen og Dronningen, som havde isinde at iagttage den, opsatte derfor deres forventede Besøg paa Rundetaarn. Forresten har man nu overalt i Tydskland, Frankrig og England opdaget dens Hoved, saa at enhver Tvivl er hævet om det virkelig skulde være en Comet, eller blot Halen af en Comet, der løb ene omkring. Det nu over Horizonten opstigende Hoved viser sig som en i Forhold kun ubetydelig mat Taageplet, medens Halen strækker sig hen over næsten en Fjerdedel af Himmelen; en Længde, som ikke nogen Comethale har havt siden den af Keppler opserverede i Aaret 1618, - samme Aar som Tredieveaarskrigen begyndte. - Den bevæger sig, ifølge Gruithusens Beretning, fra Stjernebilledet "Orion" henimod "Haren" og "det brandenborgske Scepter", og antages at ville forblive synlig endnu i længere Tid, hvorhos det ikke bør forglemmes, at den skal være temmelig nær Jorden.

Kometen omtales ofte som "den store komet fra 1843" og "den store marts-komet", officielt med det mere kedelige navn C/1843 D1. Den blev først observeret i februar 1843, passerede tættest på Jorden den 6. marts og blev sidst set den 19. april 1843. Rundetårn omtaltes bl.a. i Kiøbenhavnsposten 30. maj 1844:

De Udkigsposter, som i disse Dage have været udstillede paa Nikolay- og Runde-Taarn for itide at opdage Keiseren af Ruslands forventede Ankomst, kunne nu rolig trækkes tilbage, da der idag med Posten er kommen Efterretnng om den russiske Majestæts uventede Ankomst til Berlin den 26de dennes, hvorfra han allerede igjen var reist videre til Brunsvig.