Vesterbroes Theatre.

Da en nøje kritik af vores udenbys teatre ses så sjældent i bladene, og når en sådan anmeldelse forekommer, smager den da så meget af fribilleter, kunne måske en upartisk vurdering af disse præstationer også have sit gode.

Gautiers Beriderselskab.

Den interesse Fourniaires vakte her, vil gøre det vanskeligt for det efterfølgende selskab at vedligeholde publikums interesse. Ikke desto mindre har Gautiers Selskab hidtil nydt megen yndest, og forbedringen af dette selskab spores tydelig i den nytte hr. Alexander Gautier har haft af at være medlem en tid i Faurniaires selskab. Vil man sammenligne disse to selskaber, da kan Gautiers hvad den egentlige kunstridning og antallet af fortrinlige medlemmer angår, aldeles måle sig med Faurniaires. Enkelte heste står heller ikke tilbage i skønhed og dressering. Forestillingerne begynder præfice, og opholdene er meget korte mm. Men vil man i det hele taget sammenligne disse to selskaber, da står naturligvis Gautiers tilbage. Faurniaires store samling af smukke heste, franskmændenes gentilitiet, galanteriet mod publikum ved at opvarme store ovne og forsyne gulvet med tæpper, et udmærket kostume osv. må absolut gøre sit til for at gøre det hele fuldendt, skønt nogle vil indvende at det ikke vedkommer kunstpræstationerne. Ligeledes stod komikeren Goutard også langt over B. Gautier der for resten ikke er slet: Han er i et og alt en kopi af Manzini. Men hvorvidt kopien bliver originalen tro, må tiden vise. Endnu er han for ung til at more det dannede publikum. En ting savnes hos Gautiers: De mange metamorfoser hvoraf man stedse så en ved hver forestilling hos Fourniaires. Og hvoriblandt mange vist endnu mindes Agussis "Militæravancement" og Bertotoes "De fire nationer." 

Hvad derimod Gautiers har forud for F. er den udmærkede jonglør Cancelier der i alt er en fortrinlig artist. Akrobaten Pietro Bonno er som bekendt publikums yndling, hvortil han også har fuld ret, men hans dans er for ensformig. Man har før set træskodans, militæreksercits mm., men aldrig af Bonno. 

Hvad pantomimen angår, tør man nok sige at arrangementet for det meste er uheldigt, og med undtagelse af P. Bonno står mimikken på svage fødder. De mindre pantomimer kan endda passere, men "Napoleon" var et elendigt sidestykke til F's. Den sunde menneskeforstand var ikke engang brugt ved arrangementet af denne pantomime. Til eksempel: Republikkens soldater bar uniform som den kejserlige garde, oboisterne ved garden bar uniform som kosakker, men det største misgreb var at man lod kejser Napoleon vinde slaget ved Arkola. Efter gammel sædvane hilstes Napoleon ved sin fremtræden med bifaldsytringer, næppe fordi publikum blev overrasket ved lignelsen med den forestillede kejser, kun en gammel sædvane fra B. F.s tid. Havde B. Gautier vist sig første gang til hest på teateret og blevet modtaget med "Marseillaisen", havde begejstringen været mere rimelig. Men da kejseren her kommer gående ind på ridebanen og straks blander sig mellem soldaterne for at få fat på fanen, må absolut den virkning han ellers kunne frembringe, gå tabt. Apoteosen og nogle tableauer er i F.s stil og meget gode.

 Vedkommende må nu ingenlunde antage at denne recension er skrevet for at nedsætte selskabets præstationer. Langtfra. Man kan tilbringe en meget underholdende aften i Gautiers cirkus. Og en upartisk recension vil altid være langt mere til nytte end skade. En svulstig anmeldelse der udgyder sig i lutter lovtaler, tager man ingen notits af, da man alt for tydelig ser at den er tvunget. Noget for noget når venskab skal holdes.

Brødrene Prices Teater

Dette teater er med årene gået betydeligt tilbage. Tænker man sig den tid da Kuhn og Winther levede, familien Petoletti, familien ledet og mange flere var medlemmer af selskabet, præstationernes mangfoldighed, maskineriets meget roste gang mm, så er forskellen meget mærkbar. Og hvorfor er denne tilbagegang så mærkelig? Ikke af mangel på pantomimens hovedperson: A. Price er en fortrinlig Pjerrot, J. Price er en meget god Kasaner, madam R. Price en vakker Columbine og madam F. Price en livlig Harlekin. Når man har disse 4 roller besat sådan, skulle det vist næppe være vanskeligt at få engageret nogle duelige artister til birollerne. A. Kuhn er ret god, men de øvrige artister er sande statister. 

Og nu akterne før pantomimen? Linedansen er for mange år siden gået ind mm. i stedet får man nu hver gang "Boltige" af hr. Dahl som nok lader sig se en gang, men hver gang! Hvilket jager publikum ud af huset. Nej, denne tilbagegang kan kun ligge i en karrig bestyrelse hvilket ikke går an i vore tider. Gautier har heller ikke ville tro denne sætning før, men nu har han indset det, og bemærket de gode følger af det. Når man på plakaten vil anmelde: stor fægtning, soldater, røvere, etc, da nytter det ikke at fremstille 4 mand i dårlige uniformer, nye pantomimer med opkogte scener etc. etc. Prices har publikums yndest endnu, men vedbliver forestillingerne at gå uden en ganske anden drift, da må denne yndest absolut tabe sig. Men man håber de herrer Price snart vil bringe teatret i et bedre sving. Man trænger tit til livets afveksling at få sine lunger rystet, og det har der altid i forrige tider været lejlighed til hos Prices.

Hvad begge teatrene angår, da må man undre sig over at der ikke er sørget mere for publikum i tilfælde af ildebrand. En ulykke som langt snarere kan ske her end i det Kongelige Teater. Begge teatre er gamle og svage og der er så vidt vides intet brandkorps til stede ved forestillingerne. Når man tænker sig hvorledes der er sørget for det Kongelige Teater der er en grundmuret bygning med mange udgange, da må man undre sig at der ved en bræddebygning slet intet er gjort for at frelse de samme mennesker som der er gjort så meget for i førnævnte teater.

(Politivennen nr. 1417. Løverdagen, den 25de Februar 1843. Side 121-127).