En familie fra landet ønskede blandt andet under sit ophold her også at nyde den så udmærket skønne udsigt over staden fra Rundetårn, og kort før afrejsen gik vi derhen. Men forundredes og harmedes ikke så lidt over at den i tårnet ved den lukkede dør boende opsynsmand tilkendegav os at adgangen til tårnet var forbudt. Da manden på en meget høflig måde tilkendegav os dette forbud, spurgte vi ham ligeså hvem der havde forbudt det, men han vidste ikke besked om det.
Rejser dette forbud fra en kongelige befaling, da skyldes det ærbødighed, så meget mere som landets hulde fader der å rigelig tilsteder alle adgang til sine egne skønne ejendomme, vist har haft vigtige grunde til nævnte nu eksisterende forbud! - Men skulle en underordnet embedsmand ubeføjet have tilladt sig dette indgreb i en ældgammel og meget søgt frihed, da håbes dette indgreb straks hævet, og den pågældende alvorlig og mærkbart betydet hans opblæste uerfarenhed, og deraf mangel på agtelse mod medborgere for hvis skyld han er sat på sin post.
(Politivennen nr. 389. Løverdagen den 14de Junii 1823, s. 6297-6298).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar