Ved at læse i Politivennen nr. 803 fra 21. maj d. å. blandt "Ønsker på Amager", om Amagerports bom, finder indsenderen sig beføjet til at anmærke: at en voksen dreng, men vel meget svag på synet, den 30. november f. å. omtrent kl. 7 om aftenen, i mørke, ved at gå til staden, forfejlede vejen ad broen (der desværre, endog for en med bedre syn, er vanskelig at passere ved den elendige belysning der findes) således at han faldt ned i det, med gammelt, stinkende mudder opfyldte hul, fik slemme stød mod bommens nederste del, huller på skinnebenene, et par støvler ødelagt og blev i øvrigt grundigt sølet til. En lykke for ham og forældre at det blev ved det, for han kunne være blevet krøbling eller slået ihjel, hvis hovedet havde tørnet mod bommen.
Noget før den tid blev en flok lam udført af Amagerport med gennemkørselsseddel.Ved eftertælling manglede et, som efter omtrent en times forløb fandtes i omtalte hul ved bommen. Og efter hvad indsenderen heraf har hørt sige, har et par løbske heste været nær ved at løbe i stadsgraven hvortil er alt for let adgang.
Det var altså såvel for mennesker som fæ at ønske at det i nævnte Politivennen foreslåede rækværk blev sat omkring bommen, som også et rækværk for det farlige nedvæltningssted til graven, hvilket enten kunne indrettes ligesom ved Nyhavn Hoved, eller også således at pramme som jævnligt ligger der, kunne trækkes på land til reparation og et rækværk anbringes, ligesom det øvrige ved Amagerports Ravelinvagt, således at det uden besvær kunne aftages og isættes.
(Politivennen nr. 808. Løverdagen den 25de Juni 1831, s. 454-456)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar