Forfatteren af artiklen i Politivennen med titlen "en langskægget tyv bedes indespærret" vil tilgive at man herved gør ham opmærksom på at han har gjort en buk - af en ged.
Dog forandrer dette i ingen henseende tingen. Den firbende dame som skal høre hjemme i en bryggergård i Nybrogade, fortsætter endnu sine promenader, ja har endog udvidet sine ekskursioner så at man nu kan have den fornøjelse af se hende på Gammeltorv, hvor de kornsække der står i kælderen, især tildrager sig hendes opmærksomhed, idet hun tilfredsstiller sin gode appetit med deres indhold. Og er dette sket, ser man hende ikke sjældent at overfalde forbigående, især børn, som i åbne kar bærer mælk eller fløde, for ved en drik deraf at læske sin tørst og få den tørre føde til at glide ned.
Da altså ejeren ikke ved overanførte anke har været at formå til at holde denne tyvagtige dame inde (det være sig enten fordi man finder det bekvemt at lade hende således fouragere på andres bekostning eller fordi disse promenader skal tjene til at konservere damens sundhed), så bedes ærbødigst en lovlydig mand at meddele underretning om det ikke skulle være rigtigt at i overensstemmelse med forordningen om løsgående kreaturer på landet, så er det tilladt at indfange allerede nævnte dame og at man kan forvente ejeren forpligtet at give skadeserstatning osv. osv.
(Politivennen nr. 763, Løverdagen den 14de August 1830, s. 523-524)
Redacteurens Anmærkning.
En bekendtgørelse i Politivennen nr. 764, 21. august 1830, s. 539 lod vide at "langskæggede tyv skal efter rygtet være rejst på landet hvortil vedkommende lykønskes. Dog ved man ikke om rejsen kun er en lysttur eller om samme for bestandig har forladt hovedstaden." Herefter hørte man ikke mere til geden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar