Vandfloden over Assistens Kirkegård.
De store oversvømmelser i København.
Øverst: Redningskorpsets store motorsprøjte i pumpevirksomhed på Assistens Kirkegård - Nederst: De oversvømmede gange og gravsteder.
Styrtregnen har forårsaget store oversvømmelser i København. Allerede i lørdags var det galt på Assistens Kirkegård, og i søndags sted vandet yderligere, således at redningskorpset måtte pumpe hele dagen og må fortsætte mandag. Man måtte aflyse flere begravelser på grund af vandfloden.
(Sorø Amts Dagblad - Slagelse, 23. august 1927).
Redningskorpset overnatter på kirkegården.
Falcks redningskorps har haft ualmindelig travlt i de sidste dage. Siden i går morges har en skare redningsmænd arbejdet på at pumpe Assistens Kirkegård læns for vand, og det synes også som om det skal lykkes i denne omgang. Men det har været et stort og drøjt stykke arbejde - og for at det ikke skal være spildt, hvad der blev gjort i går, har redningskorpset ikke blot fortsat med udpumpningerne hele natten, men har også haft mandskab liggende beredt i et sovetelt der blev rejst på kirkegården.
(Klokken 5 (København), 27, august 1927).
København kunne den 28 august 1927 meddele at pumpningerne sluttede den 27. august 1927.
Stormen har, som det sædvanlig er tilfældet, sat Assistens Kirkegård under vand. Der pumpes altid efter en sådan naturbegivenhed. Men der er noget galt ved afløbsrenderne, og det røres der tilsyneladende aldrig ved. Derfor hedder det altid når vi har uvejr i København: Nu svømmer de døde inde på Assistens Kirkegård!
(Folkets Selvstyre, 1. november 1927).
Kloakering på Assistens Kirkegård.
Den smukke hovedgade der skærer Assistens Kirkegård fra Jagtvejen til Kapelvej, ligger i denne tid på et stort stykke hen i et frygteligt uføre. Der er nemlig igangsat et større kloakeringsarbejde der følger alleen som derfor graves op.
Som man erindrer, var kirkegården i sommer under de voldsomme regnskyl mage steder fuldstændig oversvømmet, og man har derfor indset nødvendigheden af at have systemet i orden så man ikke når foråret kommer og med det muligvis nye vandstrømme, skal risikere mere oversvømmelse.
(Folkets Avis - København, 16. november 1927).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar