En munter Sag for Landsretten. - Damerne var ikke fine nok til Restauratøren.
En i sig selv ganske latterlig Affære, der dog har principiel Betydning for en Del Mennesker, var I Gaar til Behandling i Landsretten.
To musikalske Damer, Frøken Ayoe Matthisson-Hansen, Datter af den afdøde Konservatoriedirektør, og hendes Veninde, Frøken Ellen Koefoed, var engagerede til at spille hos Restauratør Chr. Christensen paa Ørstedspavillonen i Rudkøbing. De blev imidlertid afskedigede, fordi deres Kjoler ikke var flne nok.
De anlagde ved Retten i Rudkøbing Sag mod Restauratøren og krævede ham dømt til at betale 30 Dages Gage og Kostpenge, ialt 631 Kr.
Ved Retten i Rudkøbing blev der afhørt en Del Vidner, som alle støttede Restauratøren. Selv Biltzings Bureau i København, der havde ordnet Engagementet, støttede Restauratøren.
Resultatet blev imidlertid det, at den Rudkøbing-Dommer dømte Restauratør Christensen til at betale de forlangte 631 Kr. foruden 175 Kr. i Sagsomkostninger.
Dommen blev imidlertid appelleret til Østre Landsret, hvor den i Gaar behandledes.
Overretssagfører Goldschmidt mødte for Restauratøren, medens Overretssagfører Thorsteinson ledsagede de to Damer.
Hvad Damerne forklarede.
Efter at Sagen var gennemgaaet, afgav de to Damer Forklaring. De meddelte, at de fra Biltzings Bureau havde faaet Besked om, at de skulde optræde i almindelig Aftenkjole. Frøken Koefoed mødte da den første Aften i en sort og langærmet Crepe de chine Kjole, som hun havde købt i Paris, og Frøken Matthisson-Hansen var iført en sort Kjole med Blondekrave.
Der blev saa klaget over, at der var Fedtpletter paa den sidstnævntes Kjole, og hun tog derfor straks en anden paa.
De blev imidlertid alligevel afskedigede.
Under Sagen har Restauratør Christensen faaet Assistance fra Indehaveren i Grand Hotel i Kalundborg, som skrev til ham, at han ogsaa havde været belemret med de to Damer, som han afskedigede efter 10 Dages Forløb, da de skadede Besøget paa Hotellet.
Damernes Musik.
Til Belysning af deres Kvalifikationer som Musikere fremlagde de to Damer Erklæringer fra Musikkonservatoriet, fra Fini Henriques, Georg Høgberg og andre, bl. a. ogsaa fra Rudkøbing-Restauratøren, der i den Retning var meget tilfreds.
I den Anledning bemærkede Hr. Goldscmidt, at deres Kvalifikationer ikke er kritiseret Men de er dog næppe saa store Kunstnere, at de ikke skal følge Landets Skik.
Et Forsvar for Damerne.
Overretssagfører Thorsteinsson flk nu Ordet. Han udtalte: Det er umuligt at fastsætte bestemte Grænser for Begrebet Selskabsdragt. Og naar der har været Tale om Damernes Frisurer, saa er det maaske, fordi de var ny for Rudkøbing.
Man kan heller ikke forlange Grande Toilette for 7 Kr. 50 Øre om Dagen, som Damerne fik i Honorar.
Damerne har lagt mere vægt på deres Spil end paa Kostumerne.
Det vil være betænkeligt at paastaa, at Damernes Kjoler Ikke var Selskabsdragter selv i Rudkøbing. Jeg maa derfor paastaa Underretsdommen stadfæstet.
Tilfældet I Kalundborg.
Til Slut spurgte Hr. Goldschmidt Frøken Matthisson-Hansen om, hvad der var i Vejen i Kalundborg.
Frøkenen svarede: Det var ikke Kjolerne; men naar jeg nu bliver spurgt, maa jeg sige at vi blev afskedigede, fordi vi [ord mangler] Værtens Forlangende vilde [ord mangler] med ham og Gæsterne.
Retsformanden afbrød nu med den Bemærkning, at Spørgsmaalet om Tilfældet i Kalundborg ikke forelaa i nuværende Retssag.
Sluttelig foreviste Damerne deres andet Toilette, der viste sig at være Silke-Trikotine købt hos Fonnesbech for 50 Kr. pr. Stk.
Sagen blev derefter optaget til Doms, og Landsretten stadfæstede Rudkøbing Byrets Dom, hvorefter Restauratøren skal betale Damerne 631 Kr. Plus 175 Kr. i Sagsomkostninger. Yderligere skal han betale 100 Kr. i Sagsomkostninger ved Landsretten.
(Social-Demokraten, 9. september 1927).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar