Nu og da kommer der en Regnbyge, men faa Minutter efter, at Solen er fremme, er Regnen fordampet, og Jorden vedbliver at være lige tør. Gennem flere Ugers Sommervarme er den store Stenørken, som Storstaden er, forblevet et Helvede, hvor Varmen staar tykt mellem Murene i de lange, snævre gader. Da bliver man taknemlig for et lille frisk Vindpust, som man om Vinteren er taknemlig for en Solstraale. Og man bliver glad i Sindet, naar man ser Vandvognen komme luntende gennem Gaderne. Vort Billede er taget fra Dosseringen, hvor en Vandvogn er i Færd med at fylde paa, for senere at svinge ind i Ryesgade og de smaa Baggader, der støder ud til Byens og Landets tættest beboede Gader. Der bor nemlig flere Mennesker i disse Gader, end der er indbyggere i Korsør.
(København 25. juni 1922)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar