Fra Randers skrives til os under 7de ds.: For en 5 a 6 Aar siden anlagde d'Hrr. Civilingeniører English & Hansen et Vandværk for vor By. Lige siden det blev taget i Brug, har dette Vandværk givet Anledning til begrundet Klage. Skjønt Vandet, der pumpes fra Kilderne ind til Byens Vandbeholder, er udmærket godt Drikkevand, saa antager det ved at passere Rørene en ilde Lugt, saa det tidt er nødvendigt at lade det løbe en Tid af Hanen, før man kan faa brugeligt Vand ligesom det ogsaa flere Steder antager en uren Farve, hvilket kun nogenlunde kan forebygges ved en hyppig Udskylning af Rørene. Disse Fejl ved Vandet maa aabenbart hidrøre fra Rørene, idet den Glasur, som Rørene have inden i, formodentlig opløses og Bestanddele deraf gaa over i Vandet, og Skylden for denne Fejl maa da enten tilskrives Firmaet English & Hansen eller Byraadets Vandværksudvalg, hvis dette har kjøbt Rørene uden at raadføre sig med bemeldte Ingeniører. De nævnte Mangler ere i og for sig store nok; men desværre ere de ikke de eneste. Vandværket er nemlig beregnet paa at skulle kunne levere 12,000 Tønder Vand i Døgnet, hvilket er mere, end vi forbruge, da Forbruget varierer imellem 6 og 9000 Tønder efter Aarstiden. Men d'Hrr. English & Hansen synes ikke at have haft Øje for, at Forbruget ikke er lige stort ved Dag og ved Nat. Naar Vandværket kan levere 12,000 Tønder i Døgnet, kan det kun levere 6000 Tønder fra Kl. 6 Morgen til Kl. 6 Aften; men det er ikke nok, thi i den varme Aarstid bruges i disse Timer omkring ved 8000 Tønder Vand, og følgelig kommer der til at mangle Vand til de højstliggende Gader omtrent hele Dagen; disse Gaders Beboere kunne kun benytte Vandværket om Natten. Nu veed jeg ikke, om d'Hrr. English & Hansen have ment, at disse Gader kun burde beboes af Folk, som ere paa Færde om Natten, eller om de have antaget, at den halve Del af Befolkningen her i Byen har Dagtjeneste og den anden halve Del Nattjeneste! men vist er det, denne Ordning har ikke vundet almindelig Tilfredshed, og Ankerne over den synes ikke at kunne gives nogen anden Adresse end de nævnte Ingeniører. Af disse synes man dog at maatte kunne forlange, at de kunde give rigtig Oplysning om, hvilke Størrelser af Rør, der vare nødvendige til Byens Forsyning med Vand, ligesom Forholdet mellem Vandforbruget om Dagen og om Natten ikke maatte lades ude af Beregninger. Klagerne over Manglerne ere nu siden Vandværkets Anlæg jævnlig komne frem, snart i Byens Blade, snart i Byraadet, og det saavel for lukkede som for aabne Døre, og har har gjentagende været konfereret med d'Hrr. English & Hansen om Sagen; den førstnævnte var for et Par Aar siden herovre for at se, hvorledes Manglerne kunde afhjælpes. Fra Vandværksudvalget er der nu som Frugt af disse Konferencer kommet til Byraadet et Forslag om en ny Vandbeholder, som vilde koste omtrent 16,000 Kr. at anlægge. Dette Forslag var til Behandling i sidste Byraadsmøde; men i Raadet er der meget liden Stemning for arbejde videre med d Hrr. English & Hansen, og inden Mødet havde en Majoritet paa 12 Medlemmer forenet sig om at foreslaa, at en "teknisk kyndig" Mand tilkaldes, og foresloges der at tilkalde Vandinspektør Poulsen fra Kjøbenhavn. Dette Forslag blev stærkt kritiseret af Minoriteten, der afholdt sig fra at stemme, fordi det fremkom som "Uvenlingsbeslutning". Imidlertid synes det jo dog at være rigtigt at høre en anden Autoritet i denne Sag. Er Rørene for smaa, synes en Reservebeholder ikke at være Midlet til at afhjælpe Manglerne. At Sagen er af Vigtighed, er en Selvfølge. Vandværket har kostet omtrent 310,000 Kr at anlægge, og en mangelfuld Vandforsyning har hidtil været Resultatet deraf.
Sidst i denne Maaned skal der foretages Valg af et nyt Medlem af Randers Byraad i Stedet for Grosserer Westermann, der efter en 34aarig Virksomhed i vort kommunale Raad har trukket sig tilbage. Byraadet vil i Hr. Westermann komme til at savne et af sine dygtigste Medlemmer Med et virkelig Kjendskab til kommunale Forhold forbandt han megen Veltalenhed, og naar hertil kommer, at han aldrig i sin offenlige Virksomhed har ladet personlige Hensyn have Indflydelse paa sin Holdning, men støttede, hvad han fandt godt, fra hvilken Side det end kom, ligesom han ogsaa skarpt kritiserede, hvad han fandt fejlagtigt, selv om Borgmester og hele øvrige Raad stemte derdor, saa er det en Selvfølge, at hans lange Virksomhed har forskaffet ham almindelig Agtelse, og at hans Udtrædelse af Byraadet, begrundet i Helbredshensyn, almindeligt beklages.
(Morgenbladet (København) 11. juli 1880).
Randers fik i 1874 vandhaner i deres eget hjem. Byen havde da omkring 11.000 indbyggere. Vandet kom fra det nye Oust Mølle Vandværk fra seks drikkevandsboringer. 701 af byens 771 ejendomme tilmeldte sig. Det voldte problemer at finde ud af hvordan det skulle transporteres ind i de randrusianske hjem. Et stadig eksisterende vandtårn på Hobrovej blev taget i brug 1905. Vandværket fungerede i næsten 80 år.
Fra en omtrent 3000 tønders beholderen ved Hobro Landevej førte en 8 tommers stigeledning fra vandværket som optog det overflødige vand under pumpemaskineriets gang. Beholderen var anlagt for lavt og ledningen for snæver. Der dannedes luft i hovedledningen så de højere del af byen kun fik vand om natten, når rørene i den nederste del af byen var fyldte. Det kostede kommunen 40.000 kr. at rette. Fejlen var English & Hansens. I 1881 byggede man en helt ny 6.500 tønders beholder der lå 12 fod højere end den gamle.
Thomas Alfred English (1819-1889) var søn af maskiningeniør Thomas English bestyrede bl.a. det store jernstøberi i Frederiksværk hvor han introducerede en ny teknik til kobbervalsning. Han er begravet på Frederiksberg ældre kirkegård. I 1849 stiftede han sammen med Carl Julius Hanssen firmaet. De indgav et konkurrenceforslag til det påtænkte kombinerede københavnske vand-, gas- og kloaksystem i 1849. Firmaet stod bl. a. bag vandværk i Århus, Odense og Ålborg
Ingen kommentarer:
Send en kommentar