Brøndpostene her i Byen friste under sædvanlige Forhold en noget forladt Stilling, idet Vandtryksystemet har gjort Folk magelige, tildels vel ogsaa fordi vort Vandværks Produkt har naaet en saa fortrinlig Beskaffenhed, at der nu mindre end tidligere føles Anledning til at benytte Vandet fra hine Poster. Under Forhold som de nærværende, hvor en nogle og tyve Graders Varme nødvendigvis maa influere paa Vandet fra de just ikke altfor dybtliggende Vandledningsrør, maa Brøndvandets større Kjølighed imidlertid vise sig som et Fortrin, der nok var værdt at tage Hensyn til, hvad der ogsaa stadfæstes ved det gode Besøg, som f. Ex. Nørretorvs, Graabrødretorvs og den saakaldte Gothersgades Brøndpost ere Gjenstand for; vi kunne befor ikke Andet end ytre vor Forundring over Teglgaardstrædes offentlige Brøndpost, - ikke over, at den i flere Aar som fornaglet henstaaende gamle Post for et Par Maaneder siden er bleven tagen bort og en ny, aldeles upaaklagelig dito sat istedenfor, men - om at denne til Dato ikke er bleven forsynet med et Bæger eller to, og ikke heller, hvad det ellers altid pleier at ske med nysatte Brøndposter, bliver pompet ren ved Vandvæsenets Folk. Har man overhovedet havt Raad til at bekoste en ny Post, maatte man vel ogsaa kunde overkomme Resten. Det er formodentlig det gamle Vandinspektorat, med hvilket vi have at giøre, men hvad nu rette Vedkommende end hedde, saa burde de indsee at en Brøndpost uden Bæger ikke har Udsigt til at blive benyttet - at naar Posten ikke bliver benyttet, bliver Vandet i Brønden raaddent - og at naar Vandet er raaddent, udsættes de, der maatte søge hen til det eller lader hente af det, for at drikke sig syge. Det vil vel derfor sagtens ende med, at Sundhedspolitiet beordrer Posten fornaglet, og at Slutstenen paa det sindrige Arbeide bliver en Træprop; men sees der hen til, at Teglgaardstræde om Sommeren er overordentlig stærkt befærdet af de Mange, der over den saakaldte Teglgaardstrædes Bro ile fra og til Jernbanen, og som netop ofte kunde ønske at benytte den omtalte Post - saa vilde det rigtignok vare fornuftigere, om det manglende Bæger snarest mulig anbragtes, og Brønden i nogen Tid daglig pompedes ren af f. Ex. Ladegaardens Folk, saameget mere som Rendestenens Forfatning, takket være et derværende Brændevinsbrænderies Udtømmelser, til sine Tider er ganske utaalelig og kunde have besynderlig godt af en Flod fra den oftnævnte Post. Den samme Anvisning turde maaske gives paa flere af Stadens offentlige Brøndposte, især paa en Tid, da Magistraten nylig har fundet sig foranlediget til at søge yderligere Pengebevillmg til Benyttelse af artesiske Brønde.
(Dags-Telegraphen (København) 27. juli 1868).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar