02 januar 2022

Af-Danisirung. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk artikel, se originalen under oversættelsen:

Haderslev, 28. december. Ikke ringe forbavselse vakte oplysningerne fra Allg. Ztg.s Altona-korrespondent over det slesvig-holstenske gendarmeri i forhold til befolkningen i Nordslesvig i den lokale by hvor gendarmeriet betjener de distrikter som normalt er omtalt som Nordslesvig, nemlig amterne Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Nordborg, så er du velinformeret om de indvirkende begivenheder. Skribenten af ​​disse linjer sagde ganske vist til sig selv fra begyndelsen at de gendarmer der var blevet slået, mishandlet og fyret på en sådan måde, "at de nødig vil ses på landevejen" som Altona-rapporten omtaler dem, kun eksisterede i fantasien hos et par fanatiske Danmarksvenner, hvis faste ideer er at Dannevirke der for længst er forsvundet fra jordens overflade, stadig står som et uovervindeligt bolværk, og hver "tapre Landsoldat" tager mindst ti " preussere"; ikke desto mindre mente han af hensyn til det organ hvori den ophidsede information har fundet vej, at han stadig burde foretage henvendelser på det ansvarlige sted. Ved denne lejlighed blev som han forventede, ovennævnte rapporters fuldstændige grundløshed forelagt ham og samtidig videregivet en masse materiale, hvoraf det fremgår, at gendarmeriets stilling i Nordslesvig er så tilfredsstillende som man nogensinde kunne ønske af et institut af denne type. Den nyder støtte fra alle de stille solide elementer i befolkningen og er behørigt frygtet af de få politiske ballademagere der stadig strejfer omkring os. Da de kendsgerninger som vi har fået kendskab til ved denne lejlighed, burde være egnede til at kaste lys over den nordslesvigske situation i almindelighed som ofte udsættes for en forkert beskrivelse i selv fremragende tyske aviser, så vil videreformidlingen af de mest vigtige af dem på dette tidspunkt ikke være uden nytte. Et talende bevis på den nordslesvigske befolknings loyale karakter er helt sikkert at der kun er to gendarmer stationeret ved Nordslesvigs yderste grænse mod Jylland, som slet ikke har nogen tilknytning eller støtte milevidt. Hvis man nu betænker at især om søndagen besøger mange jyske gårdmænd og udskrevne danske soldater kroerne på denne side, og efter at have drukket rigeligt brændevin, går de larmende rundt i landsbyernes gader til de stille beboeres rædsel, og så at det alligevel altid lykkedes to gendarmer i det tumultariske enten at overtale dem til at skilles ad eller at arrestere dem hvis de nægter at gøre det, kan man ikke ligefrem konkludere at der er betydelig folkelig modstand mod den nuværende regerings organer. Det er sket utallige gange at vore kendte landsmænd som virkelig er fjendtlige over for den nye tingsorden, de danske agitatorers tilhængere, når de marcherede i lyse huse, f.eks. at ledsage en afskediget dansk embedsmand eller prædikant over grænsen, ved synet af en enkelt gendarm der med sin blyant lavede noter i sin notesblok, spreder sig eller i det mindste går stille og med et genert blik videre. Seks gendarmer var nok i fem måneder til at bevogte toldgrænsen, som er omkring ti mil lang i Tyskland, og som dristige jyske smuglere ofte overtræder efter aftale med deres lokale medskyldige. At disse ikke har ligget på den lade side, bevises af de betydeligt øgede toldindtægter siden oprettelsen. Det er tilstrækkeligt at anføre at en enkelt gendarm som alene skulle bevogte toldgrænsen i fire mil, bortset fra flere mindre tilbageholdelser, som han foretog, tog 45 okser fra fire smuglere om natten. Hvis der blandt befolkningen var uvilje eller ligefrem had til de nye gendarmer, ville folk der gør et bytte ud af smugleri, helt sikkert først og fremmest være tilbøjelige til at give udtryk for deres følelser for at yde modstand mod gendarmerne. I Sønderborg hvor der som følge af de mange nye bygninger er samlet ikke færre end 5 til 600 fremmedarbejdere, heriblandt mange danskere, var fire gendarmer tilstrækkeligt til at opretholde ro og orden under 14 dages fravær af al militær garnison. Disse kendsgerninger burde være tilstrækkelige til at vise at befolkningens holdning til gendarmerne på ingen måde må betegnes som fjendtlig. Tværtimod tager mænd ikke blot gerne imod besætningerne som alle taler dansk, hvoraf nogle er født i Nordslesvig, selv i de fjerneste landsbyer, men bistår dem også i udførelsen af ​​deres hverv, især da de eneste pga. af deres danske holdning over for de tidligere statslige underembedsmænd (sognefogeder) er blevet fjernet og erstattet af dygtige og respekterede mænd. Begejstringen der opstod hist og her blandt den dansksprogede befolkning i vort nord, er aftaget, folk begynder at se at de er blevet narret af de danske agitatorer, og den i starten stærkt savnede tillid hos nordslesvigerne i varigheden af den nye situation. Tingene begynder at brede sig mere og mere. Gendarmeri-institutionen hævder dog ikke det mindste sin popularitet fordi vores befolkning forstår at det egentlig kun blev skabt og håndhævet for at beskytte mennesker og ejendom, for at opretholde loven, ikke som det var på det danske regeringstidspunkt, politisk terrorisme, til politisk spionage, der trængte ind til kernen af ​​privatlivet.

Hadersleben, 28 December. Nicht geringe Verwunderung hat die Mittheilung des Altonaer Correspondenten der Allg. Ztg. die Stellung der schleswig-holsteinischen Gendarmerie zu der Bevölkerung Nordschleswigs in hiesiger Stadt erregt, wo das Gendarmerie-Commando für die Districte welche man gewöhnlich als Nordschleswig  bezeichnet, nämlich die Aemter Hadersleben, Apenrade, Sonderburg und Norburg, seinen Sitz hat, man also über die einschlagenden Ereignisse gut unterrichtet ist. Der Schreiber dieser Zeilen sagte sich freilich von vornherein dass die erschlagenen, misshandelten und dergestalt eingeschürterten Gendarmen "dass sie sich nur ungern auf der Landstrasse blicken lassen," von denen jener Altonaer Bericht spricht, lediglich in der Phantasie einiger fanatischen Dänenfreunde exisitiren, deren fixen Ideen zufolge auch das längst vom Erdboden verschwundene Danewerk noch als unbezwingliches Bollwerk dasteht, und jeder "tappre Landsoldat" es mindestens mit zehn "Preusserne" aufnimmt; dennoch glaubte er im Interesse des Organs in welches die beregte Mittheilungen Eingang gefunden hat, noch Erkundigungen an zuständiger Stelle einziehen zu sollen. Bei dieser Gelegenheit ist ihm denn, wie er erwartete, die vollständige Grundlosigkeit der obrigen Nachrichten dargethan und zugleich eine Menge Material übermittelt worden, aus welchem hervorgeht dass die Stellung der Gendarmerie in Nordschleswig so befriedigende ist, wie man sie einem darartigen Institut nur immer wünschen kann. Sie erfreut sich der Unterstützung aller ruhigen soliden Elemente der Bevölkerung, und wird von den wenigen politischen Unruhestiftern, die bei uns noch immer ihr Wesen treiben, gebührend gefürchtet. Da die Thatsachen zu deren Kenntniss wir bei dieser Gelegenheit gelangen sind, geeignet seyn dürften ein LIcht auf die nordschleswigeischen Verhältniss überhaupt zu werfen, die in selbst hervorragenden deutschen Blättern vielfach einer falschen Darstellung unterzogen werden, so möchte die Mittheilung der hervorrangendsten von ihnen an dieser Stelle nicht ohne Nutzen seyn. Ein sprechender Beweis für den loyalen Charakter der nordschleswigischen Bevölkerung ist es gewiss an der äussersten Gränze Nordschleswigs, gegen Jütland, nur zwei Gendarmen stationirt sind, welche auf meilenweite Entfernung keinerlei Verbindung und Unterstützung haben. Erwägt man nun dass namentlich an Sonntagen viele jütische Bauernknechte und entlassene dänische Soldaten die diesseitigen Wirthshäuser besuchen, und nach reichlich genossenem Branntwein zum Schrecken der ruhigen Bewohner lärmend in den Strassen der Dörfer umherziehen, und dass es dennoch jenen beiden Gendarmen stets gelungen ist die Tumultuanten entweder zum Auseindandergehen zu bewegen oder im Weigerungsfall zu verhaften, so wird man nicht gerade auf bedeutende Opposition in der Bevölkerung gegen die Organe der genewärtigen Regierung schliessen dürfen. Unzähligemal ist es vorgekommen dass unsere bekannten, der neuen Ordnung der Dinge wirklich feindlichen Landsleute, die Anhänger der dänischen Agitatoren, wenn sie in hellen Hausen einherzogen, um z. B. einem entlassenen dänischen Beamten oder Prediger das Geleit über die Gränze zu gehen, beim Anblick eines einzigen Gendarmen, der mit seiner Bleifeder Notizen in sein Taschenbuch machte, auseinanderstoben oder wenigstens lautlos und scheuen Blicks weiter zogen. Zur Bewachung der etwa zehn deutsche Meilen langen Zollgränze, die von verwegenen jütischen Schmugglern im Einverständniss mit ihren diesseitigen Helfershelfern oft genug verletzt wird, haben während fünf Monaten sechs Gendarmen hingereicht. Dass diese aber nicht etwa unthätig gewesen sind, beweisen die seit ihrer Aufstellung wesentlich gesteigerten Zolleinnahmen. Es genüge die Anführung der einen Thatsache dass ein einziger Gendar, der allein auf vier Meilen die Zollgränze zu bewachen hatte, ausser mehreren kleineren Anhaltungen welche durch ihn geschehen, vier Schmugglern zur Nachtzeit 45 Ochsen abnahm. Wäre in der Bevölkerung Abneigung oder gar Hass gegen die neuen Gendarmen herrschend, so würden sicherlich Menschen welche aus dem Schmuggeln ein Gewerbe machen, zu allererst geneigt seyn diesen Gesinnungen Ausdrcuk zu geben um den Gendarmen Widerstand zu leisten. In Sonderbrug, wo in Folge der vielen Neubauten nicht weniger als 5 bis 600 fremde Arbeiter, darunter viele Dänen, versammelt sind, genügten während einer 14tätigen Adwesenheit aller militärischen Besatzung vier Gendarmen um Ruhe und ORdnung aufrecht zu erhalten. Diese Thatsachen dürften hinreichen, un darzuthun dass die Gesinnung der Bevölkerung gegen die Gendarmen in keiner Weise als eine feindselige zu bezeichnen sey. Mann nimmt vielmehr die Mannschaften, welche alle der dänischen Sprache mächtig, zum Theil in Nordschleswig geboren sind, selbst in den entlegensten Dörfern nicht bloss gern auf, sondern leistet ihnen auch in Ausübung ihrer Pflichten Beistand, namentlich seitdem die lediglich ihrer dänischen Gesinnung wegen vor der frühern Regierung angestellten Unterbeamten (Kirchspielvögte) entfernt und dirch tüchtige und angesehene Männer ersetzt worden sind. Die noch vor kursem hie und da hervorgetretene Aufregung unter der dänischsprechenden Bevölkerung unseres Nordens hat sich gelegt, man fängt an einzusehen dass man von den dänischen Agitatoren hinters Licht geführt worden ist, und das anfänglich stark vermisste Vertraunen der Nordschleswiger auf die Dauer des neuen Zustands der Dinge beginnt mehr und mehr auszubreiten. Das Institut der Gendarmerie aber behauptet nicht zum geringsten auch dadurch seine Popularität dass unsere Bevölkerung einsieht dass es wirklich nur zum Schutz von Person und Eigenthum, zur Aufrechthaltung der Gesetze ins Leben gerufen worden ist und gehandhaft wird, nicht, wi zur Zeit der Dänenherrschaft, zu politischem Terrorismus, zur politischer Spionage, die bis ins Innerste des Privatlebens eindrangen.

(Allgemeine Zeitung 1. januar 1865) 


Oversættelse af tysk artikel, se originalen under oversættelsen:

Slesvig. Et af hovedmidlerne til at danifisere hertugdømmet Slesvig var som bekendt at den nu væltede regering efter at have fjernet de tysktalende og tysksindede præster fyldte de lokale præster med danskere som gennem deres arbejde ikke blot dybt sårede den patriotiske, men også den religiøse følelse hos den overvejende tyske befolkning, drev folket væk fra gudstjenesterne og skabte den største forvirring i religionsundervisningen. Det burde være en af ​​den nye regerings første opgaver at sætte en stopper for dette træk, og ifølge de foreliggende rapporter er det allerede lykkedes med enkeltstående undtagelser, så det slesvigske kirkevæsen har oplevet en stor forvandling de seneste seks måneder. 94 præster blev fjernet, hvoraf nogle ganske vist ikke ventede på deres afskedigelse, men enten forlod eller fratrådte deres embede frivilligt. Under det tal er biskoppen, 10 prædikanter i Haderslev provsti, i Aabenraa 12, Sønderborg 7, Flensborg 28, Gottorf 11, Tønder 15, Husum og Bredsted 3, Eiderstedt 3, Hütte 1, Femern 1, i Als 3 og 1. Danskere som ikke er afskedige fra Flensborg provsti 1, Haderslev 5, Sønderborg 2, Tønder 2. Blandt de 94 fjernede er 82 fødte danskere, 10 fødte slesvigere (men inklusiv 6 københavnske kandidater), 1 mecklenburger og 1 hessen (naturaliseret dansker). En ikke ubetydelig del af de ledige stillinger, især i Nordslesvig, er endnu ikke endeligt besat. Men det vil stadig kræve en del arbejde, før de religiøse skader forårsaget af de tidligere voldshandlinger vil være helbredt. (Plz. Ztg.)

Schleswig. Bekanntlich stand ein Hauptmittel zur Danisirung des Herzogthumes Schleswig darin, dass die nun gestürtzte Regierung die dortigen Pfarrstellen nach Entfernung der deutchredenden und deutschgesinnten Pastoren mit Dänen besetzte, die durch ihr Wirken neben dem patriotischen zugleich das religiöse Gefühl der vorwiegend deutschen Bevölkerung auf das Tiefste verletzten, die Leute ans dem Gottesdienste vertrieben und in den religiösen Unterricht die grösste Verwirrung brachte. Es müsste eine der ersten Aufgaben der neuen Regierung sein, diesem Unzug ein rasches Ende zu machen, und nach vorliegendem Berichte ist ihr das mit vereinzelten Ausnahmen bereits gelungen, so dass das schleswig'sche Kirchenwesen in dem ablaufenden Halbjahre eine grossartige Umgestaltung erfahren hat. Es sind 94 Geistliche entfernt worden, von welchen freilich ein Theil die Absetzung nicht abgewartet, sondern entweder davongegangen ist, oder sein Amt freiwillig niedergelegt hat. Unter jener Zahl ist der Bischof, 10 Prediger in der Probstei Hadersleben, in Apenrade 12, Sonderburg 7, Flensburg 28, Gottorf 11, Tondern 15, Husum und Bradstedt 3, Eiderstedt 3, Hütte 1, Fehmarn 1, auf Alsen 3 und in Töringlehn 1. Nicht entlassen sind in der Probstei Flensburg 1, Hadersleben 5, Sonderburg 2, Tondern 2, Dänen. Unter den 94 Entfernten sind 82 feborene Dänen, 10 geborene Schleswiger (darunter aber 6 Kopenhagener Candidaten) 1 Mecklenburger und 1 Hesse (naturalisirte Dänen). Von den erledigten Stellen ist ein nicht geringer Theil, besonders in Nordschleswig, bisher noch nicht definitiv besetzt worden. Es wird aber noch viele Arbeit erfordern, bis der durch die früheren Gewaltstreiche verursachte religiöse Schaden wider ausgeheilt sein wird. (Pflz. Ztg.)

(Pfälzer: Bote für das Glanthal und Anzeige-Blatt für den Bezirk Kusel 11. januar 1865)


Ægtekjørsler. Der har, hedder det i "Horsens Av." været skrevet endeel om, hvor haardt de besværlige og for Hestene saa ødelæggende Ægtkjørsler have tynget paa Landboerne, der have betragtet disse Kjørsler som den haardeste Byrde under den lange Okkupation. I hvilket Omfang Landboerne have maattet yde disse Ægtkjørsler, vil man see deraf, at der i Tidsrummet fra 12. Marts til 23. November, begge Dage inklusive, er mødt i Vognparken i Horsens 14,595 forspændte Vogne. Antallet af Vogne, der samtidig have holdt i Vognparken, har naturligvis været meget forskjelligt, alt eftersom Fjenden var i Bevægelse eller havde lagt sig til Ro; til sine Tider har der været samlet en 300 Vogne, til andre Tider kun et meget ubetydelivgt Antal.

(Vestslesvigsk Tidende (Tønder) 13. januar 1865).

I begyndelsen af 1865 strammede Preussen kursen overfor den augustenborgske bevægelse der måtte se sig lige så undertrykt som den danske. En kort overgang forsøgte den derfor at støtte sig til Østrig for at modgå en indlemmelse i Preussen. Efter at Preussen havde sejret i den østrigsk-preussiske krig i 1866 blev hertugdømmerne indlemmet i Preussen 1867.


Hverdagen vendte tilbage igen - ifølge denne tegning i Über Land und Meer, januar 1865. Underteksten lyder: Der Hochzeitsbutter in Holstein. von Förster.


(Brev fra Nordslesvig, den 10de Jan.) At det nyorganiserede slesvigske Gendarmeri ikke er vel seet her paa Egnen, kan neppe forundre Nogen, naar man tager Hensyn til, hvorledes disse væbnede Politisoldater anvendes af de augustenborgske Autoriteter ligeoverfor den i alle henseender fredelige og rolige Befolkning. De Rivninger, der jevnlig forekomme paa Landet med disse Politiets Redskaber, ere neppe slikkede til at vise den nye Tingenes Orden i et fordeelagtigt Lys. Jeg vil nævne et Exempel. Noget før Juul havde Tjenestefolk og andre unge Folk foranstaltet et Dandsegilde i Fristed Kro. Selskabet var talrigt og morede sig i uskyldig Munterhed, da en Gendarm uden nogensomhelst Grund fandt for godt at indfinde sig i Forsamlingsværelset. Havde han ogsaa af sine Foresatte Befaling til at paasee, at Alt gik ordentligt og skikkeligt til, saa kunde han godt have udført denne Befaling uden at trænge sig ind i det aldeles fredelige Selskab. Den ubudne Gjæsts Tilsynekomst forstyrrede dog ikke Munterheden. Han fjernede sig efter et kort Ophold, men kom snart igjen efter at han til sin Forstærkning havde hentet en endnu mere ilde lidt Kollega fra Hostrup. Der opstod snart Rivninger imellem dem og Selskabets Medlemmer, og Gendarmerne gjorde strax Brug af deres Magtfuldkommenhed; uden at noget Ulovligt eller den mindste Forstyrrelse af Orden var forefalden, ryddede de Salen, rigtignok ikke uden Vanskeligher og joge Selskabet ud af Huset. Rivningen fortsattes udenfor i Mørket og Gendarmen fra Hostrup viste endog den Tapperhed at affyre to Skud af sin Revolver efter Bortgaaende. Heldigvis blev Ingen truffen, men hvor let kunde ikke en Ulykke være steet ved denne brutale Misbrug af Magten? Hermed var Sagen dog langt fra til Ende. Gendarmerne rapporterede til Herredsfogeden paa Graasteen, der lod endeel af Dandsegildets Deeltagere indstevne, og omtrent en halv Snees af dem bleve paa Gendarmernes Udsagn, og uanseet de Betræffendes modsigende Erklæringer, kastede flere Dage i Fængsel paa Vand og Brød. Man sammenligne nu denne Øvrighedens Fremgangsmade med følgende: Fra den ifjor Sommer ved Løgumkloster afholdte saakaldte schleswigholsteinske Folkeforsamling kom et Par Læs, i Aabenraa hjemmehørende, hjemmetydske Haandlangere af laveste Rang, efter rigtigt udført, dem paalagt Arbeide tilbage. Paa Landsbyen Landerups Mark hørte de nogle Drenge synge: "Den tappre'Landsoldat", og Heltenes Blod kom ikog. Vognen maatte holde, Schleswigholsteins Sønner sprang af og forfulgte Drengene, som flygtede ind i et Bondehuus. Strax bleve dettes Vinduer slaaede ind med Stene, og da Udeblivelsen af et Udfald fra det angrebne Huus vidnede om, at Karlene maatte være fraværende, stormede de heltemodige Stammverwandte ind ad Døren og gjennempryglede et Par Fruentimmer, der vilde forsvare Drengene. Imidlertid var Byforstanderen, ved Navn Peter Godskesen, kommen til og søgte ved at navngive sig og sige, hvad hans Embede var, at standse Excessen. Men ogsaa han blev overfalden og mishandlet i den Grad, at han maatte tage et Par Dage tilsengs. Dengang var Kammerherre Heltzen endnu Amtmand for Aabenraa Amt, og saasnart han hørte Beretningen om denne Voldsgjerning, beordrede han Herredsfogeden for Ris- og Søndervangstrup Herreder, en fra Goslar hidkommen Hr. Petersen, til at undersøge Sagen. Men kort efter blev Heltzen fjernet
fra sit Embede, og saa skete der Intet. Man kjender flere af Deeltagerne i det skammelige Overfald, som i overstrømmende hjemmetydsk Brutalitet kastede sig over værgeløse Børn og Qvinder og mishandlede en Forretningsmand i sin Embedsvirksomheds Udøvelse; de forbleve ustraffede; nu derimod fængsles fredelige Landboere, som schles.-holst. Gendarmer have fortrædiget og skudt efter!

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 17. januar 1865).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar