En jydsk Embedsmand og Fjenden. Der har ofte været klaget over, at adskillige jydske Embedsmænd under den fjendlige Besættelse lidet have forstaaet at finde den passende Form for deres Forhold til Fjenden, og et nyt Exempel vil findes i nedenstaaende Brev, der, siger "Dbl.", formeentlig er saa talende, at det ikke behøver nogensomhelst Anmærkning. Det er en Skrivelse fra en Herredsfoged til de ham undergivne Sognefogder og lyder saaledes: "Fra den allierede Armee vil blive udsendt General-Stabsofficerer for at erhverve et omfattende Kjendskab til herværende Krigsskueplads. Sognefogderne anmodes om ikke blot ikke at lægge disse Officerer Hindringer i Veien i Udførelsen af deres Hverv men endogsaa, hvis det er nødvendigt og gjørligt, at yde dem fornøden Understøttelse (!) Middelsom-Sønderlyng Herredskontoir, Viborg, den 3die September 1864. Borgen"
(Dagbladet (København) 3. januar 1865. Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 6. januar 1865)
En jydsk Embedsmand under Okkupationen. I Anledning af "Dgbl."s Anke siger "Vib. Av": "Denne Fremstilling, hvis Hensigt næppe kan misforstaaes, formene vi, modsat "Dagbl.", at der er god Føie til at ledsage med en "Kommentar', eftersom sammes Offenliggjørelse vidner om et meget ringe Kjendskab til de Forhold, der bestod her under Okkupationen. Det maa nemlig skarpt fastholdes, at man ganske levede under Falkensteins Regimente, af hvem Befalingen om det Skeete var tilstillet Amtmændene og fra disse igjen udgaaet til Herredsfogderne, og Justitsraad Borgen er vistnok ikke den eneste Herredsfoged, som har ladet Falkensteins Befaling komme til hans Jurisdiktions Beboeres Kundskab. Vil man forøvrigt fremdrage slige Ting som Exempler paa, at en Embedsmand under de daværende Forhold ikke paa rette Maade har beklædt sin Stilling, saa vilde der vistnok kunne være Meget at bringe tiltorvs; men Spørgsmaalet bliver da ligegodt, om Vedkommende har kunnet handle anderledes"
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 7. januar 1865).
Vore Bemærkninger til "Dagbladets" Notits "En jydsk Embedsmand under Occupationen" (see Nr. 3) ledsager "Dbl." med Følgende :
Vi skulle hertil kun bemærke, at om Herredsfogden, bøiende sig for Magten, simpelthen havde kundgjort Hr. v. Falkensteins Befaling for sin Jurisdictions Beboere, vilde vi ikke have sagt Noget dertil. Men dette er ikke skeet. Justitsraad Borgen har ikke meddeelt Sognefogderne nogen Skrivelse enten fra Amtet eller fra den fjendtlige General; han er tværtmod optraadt selvstændig som Herredsfoged og har i denne Egenskab paalagt de ham undergivne Bestillingsmænd at yde Fienden Understøttelse til et Foretagende, som ialfald da kunde og maaskee endnu kan blive Fædrelandet til Skade. Vi tillade os fremdeles at mene, at dette ikke er en passende Form for det Forhold, hvori en dansk Embedsmand skulde stille sig til de intrængte Voldsmænd." Hertil ville vi kun bemærke, at for selve Sagens Skyld og de Følger, som deraf muligt maatte kunne flyde for Fædrelandet, da betragte vi det for aldeles ligegyldigt hvilken Meddelelsesform der var benyttet, enten den af Herredsfogden brugte eller den af "Dbl." antydede; thi det releverer i og for sig Intet, om Meddelelsen var skeet in extenso - med Paaberaabelse af Herredsfogden at være modtaget fra Amtet - eller, som skeet, i Extractform - da Brøden, om saadan var tilstede, jo vel maatte være ligestor; men vi ville tillade os at gjøre "Dbl." opmærksom paa, at det slet ikke var nogen Hemmelighed, men endog forinden Undersøgelserne foregik af de fjendtlige Officierer, i forskjellige Blade bebudet hvad der i den Retning skeete; kommer nu dertil, at Autoriteterne ligefrem af den danske Regjering var paalagte at rette sig efter Gen. Falkensteins Ordrer, saa maa der vist være tilstrækkelig Føie for "Dbl." til at forsone sig med den paagjældende Herredsfogeds Handlemaade, selv afseet fra, om denne var enestaaende, hvad ikke kan forudsættes. Red.
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 11 januar 1865).
Den citerede del af artiklen blev bragt i Dagbladet (København) 9. januar 1865.
Artiklerne afspejler den forskellige opfattelse som eksisterede i København og Jylland. Allerede under krigen havde det københavnsk baserede Fædrelandet offentliggjort 31. maj 1864 et brev af 28. maj hvori justitsråd Borgen kritiseredes for at have hjulpet preusserne med at reparere en telegrafledning som de havde etableret til Hobro fra Viborg. Sognefogden blev arresteret, og preusserne forlangte efterfølgende at Borgen skulle lade ledningen bevogte at sognets bønder. Hvilket han beordrede bønderne til mellem 8 aften og 5 morgen.
Herredsfoged, justitsråd og konferensråd Bertel Holm Borgen (1803-1888). Gift med Nanna Signe Alvilda Tolderlund (1813-1888). Cand. juris 1828. Sysselmand på Island 1836-1847. Herredsfoged i Fjends og Nørlyng Herreder i Viborg Stift 1847-1853. Herredsfoged i Middelsom og Sønderlyng Herreder 1853-1874. Fik efter ansøgning i nåde sin afsked den 31. marts 1874, og ved samme lejlighed udnævnt til konferensråd.
Ingen af disse artikler fik langsigtede konsekvenser for Borgen. I juli 1868 var han stadig herredsfoged og bød Christian 9. velkommen i Langå. Viborg Stifts-Tidende skrev 16. januar 1888 i anledning af hans død: "Den Afdøde, der altsaa har boet som Embedsmand i Viborg i 27 Aar, har her efterladt sig et smukt Navn hos Medborgere for sit store Retsind og sin elskværdige Karakter, der knyttede mange Venner til ham, hvoraf de Fleste vel nu ere borte. Hans Navn vil dog ikke let glemmes her i vor Kreds, som han, selv da han var flyttet bort, omfattede med stor Sympathi og en levende Interesse."
Han blev i Lemvig Avis 17. januar 1888 beskrevet som "en særdeles dygtig og energisk mand, og havde med sin personlige elskværdighed skaffet sig mange venner". Han blev begravet på Assistens Kirkegård i København.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar