Rosenaaen - der som bekjendt i Henseende til den Duft, den udbreder, langtfra svarer til sit Navn, og som har givet Anledning til en nylig af Lands-Overretten paadømt Sag mellem Kjøbenhavns Commune, der benytter den som Afløbsrende sor endeel Spildevand, og Frederiksberg Commune, over hvis Grunde den leder - er ikke noget naturligt Vandløb, men derimod anlagt ved Kunst.
Christian den Fjerde begyndte nemlig omtrent 1628, i Forbindelse med Stadens nye Fortification at anlægge en ydre Circumvallationslinie eller Række af Udenværker, i Høide med de Staden omgivende Søer, til yderligere Sikkerhed for den nye Fæstning. Endeel af disse Udenværker bestod i et Retranchement, der forbandt den isolerede Stjerneskandse "Ladegaarden" med et af 5 Bastioner bestaaende Flankeværk, der strakte sig fra Gjæstgivergaarden "Bjørnsdal" paa Vesterbro til det Sted ved Stranden, hvor nuværende "Enighedsværn" grændser til de militaire Skydebaner. og videre langs Kysten til Glaciet ved Dronningens Enghave ("Tivoli"). Imellem Ladegaarden og Gamle Kongevej dannedes Fæstningsgraven af den nuværende Rosenaa, og den Dam, der findes lige Vest for Vodrofgaard, dannede den bredere Grav for en derværende Bastion. Hele Terrainet, der er beliggende imellem Rosenaaen og St. Jørgens-Sø, og hvorpaa Vodrofgaard og nogle andre Bygninger ere opførte, var dengang en Deel af St. Jørgens-Sø og er senere, imellem 1726 og 1736. blevet opfyldt. Selve Retranchementet bestod kun af en smal Vold med en bagved værende bedækket Vei, der mod Vest omgaves af Fæstningsgraven og mod Øst af St. Jørgens-Sø. Ved Søens sydvestlige Hjørne var anbragt et lille Bolværk eller en Bastion, og her drejede Udenværket, ligesom nu Rosenaaen, mod Øst og derpaa mod Syd, hvor det stødte til Flankeværket ved "Bjørnsdal". Vest for disse Fæstningsværker deelte den Vei, som kom fra Vesterport, sig i tvende; den ene løb over en Bro ved St. Jørgens Søes sydøstre Hjørne ad gamle Kongevej til Roeskilde, under Navn af "Roeskilde Gade", den anden ad Vesterbro over Valby til Kjøge under Navn af "Beltgade".
Flankeværkets Grav henlaae endnu 1848, som det vist vil erindres os en stor Deel af Publicum, beplantet med ludende Piletræer, i fuldstændig Form af Fæstningsgrav, bøiende sig etter Polygonernes Former; men da Victoriagade blev anlagt, forandrede man den for en Deel til en Kloak, og for Resten udstak man den i lige Linie til Jernbanen, hvorfra den bøier ud mod Stranden i sit oprindelige Leie. Resten af Graven gjør Skjel mellem Tømmerpladsen og Tivoli; men dens Løb er noget forandret i den nordlige Ende, idet man i Tidens Løb har bortskaaret den sidste derværende Polygon.
Som bekendt bleve hine Fæstningsværker aldrig anvendte til Stadens Forsvar, thi da de Svenske 1658 belagte Staden, bleve de godvillig opgivne, fordi man ikke fandt sig stærk nok til at besætte dem. De toges med Glæde i Besiddelse af de Svenske, der anvendte dem imod den beleirede Stad. og da Beleiringen omsider ophørte, bleve Voldene sløifede. hvorimod Gravene som sagt bleve liggende.
Rnta
(Flyveposten (København) 9. januar 1865).
Kjøbenhavns offentlige Politiret.
2den Afdeling. Assessor Wallick.Lørdagen den 12te August.
Rosenaaens Udrensning. For nogen Tid siden tilskrev Kjøbenhavns Magistrat Politidirektøren, om han inden en kort Tidsfrist vilde give Lodseierne ved Rosenaaen et tilhold om snart at rense Aaen. Derpaa blev der under 24de f. M. givet 14 forskjellige Lodseiere et Tilhold om at udføre dette Arbeide inden den 27de og det blev sagt dem, at hvis de ikke udførte dette Arbeide, vilde det blive gjort paa deres Regning. Samtlige Lodseiere negtede at være forpligtede til at rense Rosenaaen, og Arbeidets Udførelse kostede derfor Magistraten 24 Rd 84 Skilling. Da de 14 Lodseiere derpaa modtog Stævning tiI at give Møde i den offentlige Politirets 2den Afdeling, mødte de Alle, og Overretsprokurater Winther, der var mødt paa Grev Lerches Vegne, erklærede nu først at Greven, der kun eiede en Prioritet i det Messerschmidtske Garveri, ikke er Eier af nogen Lod vel Rosenaaen. og dernæst bemærkede han, at siden han var stævnet til at give Møde i Retten, saa skulde han dog tillade sig at belyse denne Sag lidt nærmere. Lodseierne havde aIdeles ingen Forpligtelse til at rense denne Aa, der til for 12 til 13 Aar siden var et Vandløb, men derpaa af Magistraten blev forandret til en Kloak. Denne Kloak udbredte en saa pestagtig Stank, at man for Spøg gav den stinkende Kanal det velklingende Navn "Rosenaaen", et Navn, der senere har vundet Hævd. Eierne af Wodroffgaard, Justitsraad Wolf og Bagermester Marstrand, anlagde for nogle Aar siden Sag mod Magistraten i Anledning af Rosenaaens Oprensning, og ved Hof- og Statrettens Dom blev Magistraten kjendt uberettiget til at lade Aaen forandre til Kloak samt til at kunne paalægge Eierne at opremse Aaen. Naar man altsaa havde en Hof- og Stadsretsdom, som ikke var bleven appelleret til Høiesteret, for, at Lodseierne ikke vare forpligtede til at rense Aaen, saa var det mærkværdigt, at man fik et tilhold fra Magistraten om at udføre dette Arbeide; men hvad der var meget mere forunderligt, det var, at Politidirektøren havde henvist denne Sag til den offentlige Politiret, som var et aldeles inkompetent Forum til at dømme i denne Sag. Det var derimod en aldeles civil Sag, og et Polititilhold kunde der paa ingen Maade forpligte eller tvinge Eierne. Hvis derimod Rosenaaen nu havde som tidligere været et Vandløb og ikke en Kloak, saa kunde der maaske have været Tale om, at Eierne vare forpligtede til Oprensningen; men nu kunde der aldeles ikke være Tale derom. Til Slutning bemærkede Overretsprokurator Winther, at det Dynd, som man optog af Rosenaaen, kunde man ikke blive af med, medmindre man førte det langt udenfor Byen. Samtlige 14 Lodseiere nedlagde derpaa Protest mod Tilholdet og mod den offentlige Politiret som Forum, og Dommeren hævede derpaa Sagen, idet han erklærede, at det var ham umuligt at afgiøre en saa indviklet og langvarig Sag, der kunde medføre en Mængde skriftlige Indlæg, ved den offentlige Politiret, hvor Proceduren næsten udelukkende er mundtlig.
(Dags-Telegraphen 13. august 1865).
Rosenaaens Oprensning. Det er bekjendt, at der i Kjøbenhavns umiddelbare Nærhed flyder en Aa, som efter Reglen: lucus a non lucendo har faaet det sødtduftende Navn af "Rosenaaen". Dette Navn, som efter Sigende først er tillagt Aaen i en senere Tid og uden Tvivl skyldes den hos det kjøbenhavnske Publikum stærkt udviklede Lyst til at hævne sig over kommunale Jammerligheder ved at tage et ironisk Sigte paa Endeligheden, synes forøvrigt nu at være bleven adopteret som den officielle Betegnelse for den paagjældende Aar, saaledes som det fremgaaer af en Sag, der i Lørdags forhandledes for den offenlige Politirets 2den Afdeling, og hvis Sammenhæng er følgende. Den stærke Varme for nogen Tid siden og den sig i Europa saa lumskelig omkringsnigende kolera synes at have bragt Kjøbenhavns Magistrat paa Tanker om, at det dog maaskee ikke var saa galt, om "Rosenaaen" med det Første blev oprenset. Hvad gjør saa Magistraten? Efterat have overvejet Sagen tilbunds, kommer den naturligviis til det Resultat, at denne Oprensning bør skee saa billig som mulig for kommunen, og at den derfor bør overlades til samtlige Lodseiere ved "Rosenaaen". Da det imidlertid kunde forudsees med næsten afgjort Vished, at bemeldte Lodseiere vilde gjøre allehaande Indsigelser mod denne Opfattelse, og da Omstændighederne ikke tillod at udsatte Oprensningen længere, valgte Magistraten at tilskrive Politidirekteuren og anmode ham om at give samtlige Lodseiere ved "Rosenaaen" et Tilhold om at oprense hver den til hans Grund stødende Deel af Aaen.
Dette gjorde ogsaa Politidirekteuren, og han lod tillige Lodsejerne vide, at Magistraten i Tilfælde af, at de sad Tilholdet overhørige, vilde lade Arbeidet udføre paa Eiernes Bekostning. Det synes nu, som om Lodseierne have valgt den sidste Deel af det dem indrømmede Alternativ, thi Tilholdet er ikke blevet efterkommet. Magistraten har maattet gjøre Udlæg for at faae Arbeidet udført, og den har nu ladet samtlige Renitenter indklage for den offenlige Politiret for Overtrædelse af det dem givne Tilhold og for om mulig at faae sine udlagte Penge tilbage. Ved en Kjendelse af Politiretten skeer dette imidlertid ikke. Under Sagens Behandling optraadte nemlig Overretsprokurator Winther og protesterede i et lunefuldt Foredrag imod Sagens fortsatte Behandling ved den offenlige Politiret saavel af formelle som reelle Grunde. Prokurator Winther meente saaledes, at Sagen paa Grund af Tilholdets alternative Indhold hørte hjemme for en civil Ret og hvad Sagens Realitet angik, ansaae han Magistraten for aldeles uberettiget til at fordre af Lodseierne en Oprensning af Aaen, saalænge de benyttede denne som kloak. Denne Anskuelse deeltes af Dommeren, som opfordrede Lodseierne til at nedlægge en Protest mod Politidirekteurens Berettigelse til at give et Tilhold som det omtalte samt derpaa hævede Sagen med den Bemærkning, at den paa Grund af sin Vidtløftighed ikke egnede sig til Behandling ved en Ret, hvor Proceduren var mundtlig.
(Dagbladet (København) 14. august 1865).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar