Krigsskadeserstatningen. I "Koldingposten" af 14de ds. hedder det: De af Regjeringen fastsatte Priser, hvormed den vil erstatte Krigsskaden i Jylland, have, saavidt vi have erfaret, vakt en ubehagelig Overraskelse; Priserne ere for det første for lave, men desuden synes de at være vilkaarlig ansatte. Det er ikke de Priser, til hvilke Landmanden ellers kunde have solgt sine Produkter, det er uden Tvivl heller ikke de Priser, som Regjeringen maatte betale paa Øerne. Dertil kommer, at de forskjellige Dele af Jylland ikke have kunnet skaffe Kontributionerne til samme Priis; for Vestjyderne have de saaledes staaet dyrere end de andre, og de Egne, som vare mere udspiste formedelst en større Pression, have skaffet Ydelserne med større Opoffrelse end andre. Da Jyderne selv skulle bidrage deres Part til Erstatningen, er det billigt, at de faae fuld Erstatning for deres virkelige Udgifter. Der er i denne Sag en tvesidig Interesse at varetage: Statens og den Privates; derfor forekommer det os at være hensigtssvarende, at Regjeringen udnævner Kommissairer, som sukcessivt forhandle med de enkelte Kommuner, eller idetmindste med de enkelte Amter, ved Mænd, som ere udnævnte af disse. Dette vilde være den sikkreste Vei til et retfærdigt Grundlag for Erstatningen. For om muligt at bevæge Regjeringen til at slaae ind paa en saadan Vei, troe vi, at der burde foranstaltes et offentligt Møde her i Kolding, som ikke er den By, der har mindst Anledning til at tale med i denne Sag, et Mæde, hvori navnlig Landmændene fra Omegnen maatte føle sig opfordrede til talrigt al indfinde sig, for at raadslaae om fælleds Skridt. Naar Sagen da gik herfra til de andre Byer, vilde de uden Tvivl finde Tilslutning, og da kunde man haabe, at Regjeringen vilde laane Øre til en almindelig Udtalelse fra Jylland.
(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 18. januar 1865)
I "Silkeborg Avis" skrives: Den til at gjennemgaae de indkomne Krav paa Krigsskade for Silkeborg Byes Vedkommende nedsatte Komitee har under 24de dS. gjennem Amtet indsendt deels en Fortegnelse over disse, deels en Oversigt over den havte Indkvartering under den fjendlige Okkupation. Af den første fremgaaer det, at Erstatningen for Skade paa Mark, Skov, Bygninger etc. udgjør 1870 Rd. 5 Mk. 4 sk; Tabet af eller Skade paa forskjellige andre Gjenstande 7500 Rd. 3 Mk. 3 Sk.; og af den sidste sees det, at Indkvarteringen har udgjort 77 Officerer, 37 Underofficerer. 711 Menige samt 402 Heste med Forplejning, og 1885 Officerer, 3849 Underofficerer, 47,772 Menige samt 7004 Heste uden Forpleining. I Indstillingen paaviser Komiteen. "at de Naturalydelser, den fjendlige Soldat afleverede i Kvarteret, ingenlunde vare tilstrækkelige til hans Forplejning, især efter de Fordringer, der stilledes til Værterne efter det Falkensteinske Reglement", hvorfor Kvarteerværterne "maatte, for at undgaae andre og større Overlast, levere af selve Fødemidlerne, hvad der fattedes i de foreskrevne Maaltider". Skjøndt der paa Foden af det Kommunen til Udfyldning tilstillede Schema er noteret, at der ikke gives Erstatning for slige Ydelser, har Komiteen dog tilladt sig indtrængende at indstille, at Erstatning herfor ydes, i Betragtning af, at ingen af Ydelserne kunne siges at være frivillige, og da Beboernes Tab i modsat Fald vilde blive altfor føleligt, "thi Ydelserne i Kvarteret troer Komiteen uden Overdrivelse at kunne sætte øverst blandt de Byrder, Landets Besættelse af Fjenden paalagde". Imidlertid tør Komiteen dog ikke foreslaae, at Erstatningen i dette Tilfælde bliver fuldstændig, "men alene at Tabet mildnes ved en efter Forholdene lempet eensartet Godtgjørelse", og en saadan finder Komiteen passende at kunde ansættes til 8 sk for hver Underofficeer og Menig daglig og 32 sk for en Officeer (foruden Kvarteerpengene). Endelig gjør Komiteen opmærksom paa det Falkensteinske Reglement, hvorefter enhver Officeer skulde have en Flaske Viin daglig, og indstiller 3 Mk som en passende Godtgjørelse for en Flaske Viin. Hvad angaaer Beviserne for den lidte Skade, da formener Komiteen ganske i Almindelighed, at disse ikke bør tages for strenge og at i Regelen de vedkommende Skadelidtes edelige Tilbud maa være tilstrækkelig. Det har nemlig været aldeles umuligt for Mange at tilvejebringe de fornødne Beviisligheder, navnlig for stjaalne og røvede Gjenstande. Desaarsag indstiller Komiteen, at de opførte Erstatningskrav med de Beviisligheder, hvormed de foreligge, og uden Hensyn til Beskaffenheden af de mistede Gjenstande, anerkjendes og godtgjøres. Med Hensyn til de af Regeringen, formeentligen dog kun foreløbig bestemte Erstatningspriser, anseer Komiteen det for en Selvfølge, at Kommunen for de ved dens Foranstaltning rekvirerede i de indsendte Regnflaber opførte Varer og Gjenstande ydes Erstatning med de opførte Kjøbe- og Anskaffelsespriser, ligesom det overhovedet maa ansees for det ene rette Princip, at Erstatningen i Regelen bliver fuldstændig, eller maa staae i Forhold til Tabet, især da Jyderne selv komme til at bære deres Anpart af Krigsskadeerstatningen - Det af Kommunen eller ved dens Foranstaltning Rekvirerede (der ikke er indbefattet i foranstaaende Angivelse) udgjør 4.945 Rd. 3 Mk. 12 sk. Til Magasinet er leveret: 1912 1/4 Pd. Kaffe, 8716 Pd. Riis. 2687 Pd. Salt, 44.928 Pd. Kjød, 3309 Potter Brændeviin. 856 Fl. Viin 758 3/4 Pd. Sukker. 4723 Pd Hvede-Meel. 1614 Pd. røget Flæsk, 135 Stkr. levende Slagtekvæg, 126.458½ Pd. Brød. 2503 Lpd. 11 Pd. Halm. 1580 Lpd. Hø. 704 Tdr Havre og 9160 Pd. Byggryn.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 28. januar 1865)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar