De i Haderslev indqvarterede Ziethen'ske Husarer havde faaet Ordre til at tiltræde deres Hjemmarsch i Løverdags. Det hedder, at de østerrigske Tropper i Husum og Eiderstedt ligeledes berede sig til Bortmarschen. Fredsslutningen er i Flensborg og Slesvig af de tydske Klubber bleven høitideligholdt med Flagning, Illumination osv. I Løverdags afmarcherede fra Aarhuus sydpaa 2 Batailloner af Augustagarden og 1 Bataillon af Elisabethgarden, og igaar 2 Escadroner af EuiraSseerregimentet. Igaar Formiddags ankom nordfra 1 Bataillon af 4de Garderegiment og 2 Batailloner af 3die Garderegiment. Desuden ere tilkomne 3 Stabe, samt mange Feldtpost- og Lazarethembedsmænd og Betjente. Byen er for Øieblikket stærkere belagt med Indqvartering end den nogenfinde har været, saa at det næsten er Indqvarteringscommissionen umuligt at tilfredsstille de store Krav, der gjøres til den. Den daglige Udlevering fra Byens Providerings- og Fouragemagaziner finder Sted til 8 Batailloner Gardeinfanterie, 1 Cuirasseerregiment og 2 Batterier og bestaaer af: 48 Centner Kjød, 16 Ctr. Gryn, eller 13 Ctr. Riis, eller 32 Ctr. Ærter, 2 Ctr. Salt, 2100 Sikr. Brød a 5 Pd. 18 Lod, 200 Ctr. Havre, 51 Ctr. Ho og 102 Etr. Halm. Foruden Gardehusarregimenlet er endnu en Bataillon Infanterie anviist Forplejning fra Magazinet i Odder, og den daglige Udlevering derfra forhøies saaledes med 630 Portioner og 40 Rationer. (Aarb. Av.)
Alle Sjæles Dag (i Torsdags) afholdt det i Ribe liggende østerrigske Militair i Domkirken en Sørgegudstjeneste til Minde om de faldne og afdøde Krigere. Høitideligheden begyndte Kl 8 om Morgenen med en Sjælemesse for de Afdøde. Ved Alteret var som et Symbol paa den jordiske Forgjængeiigbed en Sarkophag henstillet, omkring hvilken var anbragt de forskjellige østerrigske Landes Vaabenskjolde, omgivne af en Skjoldvagt. Sørgemusikken og Messens hele alvorlige Præg gjorde et gribende Indtryk, Feldtpræsten besteg derpaa Prædikestolen og holdt en kort men dybt bevæget Tale, hvori han bad Krigerne ogsaa i deres Hjem, som de nu snart skulde gjensee, at mindes dem, der havde kjæmpet ved deres Side, men som de dræbende Kugler havde bortrevet og som nu laae gjemte i Jordens Skjød. (Ribe Av.)
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 8. november 1864).
Til "Hamb. Corr." skrives fra Kiel den 31te: "Det øieblikkelige Indtryk, som Fredens Afslutning gjorde paa Indvaanerne der, er i sine synlige Yttringer deraf meget tvivlsomt: her og der flagede man, men trak deelviis de udhængte Faner igjen ind, og man bestræbte sig i en Forsamling om Middagen paa Børsen for ogsaa at formaae Øvrigheden til at standse en Glædesyttring, der - meente man - ikke passede til Sagernes Stilling" (i Slesvigholsten). I Berlin er man - skriver samme Blad - meget utilfreds med denne holstenske Opposition mod Preussen og betragter den med langt ugunstigere Øine, end man ved Eideren synes at kunne forestille sig.
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 8. november 1864).
2 kielske Advocater, Müller og Schroder, have under 15de Octbr. faaet Tilladelse til Praxis ved den slesvigske Appellationsret. Under 26de September og 5te Octbr. ere en deel Deel constituerede tydske Præster i den dansktalende Deel af Slesvig virkelig udnævnte, deriblandt Neiling som Hovedpræst og Provst i Sønderborg, de oftere omtalte Eckell og Matzen i Hammelev og VonSbæk. Carstens som Hovedpræst og Provst i Tønder: 2 af de bortløbne Slesvigere, Gidionsen (oldenborgsk "Hofraad") og Matthiesen, ere vendte tilbage resp. som Rektor og Subrector ved den gjenoprettede lærde Skole i Husum, der ogsaa har faaet en 5te Lærer i en Privatdocent Petersen fra det sydtydske Universitet Eclangen; for Haderslev lærd, Skole er Jessen fra Altona bleven virkelig Rector. Vollbehr fra Rendsborg Collaborator og Gymnasiallærer Behrens fra Rhinpreussen 5te Lærer Cancelljsecretair Claussen fra Lubeck er bleven const. Retsskriver i Gram Herred.
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 9. november 1864).
Stiftsfysikus Lind i Viborg bekjendtgjør i "Viborg Stiftet.": "Da der i den senere Tid har vist sig Tyfus paa flere Steder heri Byen og dette for en Del kan tilskrives den bedærvede og forpestede Luft, der forefindes i mange af de smaa med Børn, Bohave, Madvare m. m. overfyldte Rum, hvortil Indvaanerne paa Grund af den svære Indkvartering ere blevne indskrænkede; saa finder jeg mig herved foranlediget til ret alvorligen at anmode Vedkommende om at sørge, saavidt mulig, for ren og frist Luft i saadanne smaa Stuer, ved jevnlig at oplukke Vinduer og Døre eller endog stadigen at lade et enkelt Vindue staa paa Klem. Selv om Natten bør i smaa overfyldte sovekamre gives Adgang for frisk Luft paa en eller anden Maade, dog saaledes, at de Sovende ikke udsættes for umiddelbar Træk. Stærk Varme i Sovekamret er altid skadelig, dog især i et lille Sovekammer, hvor Flere 'ligge".
(Ribe Stifts-Tidende 10. november 1864),
Robert Thomas Landells (1833-1877): Hadersleben Grosse Strasse. 29. februar 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar