Jylland efter Fredsslutningen. Foreløbig vil Fredsslutningen ikke bevirke nogen Forandring i Tilstanden i Jylland, idet de fjendlige Tropper, saalænge de ere der, ville beholde samme Myndighed som hidtil. Dette meddeelte Indenrigsministeren under en Sammenkomst, han i Loverdags havde med de jydske Rigsdagsmedlemmer. Ved samme Lejlighed meddeelte Ministeren endvidere, at Regeringen havde henvendt sig i Wien og Berlin (Geheimeraad Brastrup skal være sendt dertil) for at opnaae en Lettelse for Jylland i dets Byrder, men forgjæves, og at det ikke var gaaet den bedre med dens Bestræbelser hos de neutrale Magter. England havde svaret, at det aldeles ikke mere vilde have med vore Affairer at gjøre; fra Frankrig kom der slet intet Svar, og Rusland beklagede ikke at formaae Noget for Øieblikket, hvorfor det raadede os til som den Overvundne rolig at finde os i vor Skjæbne.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 1. november 1864).
Skandalen ved Afstemningen i Aabenraa. (Rd. Av.) Man erindrer maaskee endnu den mærkværdige Afstemning over Skolesproget, som for en Tid siden gik for sig i Aabenraa, og hvor der kom et Resultat frem saa gunstigt for Hjemmetydskerne, som de vel selv neppe havde vovet at haabe (412 stemte for Tydsk 258 for Dansk). Samme Gang som "Flb. Nordd. Ztg." med megen Bram fortalte det, debiterede Bladet foruden endeel andre Løgne (saaledes vare Tallene forvandskede) ogsaa den, at midt under Afstemningen traadte en "anseet Borger' op og erklærede med Vidner at ville bevise, at en vis Hr. N. Sørensen udbetalte 24 sk. til Enhver, der vilde stemme for dansk Sprog; denne Erklæring blev strax ført til Protokols, og som en Følge heraf blev Sørensen arresteret, hvor han sikkerlig vilde faae sin fortjente Straf for sin slette Opførsel. - Hvormange sande Ord der var i det usIe Blads hele Referat, nemlig ikke eet eneste, fremgaaer af en Erklæring, som nævnte Sørensen (bekjendt tro dansk Mand) har ladet indrykke i "Köln. Zt.' for i Torsdags. Det oplyses der, at "hin Skandalmager, som ganske vist ved sin løgnagtige og for al Grund blottede Erklæring forstyrrede Afstemningens Gang, hvorved han gav Anledning til et pøbelagtigt Udbrud af hans Kammerater, var alt andet end en "anseet Borger', idet han nemlig er en indvandret Skrædersvend ved Navn Delffs, der arbejder hos en Klædefabrikant, og følgelig hverken var berettiget til at stemme eller overhovedet til at vise sig i Salen. Hans Erklæringer og Sørensens Moderklæring bleve ganske rigtig førte til Protokols; men Undersøgelserne, der fandt Sted samme Dag, og dreves med den største Omhyggelighed, kom desuagtet til det Resultat, at det Hele var en opdigtet, grov Usandhed. Heraf følger det vel af sig selv, at Fortællingen om Arrest og Straf er Iigesaa sandhedstro. N. Sørensen har forresten anlagt Sag mod nævnte Skrædersvend for ondskabsfuld "Bagvaskelse og Æreskrænkelse"
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 1. november 1864).
Fra Eideren, den 23de Octbr. Efter det i Frederiksstad udkommende Ugeblad for Landskaberne Stavelholm og Eidersted, skal der være kommet Ordre fra Wien til de i Eidersted og omliggende Landskaber cantonnerende Troppers Tilbagemarsch. Man vil endvidere have erfaret at de for Tiden i Jylland værende østerrigske Troppeafdelinger skulle paa deres efter al Sandsynlighed snart indtrædende Tilbagemarsch nærmest bevæge sig henad Slesvigs Vestkyst, for idetmindste for en Deel at gaae over Eideren ved Frederiksstad. Som det endvidere af paalideligste Kilde erfares, turde det være temmelig utvivlsomt, at enkelte Afdelinger af den tilbagegaaende østerrigske Hær ere bestemte til at tage Cantonnement syd for Eideren, i Ditmarsken eller andre Districter af Holsten, og skulle de Vedkommende allerede i saa Henseende have erholdt fornødne Ordrer.
- - -
I Aalborg bekjendtgjør Politimester Johnsen den 31te, ifølge en Skrivelse af 30te fra Commandanten, "at han paa Gaderne har truffet flere civile Personer iførte kasserede og ved Auction bekomne preussiske Vaabenfrakker med fuldstændige Distinctioner, saasom Skulderknapper og Regimentsnumere, at dette ikke gaaer an og derfor forbydes, og at han vil afstraffe enhver Overtræder af dette Forbud."
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 2. november 1864).
Ifølge "Voss. Zt." forlanger Preussen af den nye Stat Slesvig-Holsten følgende Rettigheder for at tage den under sine Ørnevinger: Det maa have Ret til efter de i Preussen gjældende Regler at udskrive Soldater og Matroser, hvis Underhold, Uniformering og Pensionering bestrides af Hertugdømmernes Kasse, medens Preussen afholder Udgifterne til Vaaben og Munition. Endvidere maae Hertugdømmerne betale en Trediedeel af hvad der vil behøves til Anskaffelse og Vedligeholdelse af Flaadens Materiale. Preussen overtager forpligtelsen til at befæste de slesvig-holstenske Havne og Landets vigtigste strategiske Punkter, hvorfor der tilkommer det Ret til at anlægge Krigshavne samt at benytte alle Communications- og Befordringsmidler i militaire Øiemed, paa samme Maade som i selve Preussen. Fjerdedelen af de dertil medgaaende Omkostninger udredes af Hertugdømmerne, der næsten udelukkende ville komme til at nyde Godt deraf. De i Hertugdømmerne udskrevne Tropper forblive i deres Hjem paa tre Batailloner nær, der tilligemed hele Cavalleriet forlægges til preussiske Garnisonssteder. Iøvrigt maa Preussen være berettiget til at forlægge saamange af sine Tropper til Hertugdømmerne, som Omstændighederne udkræve, da det ogsaa i Fredstider kan blive nødvendigt at concentrere en preussisk Troppestyrke ved den jydske Grændse og de nærmestliggende Havnepladser. Men ingen andre end under preussisk Commando staaende Tropper tør drage igjennem Hertugdømmerne, medmindre den preussiske Overcommando udtrykkeligt har tilladt det, og ligesaalidt bør fremmede Krigsskibe løbe ind i slesvig-holstenske Havne eller farvande. De diplomatiske Poster og Consulaterne overtager Preussen, uden at det tilstedes Hertugdømmerne at være særskilt repræsenterede. Desuden maae disse indtræde i det preussisk-tydske Toldforbund og overlade Bevogtningen af Toldgrændsen til det preussiske Militair og dets Toldembedsmand. I Krigstilfælde skal Preussen have Ret til at forbyde Ind- og Udførselen af visse Gjenstande samt til at forstærke Udskrivningen, hvorimod det overtager Forpligtelsen til i Hertugdømmerne at concentrere en Troppeafdeling og holde en Flaadeafdeling i Søen, der er den danske Armee overlegen. Hverken i Krigs- eller fredstid tør der finde andre Hvervinger eller Udskrivninger Sted end preussiske. Kun paa en Overeenskomst, der indeholder disse Betingelser, kan man vente at Preussen vil indgaae.
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 3. november 1864)
"Schl. Holst. Z." det slesvigh. Democraties Organ, skriger i vilden Sky: "Det tydske Folk er bleven bedraget for denne store Times Glæde. Dersom Slesvig-Holsten var bleven befriet i oprigtigt Fællesskab mellem det tydske Folk og dets Fyrster, vilde det have været et af de smukkeste Blade i den tydske Historie; men nu har Intriguens Politik frataget denne Daad dens skjønneste Betydning, har fremkaldt Strid og Tvedragt, hvor Enigheden burde raade, og vakt en forbittrelse i Tydskland, som ei var langt fra at udarte til en Borgerkrig (i Rendsborg?). Og hvorledes har man behandlet det slesvigholstenske Folk! Med Vold er det holdt borte (!) fra Kamppladsen, den ene Udmygelse efter den anden har det maattet taale. Hverken paa Londonerconferencen eller ved selve Fredsslutningen har man tilladt det Land, om hvis Skjæbne det gjaldt, at hæve sin Røst. Man har ikke blot formeent os at gribe til Vaaben, men indtil nu forhindret enhver Sammenkaldelse af vore Stænder. Vi skulle forblive værgeløse, vi skulle ikke komme tilorde, men finde os i, at være en Hjord, over hvilken den mægtige Seirherre efter Behag træffer sin Bestemmelse." Bladet slutter med at forudsige, at Straffen snart vil ramme Stormagterne for deres Misgjerninger. "Af de Statsmænd, som have ført det afgjørende Ord ved Fredsslutningen har den ene (Grev Rechberg) igaar ophørt med at være Minister, og den anden (Bismarck), som har benyttet et stort nationalt Anliggende til Opnaaelsen af indre Partiformaal. skylde vi ingen Tak; han har allerede høstet sin Len (i det preussiske Demokraties Underkuelse)!
- - -
Aarhuus. den 3die Novbr. Det bekræfter sig, hvad vi igaar udtalte en Formodning om, nemlig at de tydske Tropper allerede med næst lige ville begynde en Række Dislokationer, der skulle forberede Udmarschen af Jylland saa hurtig som muligt, naar Fredsratificationen er givet, eller endog som det synes, naar Rigsraadet har givet sit Samtykke til Freden. De fra førstkommende Mandag begyndende Dislokationer gaae, efter hvad vi kunne skjønne, ud paa at trække Tropperne, som ligge Nord paa, ned til Egnen imellem Aarhuus og Horsens. I Borum skal der efter hvad vi erfare, oprettes et Magazin til Forplejning af c. 2000 Md. og c. 900 Heste fra førstkommende Mandag. Her i Byen ville, som det lader, forskjellige Regimenter drage igjennem og afløse hinanden i Qvartererne; men Belægningsstyrken vil indtil videre forblive den samme som hidtil, uden forsaavidt som der nok vil komme en Stab mere hertil i Qvarteer. Efter hvad der fra god Kilde meddeles, er en lignende Bevægelse allerede paabegyndt med de østerrigske Tropper, som ligge Syd paa. (Ah. Av.)
- - -
Frederikshavn, den 3die Novbr. Idag er den tredie - vi tør vel sikkert haabe den sidste - fjendtlige Okkupation af vor By hævet, idet det der liggende Compagni imorges Kl. 7 paa Vogne er befordret til Aalborg. Var end Antallet af de fjendtlige Tropper, der i den sidste Tid have ligget der, saaledes kun ringe, har dog den sidste Okkupation været forbunden med betydelig Udgivt, idet Communen, for at skaffe Plads til en heel Bataillon, ved Troppernes Ankomst den 4de maatte kasernere en heel Deel Mandskab i de større ledigværende Bygninger og anskaffe mange dertil fornødne Reqvisiter. Oprettelsen af Feltlazarethet var ligeledes forbunden med megen Bekostning. Hvad der foruden de Ulemper og det Tryk, der for Byen og Egnen naturliget! følger med de fjendtlige Troppers Nærværelse, især har været ubehageligt for Landbostanden, er den forholdsviis betydelige Vognpark af 31 Vogne, der hele Tiden har maatte staae til Disposition. Over Troppernes Forhold har der iøvrigt ikke været egentlig Grund til Klage; i et Par Tilfælde have civile Personer maattet taale nogle Dages Fængselsstraf paa Grund af Klammeri med de fiendtlige Soldater. (Fdrkd. A.)
- - -
Viborg. General Kaminsky med Brigadestab og 2 Batailloner afgik imorges herfra ad Aarhus til. Styrken holder Rast et Par Mile herfra, i Landsbyen Høibjerg og Omegn, hvorfra imorgen marscheres videre. Fra Skive indtraf 1 Bataillon dertil i Efterm.
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 4. november 1864).
Til Kjøge ankom nylig de første Cappeler Skippere med Fødevarer. Byens Av. har imidlertid ikke seet en eneste Kjøgianer gjøre Indkjøb hos dem og betragter det som et stort Beviis paa Kjøges "patriotisme". Det forekommer os snarere at maatte være et Beviis paa, at enten ere Tiderne for magre i Kjøge eller at man er tilstrækkeligt forsynet med fødevarer til at man behøver at tye til Cappelen. Skulde det derimod være et Vidnesbyrd om Patriotisme, hvorved Kjøge saaledes har vundet en ny Berømthed, saa maa let ogsaa heri have naaet et langt højere Standpunct end Kjøbenhavn; thi der siger Dgst. med veemodigt Tilbageblik paa Kjøges stolte Daad: "Desværre kunne vi ikke sige det Samme her i Byen. Der har her, lige siden Samfærdselen med Slesvig blev aabnet, navnlig ved Gammelstrand ligget en Mængde af de bekjendte Cappeler Skibe med Ost, Smør, Frugt osv., men skulde man her bedømme Patriotismen efter den Afsætning, som disse Varer have, maatte man komme til det Resultat, at Kjøbenhavnerne eller ialtfald de kjøbenhavnske Damer ere meget lidet patriotiske. En saadan Maalestok kan nu vel ikke godt anlægges som Patriotismen (nei virkelig?), men vi skulle ikke nægte, at det er i høi Grad harmeligt for en dansk Mand at see det haanlige Smiil, hvormed flere af disse Skippere, der ere bekjendte som Slesvigholstenere af det reneste Vand, meget ofte stikke de gode danske Penge i Lommen. Og naar de saa komme hjem, fortælle de ganske sikkert skjønne Historier om "die dummen Dänen". Det maatte da være ved at see den foranstaaende Betragtning eller rettere denS Slutning, thi naar Kjøberindende have Smag for Osten, saa er det jo netop huusholderisk klogt, at de søge den hvor de maatte finde den bedst og billigst, uden at generes af dumme Smiil ombord eller af fortrædelige Blikke, naar de gaae sen dyrere Høkerkjælder forbi. Skammen eller Spotten rammer da rettere dem, "som tænke ilde derom" eller som, af Mangel paa et virkeligt Object, coquettere med en smagløs Spækhøker-Patriotisme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar