Der er under denne Overskrift i et andet Blad nedlagt en Protest imod Opførelsen af et Vareskur tæt foran Toldkammerbygningens Facade. Vi kunne ikke Andet end slutte os til denne Protest. Den lokale Embedsmand, som er Fader til Ideen, og hvis Iver for Tjenesten aabenbart er større end han arkitektoniske Sands, vil vel neppe gaa i sig selv og indse, at dette Byggeforetagende er en komplet Smagløshed, at det vil tage Synet saavel fra Toldkammerbygningen som fra Pladsen, hvis Længde hidtil har været temmelig anseelig, at det vil reducere Passagen foran Toldkammerbygningens tvende Portaler til et snevert Stræde, hvor fuldtlæssede Vogne, Heste, Arbeidsfotk, Søfolk, Reisende fra Dampskibene og Klarerere ofte ville geraade i et tidsspildende Virvar, at det Kontor, der benytte af Mæglerne, vil blive ganske mørkt, at Pladsen til de Tider, hvor der losses Jernstænger, Jernbaneskinner, Lerrør, Kurvevidier, Korkballer og deslige lange eller voluminøse Varer, næsten ikke vil være fremkommelig for de Vogne, der skulle afhente dem, og endelig at selve Skuret er ilde tjent med at anbringes der , idet der, for ikke at gjøre Opholdet deri rent utaaleligt, er gjort Afkald naa at forsyne det med Vægge, hvorved det Nytte i Regn- og Sneveir selvfølgelig forringes betydelig. Som sagt, vedkommende Embedsmand vil neppe komme til nogen bedre Erkjendelse og vil vel endnu mindre indrømme, at Presenninger ere det mest passende Beskyttelsesmiddel for Varer, der kun blive henlagte for kort Tid; men da det fatale Skur imidlertid med hver Dag nærmer sig sin Fuldendelse, tillade vi os at opfordre Generaldirektøren for Skattevæsenet, Hr. Kammerherre Ramus, der formodentlig har givet sit Samtykke uden ret at vide, hvilken urimelig Plads man har valgt, til at beordre Arbeidet standset og Skuret henflyttet til tt andet Sted af Pladsen, f. Ex. længere henimod Kranen eller "Kieler-Pakhus". At Skuret skulde tages ned igjen, og at Udgiften derved vilde forøges lidt, bør forhaabentlig ikke afholde fra at gjørc en begaaet Feil god igjen.
(Dags-Telegraphen (København) 15. august 1868)
Kjøbenkavns Toldbod. Hvem der i denne Tid kommer ud paa Toldboden og af en eller anden Grund passerer den saakaldte "søndre Toldbodplads", vil blive Vidne lil, at man der atter er ilag med at opføre et af disse besynderlige Skure, hvoraf det i de senere Aaringer synes absolut nødvendigt at bygge mindst eet op hver Sommer, snart ved et, snart ved et andet Bolværk, saa at der er al Udsigt til, at vi om faa Aar ville have vore samtlige Kaier, der høre under det Offenlige, bedækkede med disse Træhuse. Vi ville lade det Sporgsmaal staae hen, om de Udgifter, som disse Skure foran ledige, ere svarende til den Nytte, de skulle medføre, og kun bemærke, at de fra Smagens eller Skjønhedssandsens Side ere høist uheldige, idet de ikke blot i sig selv ere alt Andet end arkitektoniske Prydelser, men ogsaa betage de nærliggendc Bygninger, f. Ex. Toldkammerets Hovedfacade og Kasernen i Kvæsthuusgade, deres Udseende. Kommer hertil, at de ere til Hinder for Færselen af Reisende, at de besværliggjøre Transporten af Gods fra og til Skibene, at de tilintetgjort Kaiernes ellers nogenlunde frie og luftige Beliggenhed, ja vi tør paastaae, ialfald hvad det store Skuur i Kvæsthuusgade angaaer, ligefrem ville blive til Skade for Statskassens Interesser, idet dette Skuur vil have Indflydelse paa Værdien af denne Kaserne, naar den om ikke lang Tid stilles til Auktion - saa synes der al Grund til at ønske en anden Ordning af Havnevæsenets eller andre Autoriteters Lyst til i denne Retning at forskjønne eller gavne, hvad man nu vil sætte øverst.
Men ved at betragte Opførelsen af det omtalte nye Skuur paa Toldboden, ved fremdeles at see paa den store Bygning, der er under Arbeide iaar paa den egenlige Toldbod bag Vagt- og Lodshuset og ved endelig at høre, hvorlunde man omgaaes med Planer til i en nær Fremtid at bygge og indrette vidtløftige Lokaler til Vareklarering, Veierbod og deslige paa bemeldte Toldbod, ledes man uvilkaarlig til at opkaste det Spørgsmaal, om da alle disse Indretninger, der jo dog sættes i Værk for det Offenliges c: Publikums Regning, virkelig ere svarende til dettes Fordringer, til den voxende Trafik og navnlig til Skibsfartens aarlige Udvidelse. Hvad i nu angaaer det sidstnævnte Moment, som her fornemlig skal omtales: Hensynet til Skibsfarten, hvilket Moment dog med al Agtelse for Publikums Fordringer og Handelsstandens Interesser er og maa være det Første, eftersom de andre to slutte sig til og ere afhængige af dette, saa synes det, at man bygger og indretter paa Land uden at lage mindste Hensyn til, hvorledes de Varer, man belaver sig paa at modtage og lagre, skulle kunne komme derhen, med andre Ord hvorledes Skibene skulle komme til at losse disse Varer. Et Blik nedad Toldbodkaien paa en Dag, hvor der blot er en ringe Grad af Travlhed, vil nemlig oplyse, at der ved Toldboden er en komplet Mangel paa Bolværk eller Anlægs- og Losseplads for Skibene; den søndre Toldbods Bolværker have akkurat en saadan Udstrækning, at de fuldstændig ere optagne, naar 5, siger og skriver fem Dampskibe have lagt til ved dem; arrivere flere Skibe, maae de smukt lægge sig udenpaa deres lykkeligere, forudkomne Medbeilere og afvente den Tid, da disse have tilendebragt deres Forretning; men hvilken Betydning det har, at et Dampskib, disse kostbare Indretninger, for hvilke enhver Times Stilleliggen er et Tab af et ikke saa ganske lille Beløb, saaledes af Mangel paa Plads skal opholdes hele eller halve Dage; hvilken Gene der er forbundet med, at f. Ex. Passagerer fra et Dampskib skulle vandre over et eller to andre for at naae Land, hvorved da ogsaa nu og da et Menneske falder i Vandet, et Stykke Reisegods gaaer overbord osv., og hvad det vil sige, at de Seilskibe, der af og til losse ved Toldboden, stadig maae fortrække og give Plads for ankomne Dampbaade og derved uretfærdig tilsidesættes, samt lide Tab paa Tid og Penge, - alle saadanne Smaating, der gaae for sig Aar ud og Aar ind, behøve kun at antydes for at forstaaes, og Alt har det sin Grund i een og samme Omstændighed: Mangel paa Bolværksplads. Saa besynderligt det end klinger, synes det aabenbart, at Autoriteterne - Havnevæsenet eller hvem det ellers paaligger - ikke have Sands eller Øre for den overordenlig store Mangel, eller om de have det, mulig staae i den Formening, at derved Intet er at gjøre. For Toldbodens Vedkommende, eller rettere i Henseende til dens nuværende Beliggenhed, er dette desværre ogsaa i alle Maader Tilfældet: Sønder paa er ganske vist Intet at udrette, idet Toldbodbolværket her er skarpt begrændset ved det tilstedende saakaldte østersøiske Kompagnies Plads og Pakhuse, og imod Nord er der forlængst gjort alt Muligt for - at der Intet kan gjøres i den antydede ! Retning, idet man ved Anlæget af en kostbar i Baadehavn (som, in xmientkeai bemærket, omtrent Ingen benytter), Langelinies Beliggenhed o. s. v. har umuliggjort Indretningen af Skibskaier paa den Side, ialfald uden meget betydelige Udgifter. Imidlertid er det givet, at der i høiestc Grad savnes Bolværksplads ved Toldboden, og de faktiske Tilstande bekræfte næsten daglig denne Paastands Rigtighed, saa at Nødvendigheden synes at byde, at der maa og bør gjøres et energisk Skridt for at faae dette Savn afhjulpet, og er det dethos tillige givet, at der saagodtsom Intet er at udrette i denne Henseende paa den nuværende Toldbod, ligger det jo saa nær at see sig om efter Leilighed et andet Sted og saa at sige foretage en storartet Flytning med hele Toldboden derhen, hvor dette Sted maatte kunne findes. Heldigviis besidde vi et saadant Sted, der i alle Henseender kan opfylde de Fordringer, der for en lang Fremtid kunne stilles til en god og til Forholdene svarende Toldbod, saasom tilstrækkelige Bolværker, dyb Vandstand, en let Tilgjængelighed, stor Byggeplads, god Beliggenhed o. s. v. Dette Sted er selvfølgelig den endnu ikke bebyggede Deel af Gammelholm fra Muren paa Nyhavns Charlottenborgside imod Nordvest, indbefattende den tidligere Mastegravs Terrain, imod Syd indtil det nu opførte Plankeværk mellem den Ubebyggede og endnu ødeliggende Deel af Gammelholm.
Først og fremmest skal man ikke skrækkes for de store Udgifter, en saadan Flytning maatte medføre. Selvfølgelig vilde de Bygninger, Pakhuse osv., der blev at opføre, udfordre ikke saa ganske smaa Summer; men det maa herved erindres, deels at der som foranført dog er paatænkt større, i enhver Henseende aldeles nødvendige Byggeforetagender paa den nuværende Toldbod, der eiheller ville haves for Intet, deels at Staten er Eier af udmærkede Pakhuse hersteds, navnlig den saakaldte vestindiske Handels Pakhuus, der maatte kunne afhændes til et ikke ubetydeligt Beløb. Der vil dernæst indvendes, at Finantsministeriet vil gaae glip af den betydelige Indlagt, der kan kalkuleres for Salget af det Terrain paa Gammelholm, som man vilde benytte til Toldbod; men herimod tør igjen erindres, at Staten i Erstatning herfor vilde komme i Besiddelse af det store Areal, som den nuværende Toldbod og det dertil om kort Tid hjemfaldne saakaldte "Lille Kjøbenhavn" i Amaliegade indtager, og som ved sin udstrakte Facade imod denne Gade, Toldbodgade og Toldbodveien i denne fashionable Ende af Byen maatte kunne afhændes til et Beløb, der neppe vilde staae tilbage for Værdien af de Grunde, der afstodes til Toldvæsenet paa Gammelholm. Maatte der imidlertid med alt det offres en Sum - stor eller lille - paa Forslagets Gjennemførelse, saa er det paa den anden Side klart, at denne Sum ikke vilde gives unyttig ud, men tvertimod medføre meget store Goder i forskjellige Retninger. Den nuværende Toldbod er et Komplex af Bygninger af alle mulige Størrelser, beliggende i alle mulige Retninger og uden nogen indre Forbindelse, saa at den med Lokaliteterne ubekjendte Klarerer kommer i fuldstændigt Vilderede med de forskjellige Kontorer, Pakhuse og Klareringslokaler, han skal vandre om i, et Forhold, der saa ofte er blevet baade paatalt og latterliggjort, at Saadant ikke behøver nogen videre Omtale her, men som i hvert Fald ingenlunde kan siges at være til Publikums Bekvemmelighed. Det kan vel ikke betvivles, at Noget maa kunne vindes i Retning af det Bedre ved Opførelsen af et nyt Veierbodslokale, der tillige indbefattede Pakhuus og Klareringskontorerne, men det er og bliver dog altid kun som en Lap paa det gamle Klædebon - mulig en ny Udgave af Kongens Nytorvs Vansiir: det kgl. Theater, og Gud fri os for Mere af den Sort, selv om det kun tilhører det saa lidet elskede Toldvæsen. Vilde det saaledes utvivlsomt allerede være en Fordeel - selvfølgelig alene i Publikums Interesse - at et nyt Toldklareringslokale med Pakhuse og hvad dertil videre henhører blev opført, saa vilde endnu langt Mere vindes ved, at Varernes Klarering foregik i Byens Midte, hvorved selvfølgelig Afstanden ved deres Hjembringelse betydelig vilde forkortes og derved Tid og Udgifter spares; det maa i saa Henseende bemærkes, at medens Toldboden nu er beliggende i den længst fra Handel og Vandel værende Udkant af Byen, og den hele Masse Varer, der klareres paa Toldboden, nu er undergivet en besværlig, tidsspildende og kostbar Transport pr. Are til den store Byes ofte fjerntliggende Pakhuse eller Udsalgssteder, vil en Transport fra Byens Centrum, Gammelholm, i høi Grad formindske disse Besværligheder, medens det paa den anden Side er det ankommende Dampskib, der selvfølgelig har Dampen oppe, omtrent ligegyldigt og lige bekosteligt at gaae til Gammelholm eller at lægge til ved Toldboden, naar kun det langt vigtigere Formaal: ikke at blive opholdt ved Losningen, kan opnaaes.
En anden Omstændighed ved det nærværende Forslag, der ogsaa har eller ialfald i Fremtiden kan faae sin store Betydning, er, at en direkte Forbindelse ved en Trækbane eller deslige imellem den existerende Jernveisbygning og Toldboden ikke frembyder overordenlig store Vanskeligheder, naar denne var beliggende paa Gammelholm, hvorimod disse ville forøges i en Grad, der næsten maa gjøre Foretagendet uudførligt, naar en slig Forbindelse skal tilveiebringes med Toldboden, hvor den nu er beliggende. Det tør sluttelig eiheller lades ude af Betragtning, at der i en ganske nær Fremtid maa skaffes Plads og opføres Bygninger paa Gammelholm til et nyt Havnekontor, idet Forretningerne ved deres tiltagende Mængde dersteds ikke Iængere vil kunne bestrides fra det nuværende Børsens Havnekontor, men at det dertil udfordrede Beløb vil spares, naar Toldboden, som her foreslaaet, forlægges til Gammelholm.
Idet vi hermed overgive denne for Kjøbenhavns fremtidige Søfart og Handel formeentlig meget vigtige Sag til Publikums Bedømmelse, vilde del være os kjært, om sag- og fagkyndige Mænd vilde tage del nærværende, ganske i Almindelighed fremsatte Forslag under Overvejelse og mulig foranledige en mere i Detailgaaende Diskussion om Samme. 15.
(Dagbladet (København) 21. august 1868)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar