Briggen Constance blev bygget 1855/56 i Vejle, rigget i Flensborg. Den blev solgt til Kgl Grønlandske Handel som tog det i drift 1857. Efter 48 rejser blev den taget ud af fart 1903.
Efter nogle år blev den solgt, nedrigget og placeret ved Holmens Bro og overdækket. Herefter blev den indrettet som kokkeskole kaldet "Kokkeskibet".
Den ene halvdel skibets lastrum var omdannet til køkken og undervisningslokale for vordende skibskokke. Den anden Halvdel varr indrettet som et restaurationslokale hvor den varme mad som eleverne tilberedte, for en billig pris, blev serveret.
Holmens Kirke og Kokkeskibet.
Allerede i Begyndelsen af Aaret 1908 gjorde en Indsender i "Nationaltidende" opmærksom paa, hvor pietetsløst man handlede ved at henflytte Skibskokkeskolens afriggede Fartøj til Kanalen udfor Holmens Kirke.
Siden da er meget Vand løbet i Stranden, for ikke at sige Kanalen, men Kokkeskibet ligger uanfægtet paa samme Sted.
Enhver, der holder af vor Hovedstad, og som mister, at der værnes om dens Ydre og Minder, maa dybt beklage dette Forhold.
Holmens Kirke er en af Byens ældste og fornemste Kirkebygninger, et herligt arkitektonisk Monument fra Christian IV's Tid, og den ligger paa et af Byens mest maleriste Strøg, vis-Avis et andet Bygningsværk af Rang fra samme Tid, Børsen, og er Genbo til det nye monumentale Christiansborg Slot.
Bagud indrammes Kvarteret af Nationalbankens og Landmandsbankens rene Linier og af Østasiatist Compagnis og Livsforsikringsselskabet Hafnias exotiske Paladsbygninger.
Nyt og gammelt mødes her i Skønhed og Harmoni, og midt i denne Rigdom af Historie og Arkitektur og lige i det smukke Perspektiv, man fra Holmens Bro har over mod Christianshavns med gyldne Linier optrukne Kirkespir, har Havnevæsenet henlagt dette Monstrum af et Kokkeskib, som med sin hæslige Mast, Solsejl m. m. bryder og skæmmer Udsigten fra et hvilket som helst Punkt af Kvarteret.
Med fuld Forstaaelse af Æstetikens Krav er Kirkens Myndigheder ikke vegne tilbage for endog meget betydelige økonomiske Ofre for at bringe noget virkeligt smukt og harmonisk ud det Kirken omgivende Haveanlæg, og Kirkens ejendommelige gamle Kapel vil antagelig ad Aare undergaa en ydre Restauration, der stiller det paa lige Fod med den smukt vedligeholdte Kirke, og som svarer til det monumentale Præg, der efter den nylig med saa megen Smag og Forstaaelse gennemførte indre Ombygning hviler over Kapelsalen.
Ikke mindst af Hensyn til den Ro og Højhed, der bør være knyttet saavel til Kirken, som til det i Kapellet grundlagte Mausoleum for berømte danske Mænd, maa man ønske Kokkeskibet fjernet. Kunde nogen f. Ex. tænke sig Westminster Abbedi med dets Gravmæler over Englands berømteste Mænd udsat for jævnlig at være opfyldt med Lugten af Bixemad lign.? I Holmens Kirkes Kapel hviler Niels Juel og hans Slægt, Tordenskjold, Gade og mange flere; vi har ikke undset os for at give dem en Beværtningsvirksomhed med sammes Ulemper til nærmeste Naboskab.
Havnevæsenet er den Myndighed, under hvem det paagældende Forhold direkte sorterer, og som man havde kunnet vente vilde tage Hensyn til de Røster, der for nu snart 5 Aar siden rejste sig mod dette Arrangement; men med Pietetssans hos denne Myndighed har man altsaa regnet forgæves.
Det Spørgsmaal paatrænger sig uvilkaarligt, hvorfor Forskønnelsesforeningen som Talsmand for Byens Borgere ikke har rørt sig i denne Anledning; dette var dog i Sandhed en Opgave for Foreningen, der - det være sagt til dens udelte Fortjeneste - i sin Tid gjorde et energisk Arbejde for at faa det hæslige Bethelskib fjernet fra Kongens Nytorv. Man skulde tro, at en indtrængende Henvendelse til Ministeriet for offentlige Arbejder vilde have kunnet formaa samme til at foranledige "Skibet" fjernet og henlagt til et mere diskret Sled, f. Ex. den Del af Havnegade, der ligger hen mod Børsbroen; lad da de smaa Skippere - saaledes som de allerede delvis nu gør - lægge til ved "Huggen", hvor nu Kokkeskibet ligger.
En anden Vej, ad hvilken man kunde tænke sig Spørgsmaalet bragt frem, er, om ikke Kirkens Myndigheder med Rette kunde besvære sig over den stedfindende Brug af Kanalen, da det jo ikke kan siges at være uden virkelig Gene for Kirken som saadan, at Vandet forurenes ved Spildevand etc., ligesom det turde være ret generende, at man - med aabne Vinduer - under Gudstjenesten i Kirken er i Stand til gennem en liflig Duft at følge Forberedelserne til Kokkeelevernes lukulliske Maaltider.
Det turde vel endogsaa anses for givet, at Ministeriet paa en Henvendelse i saa Henseende fra de kirkelige Autoriteter ufortøvet vilde give Havnevæsenet fornøden Instrux om at henflytte Anstalten til et mere passende Sted, saa meget mere, som det turde anses for noget tvivlsomt, om ikke Henlæggelsen af Restaurationsfartøjet paa det paagældende Sted mod en Bolværksejers Protest maatte være i Strid med Bestemmelsrrne i Plakat af 2. Maj 1788 om Københavns Kanaler og det under 9. Juli 1897 bekendtgjorte Reglement af 8. Maj f. A. for Ordenens Overholdelse m. m. i Københavns Havn, jfr. Forordning om Havnevæsenets nærmere Regulering af 18. April 1744 og Bekendtgørelse af 24. Februar 1818.
Men hvorom al Ting er, saa bør det ikke i Længden forblive upaatalt, at Havnevæsenet nu ofte for nogle Bolværksafgifers Skyld vansirer et af Byens klassisk skønne Partier. Henstillingen om en Ændring af dette Ford ?? kan under ingen Omstændigheder mødes den snart til Trivialitet brugte Indvending økonomisk uoverkommmelige Ofre.
Vil et Selskab eller Enkeltmand starte et Kokkeskib med dertil hørende Serveringsvirksomhed, saa vær saa god! men maa Byens Borgere bede sig fritagne for, at samme Institution lægger sig midt i et Kvarter, som ved Statens og privates Initiativ er blevet et af Byens skønneste, og med visse Vinde forpester dette med Madlugt lige ned til Højbro paa den ene Side og Niels Juels Statue paa den anden Side.
V. Ekmann
cand. jur.
(Nationaltidende 26. august 1912. 2. udgave)
Kokkeskibet "Constance" holder op.
Kokkeskibet "Constance", der igennem de Aar, det har ligget ved Holmens Bro har vundet sig et stort Publikum, skal i Løbet af Efteraaret standse sin Virksomhed, saafremt det ikke lykkes Bestyrer Giørtz at opnaa Bevilling til at drive Foretagendet videre for privat Regning.
Hidtil har Skibet jo som bekendt sorteret under Fællesrepræsentationen for Søfolk, medens Rederiforeningen har stillet Skibet til Disposition for Institutionen.
Det er da ogsaa Direktør Høst fra D. F. D. S., der hidtil har staaet, som den øverste Leder af Foretagendet; men for nogen Tid siden vedtog Fællesrepræsentationen saa at nedlægge Skolen, da man ikke fandt, at den løste den Opgrave, man havde stillet til den m H. t. Skibsfartens Forsyning med Kokke.
Hertil kom endvidere Dyrtiden, og det ene med det andet hidførte Beslutningen om Institutionens Ophævelse.
Hvilket Tidspunkt, dette vil finde Sted er endnu ikke bestemt: men hele Personalet, som bestaar af ca. 30 Mennesket, er bleven varskoet til 1. September.
Paa denne Dag permitteres et Hold udlærte Kokke; men desuden er der en 5-6 Elever, der først skulde have været færdig med Uddannelsen til 1. April, og om disse unge Mennesker maa der naturligvis ogsaa tages en Bestemmelse.
Man kan jo nu engang ikke antage Elever for et Aar for en vis Betaling, og saa kaste dem paa Gaden efter et halvt Aars Forløb.
Imidlertid vil Direktør Høst nok vide at skaffe Udvej for denne Side af Sagen.
For Publikum vil denne Meddelelse om "Constances" Endeligt komme ganske uventet, og der er ingen Tvivl om, at det vil efterlade et stort Savn, saafremt der ikke findes en Udvej til at fortsætte Virksomheden.
Foretagendet er nemlig meget sundt og godt, og man faar et lille Begreb om, hvor stort et Publikum Kokkeskibet har, naar man hører, at der beskæftiges 5 Kokke, 11 Elever, 5 Tjenere og en 6-7 andre Mennesker ved den daglige Drift.
Af disse har Overkokken, Seidelin Hansen, været ansat ved Foretagendet i 8 Aar.
(Folkets Avis - København 2. august 1916).
Madskibet der forsvinder.
Det var ikke smaa Forhaabninger, der i sin Tid, da Kokkeskibet "Constance" blev indviet, knyttedes til den Virksomhed, som Fællesrepræsentationen for dansk Søfart her tog op.
Indvielsen skete under meget højtidelige og officielle Former, Idet selveste "Lille-Berg" som dengang var Minister, mødte op i fuld Gala sammen med andre af Statens gæve Mænd. Champagnen knaldede, og Økonom Hassing, som havde undfanget Idéen, havde Grund til at være stolt.
Og i Grunden maatte det erkendes fra alle Sider, at det var en fortræffelig Idé, thi paa Kokkefagets Omraade trængte den danske Søfart unægteligt til adskillige Forbedringer og Reformer.
For nu at faa Afløb for de Spisevarer, der blev tilvirket paa Skibet, fik Hassing Tilladelse til at sælge Maden til Publikum til meget billige Priser.
Fra Restaurationsorganisationerne blev der protesteret meget kraftigt mod denne "Smudskonkurrence", men som Tiden gik, døde ogsaa Modstanden bort.
Imidlertid var der enkelte indenfor Institutionen, som øjnede en vis Forretning, og det tilførte en mindre Revolution, hvorved Hassing og Direktør Andersen fra Rederiet "Carl" trak sig tilbage.
Siden da har Skibet været drevet som almindelig Restauration, omend her, som nævnt I Gaar, stadig har været drevet en vis Kokkeundervisning. dog ikke i den Stil og paa den Facon med Foredrag og lign., som oprindelig var Meningen.
Som Restauration blev Skibet snart meget populært, dels for sin gode Mad og dels for sine billige Priser, og der er sikkert mange, der vil komme til at savne den gamle "Constance", hvis hun nu skal "kaste" Landgangsbroen og atter paa paa Langfart, som det vistnok er Meningen, "hun" skal.
Til Slut skal vi som en Kuriositet nævne, at det er her om Bord paa Kokkeskibet, at Nationalretten "Biksemad" blev opfundet og fik Navn, hvorpaa den er gaaet sin Sejrsgang gennem Landet som "Gullasch"ens Afløser.
Efter hvad vi erfarer, er det Meningen, at de 5-6 Kokkeelever, som ikke har udstaaet mere end deres halve Læretid, vil faa tilbudt Pladser om Bord i "Det Forenede"s Skibe, saafremt de maatte have Lyst til at tage imod Tilbudet.
(Folket Avis - København 3. august 1916)
Skal Kokkeskibet "Constance" fjernes?
Havnedirektøren anbefaler at man lader Skibet ligge.
Som tidligere omtalt har "Fællesrepræsentationen for Skibsfart", der hidtil har drevet Kokke-Skoleskibet "Constance", den 1. November opgivet Driften, idet man ikke fandt dels Betydning som Uddannelsesskib for Kokke tilstrækkelig stor til at opretholde det. Man har derfor solgt Skib og Inventar til den hidtidige Leder. fhv. Hovmester Gørtz, som derefter har drevet det for egen Regning, væsentlig som en billig Restaurant, men dog tillige som Skoleskib for unge Kokke.
Nu har imidlertid Marineministeriet som Patron for Holmens Kirke ønsket "Constance" fjernet. Man har dels klaget over, at det delvis aftakkede Skib skæmmede de historiske Omgivelser - og denne Opfattelse er tiltraadt for Foreningen til Københavns Forskønnelse. Tillige har man klaget over, at Bøf og Løglugt fra Skibet trængte ind i Holmens Kirkes Sakristi og generede dem, der opholdt sig her. Resultatet af disse Anker er blevet en Henstilling til Havnebestyrelsen fra Marineministeriet og fra Ministeriet for offentlige Arbejder om at faa "Constance" fjernet.
Havnedirektøren, som har faaet disse Skrivelser til Erklæring, ønsker imidlertid ikke at fjerne Skibet. Han siger i sin Skrivelse til Havnebestyrelsen, at han ikke kan anerkende, at Skibets Nærværelse er særlig skæmmende, og med Hensyn til Lugten siger han, at der "kan peges paa andre Fremtoninger i Nærheden af Kirken, der maa anses for nære skæmmende for Omgivelserne". Desuden har den nuværende Ejer af "Constance" erklæret at være rede til at foretage forebyggende Foranstaltninger mod Lugten.
Endelig slutter Havnedirektøren sin Skrivelse med at udtale, at det paagældende Stykke Kajmur ikke egner sig til lastede Fartøjer og at han af Hensyn til Skibsrestaurantens Formaal: Uddannelse af Elever og Levering af billig Mad samt under Hensyn til den gode Orden, som altid har været til Stede, vil sætte Pris paa, at Virksomheden kan fortsættes paa samme Sted, i al Fald foreløbig, og at man svarer Ministeriet i Overensstemmelse hermed.
Kokkeskibet bliver liggende.
i Havnebestyrelsens Møde i Formiddags anbefalede Generalkonsul Johan Hansen, støttet af Direktørerne Tuxen og Heilhuth, at man snarest søgte Skibet fjernet fra sit nuværende Stod, medens Fabrikejer Alfred Benzon, Direktør Colding og Havnedirektøren talte for at lade Skibet blive liggende. Alfr. Benzon fandt ikke, at det var nødvendigt af æstetiske Hensyn at fjerne Skibet, heller ikke naar Slottet en Gang blev færdigt. "Jeg tror desværre, at det til den Tid vil være rart, om Ens Øjne kunde blive draget hen paa noget andet."
Ved Afstemningen stemte Borgmestrene Marstrand og Jensen, Grosserer Stilling-Hansen, Ingeniørerne Prior, Foss og Rump, Fabrikejer Alfr. Benzon og Grosserer Colding for, at Skibet blev liggende. Imod stemte Generalkonsul Johan Hansen, Grosserer Holger Petersen, Direktør Heilbuth, Depertementschef Busck-Nielsen og Direktør Tuxen.
(Nationaltidende 15. december 1916. 2. udgave)
Københavns Havnebestyrelses Møde idag.
Idag var Bestyrelsen beslutningsdygtig.
Havnebestyrelsen har i Formiddags holdt Møde, Medlemmeme var denne Gang mødt næsten fuldtallig.
Den eneste Sag paa Dagsordenen, som fremkaldte nogen videre Debat, var Spørgsamaalet om
Kokkeskibet "Constance"s Flytning
fra Kanalen udfor Holmene Kirke til Christianshavns Kanal, umiddelbart udfor Børnehusbroen. Skibet har som bekendt i denne Tid skiftet Ejer, og Havnedirektøren har derfor ment, at Tiden nu var inde til at faa Skibet fjernet fra sin nuværende Plads. Som det vil erindres var dette alvorligt paa Tale allerede i 1916.
Formanden, Overpræsident Jonquiéres meddelte, at der var indkommet en Henvendelse fra Dansk Restauratørforening, som af flere Grunde anbefalede, at Skibet blev liggende paa sin nuværende Plads.
Debatten aabnedes af Borgmester Jensen, som ikke kunde stemme for Flytningen. Hvis det havde været nødvendigt at fjerne Skibet for at skaffe mere Bolværksplads i Havnen, havde Sagen stillet sig anderledes, men herom var der ikke Tale. Tilbage blev det æstetiske; er det smukkere at se paa Vandet uden Skib eller med Skib?
Havnedirektør Borg fik derpaa Ordet, idet han bl. a. udtalte: Tidligere blev Skibet benyttet som UddanneIsessted for Kokke, men Kokkeuddannelsen er nu en ren Bivirksomhed, det principale er Restaurationsvirksomheden. Jeg har konfereret med Dampskibsrederiforeningen, som har erklæret, at Skibet ikke længere har Betydning som Uddannelseeskib for Kokke, der iøvrigt lige saa godt kan uddannes paa Land. Den nye Ejer af Skibet har Ikke ytret Spor af Modstand mod at faa anvist Plads et andet Sted i Havnen, han er tværtmod glad og fornøjet derved. For Rigsdagsmændene og Tjenestemændene i Ministerierne har Restaurationen ikke længere nogen Betydning, efter at Rigsdags-Restauranten er aabnet. (Ingeniør Rump: Den er ikke aaben hele Aaret.
Generalkonsul Johan Hansen vilde have Skibet fjernet. Der er ikke den fjerneste Grund til at have det liggende paa det nuværende Sted.
Ingeniør Rump var af den modsatte Opfattelse. Der er mange Mennesker, bl. a. fra Ministerierne, som søger Restaurationen ombord paa Skibet, fjerner vi Skibet, vil vi bringe disse Mennesker i Forlegenhed.
Havnedirektøren gentager, at som Kokkeskib har "Constance" Ingen Betydning. Skal Spørgsmaalet ses udelukkende fra et Reataurations-Synspunkt, da bør Skibet helt fjernes fra Havnen, som ikke bør paaføre Byens næringsdrivende Borgere Konkurrence. Havnedirektøren siger paany, at den nye Ejer gerne vil flytte.
Apoteker Benzon havde ikke det Indtryk af Havnedirektørens Skrivelse, at den nye Ejer gerne vilde flytte. Der er i denne Sag tre Hensyn at tage: Hensynet til Uddannelsen af Kokke, Hensynet til det Publikum, som søger Restaurationen og endelig æstetiske Hensyn, som Borgmester Jensen var inde paa.
Borgmester Jensen bemærkede til Havnedirektøren, at det foreliggende Spørgsmaal om Skibets Flytning ikke var en Sag mellem Havnedirektøren og Restauratøren. Der er ogsaa en Omverden, man maa tage Hensyn til.
Konsul Henius sluttede sig til Havnedirektøren, og efter at Generalkonsul Joh. Hansen atter havde udtalt sig mod, at "Constance", der ikke var noget Skib, men en Madkasse, blev liggende, skred man til Afstemning.
Med 7 Stemmer mod 3 (Borgmester Jensen, fhv. Borgmester Marstrand og Ingeniør Rump) sluttede Havnebestyrelsen sig til Havnedirektørens Indstilling, hvorefter Skibet vil blev anbragt i Christianshavns Kanal.
(Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 6. oktober 1922)
Kokkeskibet "Constance" flyttet.
"Constance" passerer Børsbroen.
I Gaar Eftermiddags forlod den gamle Grønlandsfarer "Constance", der nu mange Aar har gjort Tjeneste som Kokkeskib, sin Plads ved Holmens Kirke, og satte, bugseret af "Bien" Kursen mod Kristianshavn.
Flytningen skulde egentlig være foregaaet allerede for et par Morgener siden, men da var Vandstanden ikke høj nok i Kanaler: "Constance" stikker nemlig 9 Fod! Men i Gaar Middags gav Havnevæsenet Ordre til, at Skibet skulde være klar til Afgang Kl. 3. Al Servering blev saa afbrudt og paa det fastsatte Tidspunkt kom saa den lille Bugserbaad "Bien", og under stor Opmærksomhed fra de mange Tilskuere gled "Constance" ud fra Bolværket, gennem Børsbroen og Knippelsbro og hen ad Langebro til. Her gik den ind i den lille Kanal ved Sukkerhuset og svingede saa ind i Kanalen ved Overgade. Helt op til Børnehusbroen blev den trukket, men her lagde den sig efter en god Times Forløb til Ro ved Christianshavns Torv. hvor den fyldte mægtigt op i Kanalen og løvrigt henlaa i Mørke. Da Forbindelsen med de elektriske Kabler først er bragt i Stand i Dag.
Saa hurtigt gaar det nok ikke mod Telefonen, som Skibet efter Sigende maa undvære indtil Automatbetjeningen paa Amagercentralen er i Orden.
Men derfor gaar Restaurationen lige godt paa "Kokkeskibet, selv om Publikum'et vel nok nu bliver noget anderledes end paa det gamle Sted.
(Aftenbladet (København) 9. november 1922)
Kokkeskibet i Christianshavns Kanal.
I Aften afholdes den aarlige Eksamen paa Kokkeskibet "Constance", og atter sendes saa en halv Snes unge Mænd ud, parate til at tage fat paa Kokkegerningen og vel udrustede hertil. Chefen, Hr. Selding, har været dem en lige saa bestemt som god Læremester.
Desværre ved ingen, hvor længe denne nyttige Kokkeskole kan bestaa.
Hele den pekuniære Situation blev nemlig i betydelig Grad forringet, da "Constance" blev flyttet fra Holmens Kirke til Christianshavn. Salget gik mægtigt ned, men Folkeholdet er det samme, og da der ikke er Statstilskud, kan enhver forstaa, hvordan Stillingen er.
Skibet burde aldrig, hævdes det, være flyttet fra sin første Ankerplads, hvor det havde en stor, fast Kundekreds, og hvor Uddannelsen af Kikke kunne foregaa under faste, trygge Former, uden Frygt for, hvad Fremtiden maatte bringe.
(Aftenbladet (København) 5. september 1923)
I 1933 blev skibet solgt til osteskib. Skibet var stadig oplagt ved Christianshavns Torv som salgsbutik, ifølge Aftenbladet 5. september 1933.
"Constance" var stedet for den første egentlige kokke og tjeneruddannelse. Indtil da skete det mest ved at man arbejdede sig op fra opvasker via forskellige funktioner i køkkenet og restauranten. 1922 godkendte Undervisningsministeriet undervisningen, og kokke- og tjenerfaget blev håndværksuddannelser med lærlingestatus. Pladsmangel på "Constance" betød at skolen 1922-1966 var på Teknologisk Institut. Hvorefter den flyttede til Kongedybet på Amager Restaurantindustriens Lærlingeskole.
Fra 1980 foregik undervisningen i Kødbyen på Vesterbro. I 1988 åbnede skolen en uddannelse til ernæringsassistent med fokus på at lave bedre måltider til fx børn, syge og ældre i offentlige institutioner.
Hotel- og Restaurantskolen flyttede 2010 til Aller Medias tidligere hovedsæde på Vigerslev Allé i Valby. Dagligt er der 1.200 elever og kursister på skolen, der samlet benyttes af 6.000 personer om året. Medarbejderstaben i 2015 bestod af cirka 180 ansatte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar