Anden del af serien om Sylvia Pio. Læs samtlige indslag om Sylvia Pio ved at klikke her.
En slem Greve,
Hvorledes repræsentanter for den danske adel gebærder sig i det fremmede.
Overretssagfører Poul Hennings har indgivet klage over lensgreve Knuth, Knuthenborg, greven blev for 4 år siden i Paris forlovet med madame Antocolzki, med hvem han underskrev ægteskabskontrakt, og hvem han under forskellige påskud franarrede 50.000 francs. Det beløb kræver hun tilbagebetalt.
Grevens affære skal dysses ned.
Senere meldes fra Nykøbing på Falster, at grevens sagfører, overretssagfører Kjær i Maribo, til forskellige blade har udtalt, at det drejer sig om en ganske almindelig gældssag og om et mindre beløb end 50.000 francs. Udtrykket "franarret" i den fremkomne meddelelse var urigtig.
l øvrigt meddeler overretssagfører Hennings om
Madame Antocolzkis fremstilling af sagen:
Fruen, som er af det bedste selskab, datter af den berømte billedhugger Antocolzki, påstår at have modtaget ægteskabsløfte af grev Knuth. Ægteskabskontrakten var underskrevet, der var lyst for parret, der manglede kun den offentlige kundgørelse da greven under et intetsigende påskud rejste til London, hvorfra han atter rejste hertil landet. Han har ikke siden ladet høre fra sig.
Da fruen har haft adskillige udlæg for greven, både til bryllupsforberedelser o. a., i alt ca. 50.000 kr., kræver hun denne sum tilbagebetalt. Da hun er meget rig, stiller hun blot det Krav fra et retfærdighedssynspunkt, men vil for øvrigt lade pengene gå til velgørende institutioner.
Grev Knuth.
som nu opholder sig i København, formodes selv at ville hævde, at han har været genstand for en Intrige, og - da han ved bortrejse har unddraget sig den pression, han, fjernt fra sine vante rådgivere, var udsat for - mener han nu at være genstand for en "revanche" fra madame Antocolskis side.
Madame Antocolski har været gift med en mexikaner Riccy, men ægteskabet er opløst.
Det siger sig selv, at sagen er af meget vanskelig natur, og at dens enkeltheder til dels vil unddrage sig offentlig debat. Foreløbig vil den gå sin gang ved Maribo ret.
Stævningen er udtaget til i dag. Grev Knuths sagfører er overretssagfører Anders Hvass. Modparten anser det for muligt, at den civilretlige stævning vil blive efterfulgt af en kriminalretlig.
Grevens fortid.
Selvfølgelig gøres der alle forsøg på at dække over den fine, men yderst vidtløftige greves fadæser. Men med hans tidligere historier i erindring er der ingen grund til at tro, at sagen er mindre kompromitterende end fremstillet. Grevens fortid får i "Rosk. Tid." følgende omtale:
Den anklagede lensgreve er en ung mand, der gentagne gange har gjort sig mindre heldig bemærket med historier, der næppe ville være forløbet så heldigt for ham, hvis han ikke netop havde været lensgreve. Allerede som dreng gjorde han sig berømt ved sine abnorme anlæg, og han burde sikkert aldrig have været erklæret myndig. Et ophold på en engelsk kostskole, hvor hans familie havde fået anbragt ham, så en tid ud til at skulle hjælpe, men en skønne dag stak han af fra kostskolen, og sammen med en lille engelsk varietedame flygtede han til Paris, hvor han levede indtil hans penge var sluppet op; så forlod damen ham, og han blev af familien
sendt på en jordomsejling
under kyndig opsigt. Over Australien nåede han Amerika, hvor han i Chicago gjorde bekendtskab med den meget smukke unge Sylvia Pio, en datter af Louis Pio, den første socialistagitator, der måtte gå i landflygtighed til Amerika, hvor han døde 1894.
Den 6. juli 1903 stod brylluppet og den unge 21-årige lensgreve hjemførte som sin hustru til Knuthenborg datteren af den mand, der på grund af sine ideer og sympatier for arbejderbevægeisen for stedse måtte forlade sit fædreland og dø i et fremmed land. Nu kom hans datter tilbage til det gamle land som lensgrevinde og blev optaget i den fineste og mest eksklusive kreds i Dannevang, lensgrevestanden.
Til en begyndelse levede det unge par lykkeligt på det smukke gods ved Bandholm, hvor den smukkeste herregårdspark i landet dannede rammen om deres unge lykke, og en ung stamherre til Iensgrevskabet så lyset her; men i 1907 blev grev Eggert myndig, og ved denne lejlighed fik han foruden det herligste gods, hvis jordtilliggende udgør 3020 tdr. land med skovarealer på 2170 tdr. land, og hvortil der hører en fideikommiskapital på omtrent 4 mill. kr., overdraget
2 millioner i kontanter,
som administrationskommissionen, hvori bl. a. sad grev Ludv. Reventlow, havde lagt til side i de år, Iensgreven var mindreårig. Det kunne lensgreve Eggert ikke tåle. De ulykkelige dispositioner, han ved slægtsarv er belastet med, troede han nu at kunne tilfredsstille ved sine penge, og på anden måde opførte han sig komplet som en sindssyg. Endnu vil man paa Lolland - Falster sikkert bevare mindet om hans automobilfarter, hvor han var alle vejfarendes skræk, han kørte løs som en komplet galning, der intet respekterede. Han betalte de bøder, det kostede, men blev ikke stoppet før han en dag kørte bag ind i et køretøj på Christian den 9.s bro ved Nykøbing Falster og kørte vogn, heste og kusk i Guldborgsund. Det var for stærkt, selv af en lensgreve, og køretilladelsen toges fra ham; men folk vil fortælle, hvorledes grev Knuth ved at lade sin tjener klæde sig på som greve og sig selv som tjener en rum tid endnu fortsatte sin vilde automobiljagt på Lolland-Falster. Så skete der imidlertid
en kedelig historie
med nogle badende småpiger, mens han var på et jagtbesøg hos sin onkel, grev Wedell-Wedellsborg ovre på Fyn, og grev Knuth måtte skyndsomst eksporteres midlertidig, indtil skandalen ved indflydelse og penge var blevet neddysset. Men grevinde Knuth, født Pio, forlangte skilsmisse efter den historie, og parterne blev separerede og har siden levet adskilt.
Da grev Knuth kom tilbage, interesserede han sig meget for flyvesporten, og om han ikke var uddannet, var det i hvert fald hans mening at lade sig uddanne som flyver og lade indrette en flyveplads ved grevskabet. Hans gamle automobillyster kom ved denne lejlighed op i ham igen, og man vil sikkert erindre, hvorledes han arrangerede et væddeløb med den tyske flyver Rob. Thelen om at komme først fra Nakskov til Maribo, Thelen på sin flyvemaskine og greven i sit automobil.
Hans ekstravagancer havde imidlertid kostet ham mange penge, og af de 2 millioner, han modtog på sin 25-årige fødselsdag, var der
ikke en klink mere tilbage.
ligesom hans årlige forbrug langt oversteg hans rige gods's indtægter. Så begyndte han at sælge væk af sit fæstegods, og det var ikke småting, han her solgte bort. Pengene gik selvfølgelig ind i fideikommiskapitalen, men rygtet fortalte, at lensgreven beregnede sig et særligt salær og en vis provision, der, når det erlagdes, skaffede køberne en lavere pris og visse øjeblikkelige fordele.
Så indtraf der igen en af disse små historier. Lensgreven traf en dag nogle småpiger i Knuthenborg Park, og så måtte han afsted igen, mens historien blev klaret. Dette skete altså for 8 fjerdingår siden, og nu har han atter draget opmærksomheden hen på sig på en alt andet end smigrende måde; men at det forholder sig rigtigt, er der vist ingen med et nogenlunde kendskab til Eggert Knuth-Knuthenborg, der tvivler om. Uforståeligt er det kun, at han skulle have vidst, at madame Antocolzki er ejer af 15 millioner, og så løber sin vej uden at gifte sig med hende. Det kunne næsten tyde på, at lensgreven omsider er nået til det stadium af sindslidelse, hvor hans frihed er farlig for ham selv og omgivelser.
(Langelands Social-Demokrat (Rudkøbing), 6. maj 1914)
Sylvia Pio.
Med dampskibet "Frederik den Ottende" afrejste til New York sammen med 1.300 andre passagerer også grevinde Sylvia Knuth sammen med sin lille femårige datter, komtesse Eva.
Grevinden har haft en mærkelig skæbne. Hun der nu er 38 år, er datter af den forlængst afdøde socialistfører Louis Pio, der sammen med Brix og Geleff var kendt i "Internationale"s første dage herhjemme i halvfjerdserne.
Louis Pio flyttede jo senere til Amerika, og her traf han den unge, daværende stamherre, grev Eggert Knuth til det lollandske grevskab "Knuthenborg" (fideikomiskapital 3½ million kr.) den indtagende dame som han giftede sig med i 1903 og blev skilt fra i 1912.
Grevinde Knuth er nu vendt tilbage over Atlanterhavet.
(Fyns Social-Demokrat (Odense), 20. maj 1916).
Grev Knuth giftede sig efter skilsmissen med Sylvia Pio med en datter af kunstmaler Wennerwald. Han døde af spansk syge i Algier i marts 1920. Imellemtiden havde Sylvia Pio giftet sig med skuespilleren Johannes Poulsen. Efter hans død blev hans og Sylvias dengang 15-årige søn Frederik besidder af lensgrevskabet. Han skal have lignet Louis Pio. Sylvia Pio giftede sig anden gang med skuespilleren Johannes Poulsen (1881-1938). Det ægteskab varede endnu kortere: 1917-1922.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar