Striken hos Burmeister og Wain.
Det var at forudse, at en saa uhørt Dristighed af Arbejderne, som den at forlange sire af deres Bobler afskedigede, maatte opvække Dusket hos de store kapitalister, der staar i Spidsen for Forretningen, om en Gang for alle paa en eftertrykkelig Maade at lade deres Undergivne forstaa, at de kun er Slaver, der har at taale enhver Behandling. Striken, som vi omtalte i vort sidste Numer, var derfor næppe tilende, før Fabrikanterne selv lavede et Efterspil, der lader til at skulle blive det vigtigste.
Som meddelt fik to af de fire Kvartermænd, der havde overfaldet Arbejderen, deres Afsked i Torsdags. Det fulgte af sig selv, at den halve Oprejsning, der gaves ved kun at afskedige to af Angriberne, ikke kunde tilfredsstille Arbejderne, og de, der var sysselsatte i Dokken, anmodede derfor i Lørdags den ene af de Tilbageblivende om at forlige sig med Arbejderne, men de foretrak begge at forlade Værftet. Klokken fire om Eftermiddagen meddeltes det imidlertid alle Arbejderne saavel i Dokken som paa selve Skibsbygningspladsen, at de kunde faa deres Løn og tillige, at Fabrikanterne afskedigede dem, hvilket bekræftedes ved svigende Udskrift paa Pengeposerne :
Til Underretning.
Da vi ser. at det ikte lykkedes at genoprette den fornødne Ro og gode Orden, der er nødvendig for Arbejdets uforstyrrede Fremme paa vor Skibebygningsplads, nægtet vi har imødekommet Ønsket, som Arbejderne der rettede til os i Torsdags - saa ser vi os nu nødsagede til herved at maatte stanse Arbejdet indtil videre paa vor Skibbygningsplads.
Kristianshavn, Lørdag den 30 September 1871.
Burmeister og Wain.
samtidigt med at Dhrr. Fabrikanter ikke følte deres Samvittighed besværede ved at gøre 300 Arbejdere brødløse, der i saa lang Tid har maattet bidrage til at spække deres Pengeposer, søgte de at sikre sig Storborgernes sædvanlige Forbundsfælle, nemlig Politiet, og dettes ædle Direktør, Hr. Etatsraad Crone, skyndte sig naturligvis at imødekomme Matadorernes Ønske. To Arbejdere blev arresterede om Lørdagen uden at have gjort sig skyldige i nogensomhelst Urolighed. Iblandt disse var en af dem, som Arbejderne havde udnævnt til at forhandle med Fabrikanterne, en Mand, der er almindelig elsket og agtet af sine Kammerater, fordi han, uagtet bedre stillet end de fleste, stedse har staaet paa deres Side og med Iver varetaget deres Interesser. Denne Mand, ved Navn Christensen, er forsvundet, hans Tøj er afhentet, og en af Mestrene (Saurbrey) har ladt sig forlyde med, at "han vilde ikke komme mere tilbage". Forskellige Henvendelser af hans Kamerater til Politiet har ikke ført til noget Resultat, og man vil derfor let kunne gennemskue, hvorledes Sagen hænger sammen. Saavel Arbejdsstandsningen som disse Arrestationer er blot et Forsøg fra de med Stokkemændene allierede Fabrikanters Side paa at forskrække Arbejderne og saaledes saa dem til at gaa enkeltvis ind paa en Genoptagelse af Arbejdet.
I Søndags samledes derefter en Del af de afskedigede Arbejdere og blev enige om kun at optage Arbejdet paa følgende Betingelser, som senere er tiltraadt af deres samtlige Kammerater:
1. De tre af de omhandlede fire Kvartermænd afskediges;
2. Der sker en Forhøjelse i Lønnen af 1 Skilling pr. Time ;
3. Alle de afskedigede Arbejdere, uden Undtagelse, antages til Tjeneste.
I Mandags blev der af Hr. Wain gjort forgæves Forsøg paa at overtale nogle Enkelte til at genoptage Arbejdet
(Socialisten 3. oktober 1871).
Burmeister & Wains Fabrik. Netop paa den Tid, da de noksom bekjendte Uroligheder udbrød blandt endeel af de i denne Fabrik beskjæftigede Arbejdere, vare d'Hrr. Burmeister & Wain ifærd med at udarbejde et heelt nyt Reglement for de mange Hundrede Arbeidere, som ere ansatte i deres Værksteder, bl. A. ogsaa sigtende til en deelviis Forkortelse af selve Arbejdstiden. De omtalte Uroligheder greb selvfølgelig forstyrrende ind i disse Overveielser; men efterat Arbeidet i hele Etablissementet nu atter er i fuldstændig Orden og regelmæssig Drift, have d.Hrr. Burmeister A Wain gjenoptaget de afbrudte Forarbejder og efter Samraad med nogle af deres dygtigste Arbeidere fastsat et heelt nyt Reglement i Fabriken, som træder i Kraft den 1ste Decbr. 1871, og som trykt er blevet meddeelt til Arbejderne. Ifølge dette Reglement vil den regulaire Arbeidstid i Fabriken uden Formindskelse i Arbejdernes faste Løn, blive noget kortere end hidtil, nemlig fra om Morgenen Kl. 6 til om Aftenen Kl. 6 med følgende Opholdstider: til Frokost fra Kl. 8 til 8½, til Middag fra Kl. 12½ til 11½. Om Løverdagen sluttes Arbeidet Kl. 4, ligesom ogsaa Dagen for Paaske, Pintse-, Jule- og Store Bededag, men beregnes ligefuldt som hele Arbeidsdage. Paa de Dage, da der er Fyraften Kl. 4, beregnes 1 Time lig med 1 1/4 Time, hele Dagen til Kl. 9½ om Aftenen. Naar der arbejdedes efter Fyraften, ere følgende Bestemmelser vedtagne med Hensyn til Beregningen for Arbeidet: Hviletid fra Kl. 6 til 6½. Tiden fra Kl. 6½ til Kl. 9½ beregnes med 1/4 høiere Dagløn, fra Kl. 9½ til Kl. 5 om Morgenen med ½ Gang høiere Dagløn. Dernæst findes der i Reglementet fastsat nøiagtige Bestemmelser for Betaling af Arbeide ude i Byen, paa Reiser etc. Angaaende Optagelsen af Lærlinge bestemmer Reglementet, at ordentligviis, og naar Lejlighed dertil gives, have kun Arbejdernes egne Sønner fortrinsviis Adgang til Optagelse som Lærlinge i Fabriken. Enhver Arbeider med Familie, der vil gjøre Brug deraf, tilstaaer Fabriken frit Lægetilsyn ved den ved samme ansatte Læge, Dr. med. Obdrup, og enhver Medicin, der af ham foreskrives for Patienten, kan erholdes frit udleveret fra Christianshavns Apothek for Fabrikens Regning. I Reglementets næstsidste § (20) hedder det: "Fabriken gjør Regning paa, at enhver Arbeider ved tro Opfyldelse af sine Pligter vil bidrage Sit til, at Arbeidet ved dette Reglements Ikrafttræden og de dermed forandrede Arbeids- og Lønningsforhold, ikke fordyres paa en saadan Maade, at Concurrencen vanskeliggjøres, og det paalægges som en Følge heraf enhver Mester eller Formand nøie at paasee, at enhver Arbeider, som antages i Fabriken, strax atter fjernes fra samme, naar han ikke kan præstere Arbeide der kan berettige ham til mindst 9 Sk. pr. Time, ligesom ogsaa enhver Arbejdsmand, der ikke kan fortjene mindst 8 Sk. pr. Time; en Afvigelse herfra kan kun skee med Contoirets Indvilligelse." Som en Følge heraf er det fremtidig forbudt at antage nogen Forbundter eller ikke Udlært til Arbeide i Fabriken.
Efter de noksom bekjendte Begivenheder, hvorfor nogle af det her omtalte Etablissements værksteder for ikke længe siden vare Skuepladsen, og som endog i et Par Dage truede med at standse en betydelig Green af dets Virksomhed, var det os, og vistnok med os enhver Ven af Fred og Orden kjærkomment at erfare, at Urostifterne intet Held havde med sig, men at det trods deres Agitationer, hurtigt lykkedes at gjenoprette det gode Forhold mellem Arbejdsgiverne og Arbeiderne, hvorfor Burmeister & Wains Etablissement altid har været bekjendt. Et nyt Bevis herfor vil man finde i det nye Reglement, af hins vigtigste Bestemmelser vi her have givet et kort Uddrag, og som ikke blot - finde vi os overbeviste om - vil blive modtaget med Paaskjønnelse af Arbeiderne og bære gode Frugter for selve Fabriken, men hvori ogsaa forhaabentlig andre Arbejdsgivere ville see et følgeværdigt Exempel, givet af vort Lands største Industridrivende. Iøvrigt ville disse, som vi erfare, ikke blive staaende ved dette Reglement, men have allerede taget fat paa en ny Plan, hvorved de endydermere ville søge at forbedre deres Arbeideres økonomiske Stilling.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 13. november 1871).
Strejken var udbrudt 30. september 1871. Kvartermændene var underofficerer fra flåden og underordnede funktionærer på Orlogsværftet der havde fulgt William Wain med over til B&W i 1865. Hvorfor værftsledelse fyrede de 320 arbejdere vides ikke med bestemthed. Værftets hoveddampmaskine var gået i stykker kort forinden, og derfor skulle der gennemgås en omfattende hovedreparation, inden arbejdet på værftet kunne genoptages. Kort efter blev flere af arbejderne dog genansat, og allerede en uge efter masseafskedigelsen var halvdelen af de over 300 fyrede atter ansat på skibsværftet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar