Det moralske Grundlag for Samfundets Organisation er Familien; et smukt Familieliv beviser, at Samfundet er sundt. Familielivets gode Aand er Kvinden, svigter hun sit Kald, vil der heraf opstaae Forstyrrelser, som kunne blive farlige for Samfundet. Det er godtgjort, at Kvinden havde en ikke ringe Deel i Parisercommunens Udskeielser, og franske Forfattere forlange, at man bør arbeide hen til en Reform navnlig af den arbeidende Klasses Familieliv. Men forat dette skal kunne skee, er det nødvendigt, at man ogsaa skjænker den unge Arbeiderinde Opmærksomhed, at hun, for hun træder ind i Ægtestanden, ikke hengiver sig til Fornøielser, som have Lasten i deres Følge.
Nutidens Reformer og Opfindelser have ikke forbedret Arbeiderindens Kaar, om de end just ikke have forværret dem. Det er en flor og smuk Opgave for Menneskevenner at arbeide hen til, at den unge Pige trods hendes ringe Fortjeneste kan holdes borte fra Fristelserne og blive en dygtig Hustru i en Arbeiders Hjem. Af alle Arbeiderinder ere Tjenestepigerne heldigst stillede, ja i en vis Forstand maaskee for heldigt, idet Tyendeloven neppe længer giver Huusbonden den fornødne Myndighed, hvoraf igjen følger Mangel paa Lydighed og Respect hos Tyendet. Det bliver sjeldnere og sjeldnere at træffe et Tyende, som har tjent flere Aar paa eet Sted. Man tør derfor nok paastaae, at gaaer et Tjenestetyende tilgrunde, saa er det i de sjeldnere Tilfælde Samfundets, men for det Meste Tyendets egen Skyld, saameget mere som der f. Ex. i Kjøbenhavn findes et Tjenestepigehjem, hvor der kan opnaaes midlertidigt Ophold, indtil en ny Condition findes.
Ganske anderledes forholder det sig med de saakaldte Syersker, Syjomfruer, Sypiger eller hvad man vil kalde dem; de have ikke foruden deres Løn baade Kost og Logis, de maae ved deres Hænders Gjerning tjene saa meget, at de først og fremmest deraf kunne bestride Udgifterne ved deres Underhold. Men deres Fortjeneste er meget ringe; thi Concurrencen er stor. Det er nemlig ikke alene de egentlige Syjomfruer, der paatage sig saadant Arbeide; det er slet ikke ualmindeligt, at Damer, som ikke ligefrem behøve det for deres Udkommes Skyld, concurrere i at tage fremmed Sytøi, som det hedder, for af Fortjenesten at besørge deres Garderobe, maaskee ogsaa for at kunne gaae lidt oftere i Theatret. De kunne naturligvis arbeide billigere end de Stakler, som skulle leve udelukkende af Fortjenesten. Og hvor Meget kan der da fortjenes? Ja, det retter sig naturligvis efter hvilket Slags Sytøi, man kan faae. Hosekræmmerne i St. Grønnegade have stor Afsætning paa Lærredsbeenklæder til Søfolk. De sende Lærredet til en vis bestemt Kone, der beregner sig selv 2 sk for at skjære et Par Beenklæder til, og der betales 10 sk for at sye dem. Det er almindeligt grovt Lærred og derfor ubehageligt at sye i. Ved anstrengt Flid, ved at staae meget tidligt op om Morgenen og "hænge i" til Kl. 9 om Aftenen vil en dygtig Arbeiderske kunne sye 3 Par Beenklæder om Dagen og altsaa tjene 30 sk. For Tilskjæring og Syning af en Blouse betales 10 sk, for en Skjorte 12 a 16 sk. Dog er der ogsaa Skjorter, som kun betales med 8 sk. For Mansketskjorter betales der fra 24 til 40 sk pr. Stk., idet Betalingen retter sig efter Indlæger i Brystet. I Gjennemsnit kan en Syerske, der syer i Haanden, høist tjene 15 Rd. om Maaneden, syer hun paa Maskine 20 Rd. Men det er kun Foraar og Efteraar, at hun kan gjøre Regning paa fast Arbeide; om Sommeren og Vinteren maa mangen en dygtig Syerske tage tiltalte med daarligt Sytøi og være glad ved at tjene 10 Rd. om Maaneden.
Man vil heraf kunne see, hvor strengt og vedholdende en Syerske maa arbeide blot for at kunne leve, og at der Intet bliver tilovers til Nydelser eller Forlystelser. Det unge Sind trænger dog engang imellem til lidt Adspredelse; gaaer man forbi Tivoli en Søndag Aften, vinke de farvede Lamper uimodstaaeligt. I Reglen har Syersken begyndt at arbeide for Kræmmerne, medens hendes Forældre endnu levede, hun har med dem besøgt vore Forlystelsessteder; den Tid staaer for hende som en smuk Drøm, der aldrig mere skal blive til Virkelighed, nu da hun staaer alene. Da faaer en erfaren Veninde hende engang med ud "at more sig"; men denne Morskab bærer saa saare ofte Spiren til en sørgelig Fremtid i sig.
Den unge Pige bliver gift. En Haandværkssvend eller en Mand i en lignende Stilling faaer hende til Hustru; Udstyret er sædvanligvis taget paa Afbetaling, og nu skal der arbejdes inden det første Barn melder sig. Men hun har faaet Smag paa Forlystelser, og hun opfordrer sin Mand til at føre sig ud paa de forskjellige Forlystelsessteder - Entreen er jo saa billig. Men er man først kommen ind, skal der dog nydes Noget, man skal høre Sangerinder osv. Kommer nu den Tid, da Manden ikke mere har Penge tilovers til at anvende paa Fornøielser, bliver hun gnaven og trættekjær og fortæller Manden, at hun ikke har giftet sig for at blive "et Trældyr", at hun fortryder, at hun har giftet sig; thi hun førte et langt fornøieligere Liv som ugift, og har hun faaet Børn, kan man være Vidne til, at hun ogsaa lader sin Vrede gaae ud over de uskyldige Smaa. Hun skuer med et Suk tilbage paa en ikke ganske pletfri Fortid, og har intet Begreb om. at hun i Selvopoffrelse for Mand og Børn kan finde Opreisning og varig Tilfredshed. Rivningerne tiltage mellem hende og Manden, denne bliver kjed af de evige Bebrejdelser og søger til Værtshuset. Gjælden voxer, Assistentshuussedlernes Antal bliver større, Børnene faae daarlige Klæder og utilstrækkelig Føde. De voxe op i en tung Atmosphære af Utilfredshed og Mangel paa Gudsfrygt, deres Sind taber sin barnlige Uskyldighed og ungdommelige Frejdighed, det bliver bittert og misfornøiet, ja, Døttrene belæres af Moderen om, at de aldrig bør gifte sig; thi "det er det Dummeste, de kunne gjøre".
Og nu de Arbeidersker, som ikke blive gifte? De, som modstaae de lokkende Fristelser, føre et kummerligt Liv til deres Livs Ende, som i Reglen kommer tidligt; thi Sundheden lider ved den megen Stillesiden. De, som give efter for Fristelseme, gaae en endnu sørgeligere Alderdom imøde - og ende - det er endda ikke de alleruheldigste! - som Lemmer paa Almindeligt Hospital eller i et andet Fattighuus.
Det er ikke alene den knappe Fortjeneste, som bidrager til at lokke den unge Pige ud i Lastens, med pralende Giftblomster bedækkede Hængedynd; der er mange andre Factorer, som virke med, og den slibrige Literatur, som i de sidste 20 a 30 Aar er bleven omplantet fra fremmed paa dansk Jordbund, er ikke den mindst virksomme. De franske Publicister udtale sig i stærke Udtryk om, hvor meget denne Literatur har bidraget til at svække og demoralisere det franske Samfund. Lad det ikke gaae os ligedan! I en Artikel af Revue des deux Mondes om det "literaire Løsgjængeri", oversat i "Fædrelandet", hedder det: "Nutidens Roman har derfor sin Part, sin tunge Part af Ansvaret for de sidste Begivenheder. De Exempler, den har givet paa sine Kjeltringsstreger og paa aandelig Fordærvelse, har blændet og fortryllet en Mængde svage Aander, hvilke Samfundets og vor Tids upaalidelige Moralitet kun skjærmede daarligt mod deres egne Tilbøieligheder. Mange af hine Ulykkelige, som blot havde faaet deres moralske Opdragelse af saadanne Bøger, have banet sig Vej gjennem den virkelige Verden, som om den havde været hine plumpe og fordærvelige Opdigtelsers Verden."
De Dannede kjende Intet til denne Literatur og endnu mindre til de Veie, den afbenytter, for at skaffe sig Indgang i de lavere Klasser. Vi kunne forsikkre om, at den Literatur, som ikke averteres i Bladene, blomstrer frodigere end nogensinde, og at dens Colporteurer strejfe hele Landet rundt ligefra Skagen til Nakskov. I den sidste Tid skal der gjøres gode Affairer ved at udgive Paul de Kocks "samlede Værker" paa Subskription. Denne Literaturs Forlæggere udgive Alt paa Subskription og til en Priis af 2 Skilling Arket. Dens Colporteurer kunne findes i alle Smaagader og paa alle Bagtrapper, og Entreprisen skal efter Sigende betale sig fortræffeligt.
Spørge vi nu, hvad der, under disse Omstændigheder er gjort, for at lette navnlig de fattige Syerskers Kaar, saa maae vi svare: "Der er Intet gjort, det er den eneste Klasse, for hvilken der slet Intet er gjort." - Vi skulle villigt indrømme, at der her opstiller sig flere Vanskeligheder end andetsteds, men disse Vanskeligheder maae dog kunne overvindes. En Bestræbelse for at faae Sylønnen forhøiet, vilde neppe føre til Noget, uden ved en Formindskelse af Concurrencen, og man maatte derfor nærmest rette sin Virksomhed paa at aabne nye Erhvervsgrene for unge Piger.
Noget kunde i denne Henseende maaskee opnaaes, naar flere unge Piger med dertil fornøden Dannelse vilde søge Beskjæftigelse som Oversætterinder, skjøndt stort Udbytte kan ikke ventes heraf, da Oversættervirksomheden allerede er saa stærkt optagen, at det kun i ringe Grad vil lønne sig at forøge Arbejdernes Antal. Større Udbytte maatte der kunne ventes af at anvende Kvinder ved de mindre anstrengende Haandværk navnlig ved Skræderprofessionen. Allerede nu blive i Reglen alle Herreveste syede af Kvinder; hvorfor skulde disse da ikke kunne anvendes ogsaa til den øvrige Herreeqvipering? Ligeledes maatte man kunne benytte deres Hjælp til Bogføring for Haandværkere osv.
Men ikke alene ved Arbeide, ogsaa ved at gjøre det billigere for dem at leve vilde man kunne hjælpe de kvindelige Arbeidere, og man burde da følge det allerede givne Exempel og, ligesom der opføres billige Arbejder boliger nærmest for Arbejderfamilier, ogsaa opføre billige Arbeiderboliger for ugifte Kvinder. De Boliger, som Syerskerne nu beboe, ere enten at finde paa Kvister, i Kjældere eller Bagstuer, eller ogsaa boe de hos en Familie, som i Reglen har mange Børn, er fattig og ofte forlanger en gratis Haandsrækning af Syersken i hendes Fritid. Varm Mad er en Sjeldenhed for Syersken: hun lever saagodtsom udelukkende af Kaffe og Thee eller tyndt Øl og tør Kost, det vil sige Rugbrød med "skrabet" Smør paa og dertil ved høitidelige Lejligheder en Skive Ost. Denne Skildring er i sin Almindelighed ikke overdreven.
Det er naturligt, at Beboerskerne af en Arbeiderindebolig som den, vi tænke os, maatte staae under en vis Control og finde sig i at underkaste sig et Huusreglement. Controllen kunde ledes af en Damecomitee, og Reglementets Overholdelse paasees af en gift Inspecteur. Til Boligen maatte der høre en Vaske og Badeanstalt og en Strygestue. Hvert Værelse burde være meubleret med sunde, men anstændige Meubler, bestaaende af en Sovesopha, et Bord, et Par Stole og en Servante. Der burde i Reglen være to Syersker om hvert Værelse, og hver af dem derfor betalte 2 Rd. om Maaneden, Vilde en Syerske have et Værelse for sig selv, maatte hun betale 4 Rd. derfor. Byggedes der nu en Arbeiderbolig med f. Ex. 100 Værelser, vilde den aarlige Bruttoindtægt være alene af Leie 4800 Rd., og indrettede man Stueetagen til at udleies til Handlende, vilde Leien kunde blive endnu større. Selv om altsaa en saadan Bolig vilde koste mellem 70 og 80,000 Rd. at opføre, hvilket den ikke behøver at koste, saa vilde den aarlige Indtægt dog kunne blive over 5 pCt. af Kapitalen.
Endskjøndt den bekjendte amerikanske Velgjører Peabody har skjænket et Par Millioner Dollars til Opførelsen af Arbeiderboliger, og Tanken saaledes andetsteds er ved at blive virkeliggjort, er det dog maaskee muligt, at den ikke ligestrax herhjemme vil vinde Indgang i sin Heelhed, men at man først vil gaae forsøgsviis tilværks. For dette Tilfælde tillade vi os at henstille følgende Forslag til Overvejelse: Som bekjendt bliver der i Nyboder udparcelleret en stor Mængde Grunde, og paa mange af disse opføres der Arbeiderboliger. Naar man nu kjøbte Grundene i den tidligere Bjørnegade og Ulvegade, hvorpaa der staae Bygninger, som først ere opførte 1818, og saa udvirkede Finantministeriets Tilladelse til for Øiemedets Skyld at maatte lade Bygningerne blive staaende indtil videre, hvilken Tilladelse maaskee, i Lighed med, hvad der tidligere er indrømmet Vognmandscorporationen, vilde kunne opnaaes, saa havde man indtil videre Bygningerne for Intet. Med nogle Forandringer, blandt hvilke den, at der kun blev een eller et Par Indgange til hele Huusrækken, vilde man kunne faae ret brugelige Boliger for kvindelige Arbeidere. Det er naturligviis ikke her Stedet til yderligere at udvikle denne Plan; men vi have ikke villet undlade at antyde den.
Enhver veed, hvilken gavnlig Indflydelse et hyggeligt Hjem har navnlig paa Kvinden; men der er maaskee kun Faa, der gjøre sig nogen Forestilling om, hvor fordærvelig en Indflydelse det Modsatte medfører; vi skulle blot fremhæve, at naar Hjemmet er uhyggeligt, driver det Beboerne til at søge andetsteds hen, og der er neppe Tvivl om, at den unge Syerskes hyppige Færden paa Gaden, der ofte bliver faa fordærvelig for hende, for en stor Deel skyldes Uhyggeligheden paa det Sted, hun kalder sit Hjem.
Vor Tid har en smuk Tendens til at virke for Arbejderens aandelige og legemlige Velvære; det er paa Tide, at den stakkels Syerske ikke længer bliver Stedbarn. Hun fortjener Hjælp; thi hendes Kamp for at kunne friste Livet er som oftest haardere end Mandens, og det er jo tildeels hende, der skal opdrage Fremtidens Slægt af Arbeidere. Lad derfor Nutiden sørge for, at der ved denne Slægts Vugge fældes saa faa Taarer som muligt.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. oktober 1871).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar