Fanø-Affæren.
Endnu gaar der Dønninger af den Carl Jacobsen'ske Fanø-Affære. Med hver Post er der fuldt af Breve til Indehaveren af Ny Carlsberg. De omhandler alle Flagepisoden, men i højst forskjellige Udtryk. I nogle takkes Hr. Jacobsen saavel paa Vers som paa Prosa for, hvad han har gjort, og en begejstret Beundrer har sendt ham en meget smukt forarbejdet Flagstang, paa hvilken der er anbragt et Splitflag, der kan hejses op og ned.
Dog er det ikke lutter Venligheder, der findes i Brevene. Saaledes er der if. "Av." indløbet følgende Skrivelse, der tilstrækkelig tydeligt taler om Ophavsmandens Dannelse:
An der Bierbrauer
Carl Jacobsen,
Kopenhagen.
Durch Ihr rüpelhaft (tølperagtig) brutales Benehmen in Fanø haben Sie Ihre eigene Nation beschimft und verdienen von Ihren Landsleuten eine Tracht Prügel mit der Hundepeitsche.
Ein Deutscher.
For Fanø har Sagen været uden al Indflydelse. Der bor akkurat ligesaa mange Tyskere nu som tidligere.
*
Fra en dansk Badegjæst har "Av." modtaget følgende Brev, der med Hensyn til den tyske Flagning paa Øen ganske falder sammen med Udtalelser, vi har hørt af Folk her i Horsens, der i tidligere Aar har besøgt Øen og med Harme set de tyske Flag vaje ved Stranden:
Fanø Bad, den 6te August.
Tillad mig, Hr. Redaktør, i Anledning af "Flag-Affæren paa Fanø" i Deres ærede Blad at fremsætte min Mening om Forholdene her.
Jeg har været her som Badegjæst næsten hvert Aar i de sidste ti Aar og har saaledes havt Lejlighed til at se, hvorledes Tyskerne efterhaanden ved Frækhed og den dem egne Mangel paa Takt har faaet Held med at paatrykke Øen et, omend i det Ydre, tysk Præg.
Mange før Hr. Jacobsen har havt stor Lyst til at fjerne de mange tyske Flag, som hver Dag skæmmer vor smukke Strandbred; han fortjener Tak for til alle Sider at have gjort tydeligt opmærksom paa de Misbrug, her sker.
Legetøjsflag er det ikke værd at tale for højt om. Enhver her ser, at de har en ganske anselig Størrelse, og at de bruges omtrent ligesaa meget af de vorne Tyskere som af Børnene; de hejser dem paa deres Telte ved Stranden og paa høje Stænger ved Boligerne i Klitterne.
Over Hr. Jacobsens Behandling af Flaget har Tyskerne sandelig ingen Grund til Klage; optraadte de i Rusland eller Frankrig som her, da havde man for længe siden hængt dem selv op i Stedet for Flagene. At Direktionen for Badet ikke søger at hæmme "Wuhleriet", maa man ikke undre sig over, den bestaar af Tyskere paa een Mand nær, og dens Bestemmelse ledes vistnok væsentligst af den tyske Vært. Forholdet er allerede nu det, at vi Danske, som dog sætter saa megen Pris paa det smukke Fanø, gjøres kjede af at komme her, og Fremmede, ikke Tyskere, gider ej heller se paa Tyskeriet fra Morgen til Aften.
Der var nu, da Forargelsen over Flagningen har givet sig et tydeligt Udtryk, for Autoriteterne en god Lejlighed til at befri os for denne Plage; en Henstilling til Badedirektionen kunde maaske have fornoden Virkning, ellers kan Flagning med tysk Flag jo forbydes efter Loven. Tyskerne er ikke saa nænsomme overfor vort Flag, paa Sylt maa der f. Ex. flages med alle Nationers Flag, kun ikke med Dannebrog.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 10. august 1896).
I "Kolding Folkeblad" meddeles (ifølge "Avisen" for idag) et anonymt "Øienvidne"s Fremstilling af Episoden paa Fanø saaledes:
"Da Jacobsen kom, saae han tydske Børn løbe med tydske Flag, ligesom danske og franske Børn med deres Flag. Saa løb han hen og greb disse Smaaflag. Dette synes kun Udtryk for en Hidsighed, der er løbet af med ham."
Da denne Beretning af et "Øienvidne" let kan tages for gode Varer, seer jeg mig nødsaget til at erklære, at der ikke er et Ord sandt i den. Jeg har ikke seet Børn, hverken tydske, danske eller franske, løbe med Flag Jeg har overhovedet slet ikke seet Børn, Klokken var over ni, det var halvmørkt.
Børnene vare vist gaaede til Ro. Jeg har saaledes heller ikke grebet Flag fra Børn, som jeg ikke saae.
Heller ikke har jeg handlet i Hidsighed. Det anonyme Øienvidne har neppe tænkt over, hvilke Ubehageligheder hans Opdigtelse kan have for mig, men jeg stempler herved hans Udsagn som reen og skjær Usandhed.
Episoden har fra andre Sider været nogenlunde rigtigt fortalt:
Jeg saae paa Strandbredden en Mængde smaa Sandhøie, i hvilke der var plantet en Masse tydske, danske og nogle andre Flag. Disse rørte jeg ikke. Men paa to Steder var paa iøjnefaldende Maade det tydske Flag fæstet øverst paa en 4-5 Alen høi Stang og derunder et useligt Dannebrog.
Dette var en Haan; det er saaledes, man gjør, naar man har entret et fjendtligt Skib.
Men det var ogsaa ulovligt, og det blev selvfølgelig forbudt af Politiet Dagen efter.
Men den Aften var der ikke Politi paa Stedet, og idet jeg betragtede det som en Fornærmelse, som en dansk Mand ikke skal lade sig byde, og som noget Ulovligt, der skulde forhindres, tog jeg selv det lovstridige Flag af de to Stænger.
Det er unødvendigt at tilføie, at der fra min Side ikke var tilsigtet Spor af Fornærmelse imod det tydske Flag som saadant, og det er en Opdigtelse, naar det er blevet sagt. at jeg havde revet det istykker eller brækket Stangen.
Min Indskriden var rettet imod de to Familier som havde fornærmet vort Flag, men kan og maa ikke opfattes som nogen antitydsk Demonstration.
Ethvert Menneske har vel i sit Bryst en hellig Ild, som brænder for hans Idealer, og en dansk Mand behøver ikke at blues ved, at Dannebrogsflaget er et saadant Ideal for ham.
At Ildens Glød slaaer ud i Flammer, naar det vanhelliges, er ikke Hidsighed.
Ny Carlsberg, 13de August 1896.
Carl Jacobsen.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. august 1896, 2. udgave).
Fanø-Affæren.
Brygger Jacobsen, Ny Carlsberg, har i "Berl. Tid." indrykket en Erklæring, der begynder saaledes:
"I "Kolding Folkeblad" meddeles (i Følge "Avisen" for i Dag) et anonymt "Øjenvidne"s Fremstilling af Episoden paa Fanø saaledes:
"Da Jacobsen kom, saae han tyske Børn løbe med tyske Flag, ligesom danske og franske Børn med deres Flag. Saa løb han hen og greb disse Smaaflag. Dette synes kun Udtryk for en Hidsighed, der er løbet af med ham.""
Derefter kritiserer Brygger Jacobsen denne Fremstilling og stempler den som "ren og skær Usandhed". Selvfølgelig maa Jacobsen bedst vide, hvordan det er gaaet til, og hans Erklæring, at der ikke var et eneste Barn ved Stranden uden hans Søn og en anden dansk Dreng, er naturligvis rigtig.
Men naar Hr. Jacobsen vil udstede en Erklæring, og vender denne mod et navngivet Blad, som han beskylder for at have fremsat en "ren og skær Usandhed", burde han vide lidt Besked først. Vil man stemple en Mad eller et Blad for at have faret med Usandhed, bør man gjøre sig den Smule Ulejlighed først at skaffe sig at vide, hvad der er sagt. Det er en jævn og almindelig Fordring, der kan stilles ogsaa til en stor Mand som Hr. Jacobsen.
Han har imidlertid sat sig ud over den og har nøjedes med en eller anden Beretning - vi kjende den ikke - paa anden eller tredje Haand. Da nærværende Blad strax kom med korrekt Besked om Affæren, vidste vi, at vi ikke senere kunde have givet noget som helst "Øjenvidne" Plads for en Fremstilling, der stred imod, hvad vi nøje kjendte om den hele Affære, og derfor heller ikke for det citerede Stykke. Derimod viste det sig ved vor Eftersøgen, at Ordene forekomme i - et Referat af Højskoleforstander, Cand. theol. Bägøs Udtalelse om Sagen ved Sammenkomsten efter Skolemødet.
Hr. Jacobsen har altsaa begaaet den journalistiske Utilbørlighed, at han tillægger et Blad de Ord, der klart og tydeligt forekomme som Referat af en Talers Ord, og paa Grundlag heraf angriber han Bladet og stempler det for at have bragt Usandheder til Torvs.
Selvfølgelig kan Hr. Jacobsen ikte have set Referatet, og altsaa heller ikke vidst Besked om, hvad det var, han vilde imødegaa. Men en Undskyldning er dette jo ikke. Man bør jo se sig for, før man skriver.
(Kolding Folkeblad 17. august 1896).
Turismen på Fanø kom for alvor i gang i 1890'erne. Badeetablissementet "Fanø Nordsøbad" var finansieret af fannikkerne selv med 65.000 kr., mens den tysk-østrigske bankier Sigmund Weisz udvidede aktiekapitalen til 600.000. De tyske badesteder var ret overfyldte. Fanø Nordsøbad var således et tysk selskab placeret på en dansk ø. Det åbnede i 1892, men så var der også anlagt en god vej fra Nordby for et beløb større end Esbjergs årlige vejudgifter i disse år.
Udover Kurhotellet blev de danskejede Strandhotellet og Kongen af Danmark opført i 1892 og 1893. Ligesom en række store strandvillaer, de fleste ejet af tyskere. Carl Jacobsens udfald faldt sammen med en generel nedgang i turismen og en økonomisk nedtur. De tyske feriegæster var fortrinsvis storborgere fra Hamborg. De danske kom fra København. Badning reguleredes som på de tyske badesteder: Bestemte badetider, krav om sømmelig påklædning, brug af hestetrukne badevogne etc. Affæren skabte en del postyr mellem tyskere og danskere på øen. Selvom de tyske ejere af Kurhotellet var interesserede i indtægterne fra de tyske feriegæster, besværliggjordes det af trafikforholdene.
Kurhotellet led dog under de dårlige trafikforbindelser til Tyskland, og hotellet blev solgt, så det i 1904 kom på danske hænder under navnet Fanø Vesterhavsbad. Antallet af tyske turister faldt herefter støt. Men indtil 2.verdenskrig kom der igen gang i turismen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar