28 marts 2022

Indkvarteringen i Aarhuus. (Efterskrift til Politivennen)

Om Indkvarteringen i Aarhuus. Ved Tilbagerejse, fra Leiren ved Hald fik Størstedelen af Tropperne anvist Kvarterer hos Borgerne i Aarhuus i 1 eller 2 Dage. Under sidste Krig, da Indkvarteringsbyrden ved mange Leiligheder var i den Grad trykkende for Befolkningen, at man umulig kunde eller vilde gjøre Fordring paa saadanne Kvarterer, som tilkomme Underofficerer, blev der kun undtagelsesvis budt disse saa daarlige eller jammerlige Kvarterer som dem, adskillige af Aarhuus Borgere fandt det passende i de omtalte 1 eller 2 Dage at byde Underofficerer, der vendte tilbage fra Leirtjenesten. Hos Bagermester Meyer i Meilgade, hvor en Oversergent af Artilleriet fik anvist Kvarter, bestod dette af et Karlekammer med et Udhus foran, hvilket i længere Tid havde været benyttet og endnu benyttedes til Hønsehus; af Værelsets grønne Vinduesruder fandtes en aldeles ude. Bordet i Kamret havde Skade paa det ene Ben, saa at det vist neppe kunde staa alene. Hos en Partikulier Jørgensen paa Nørregade fik en Oversergent af Ingeniørkompagniet anvist Kvarter i en Rullestue; da Oversergenten erklærede, at han ikke kunde benytte dette Kvarter, blev det forandret til et bedre. Et tredie Kvarter hos en Bagermester Theil i Studsgade var et mørkt og meget snavset Pigekammer uden nogetsomhelst brugeligt Møblement. De tre Underofficerer, som skulde benytte disse Kvarterer, havde alle Skriveri, som under saadanne Forhold stal udføres i deres Kvarterer. Det er derfor let forstaaeligt. at disse, navnlig de hos de to Bagermestre, ikke kunde være tilfredsstillende, hvorfor den hos Bagermester Meyer indkvarterede oversergenter strax for egen Regning indkvarterede sig i et Hotel. Den hos Bagermester Theil indkvarterede Artilleriunderofficeer anmodede sin Vært om at sætte ham istand til idetmindste at kunne arbeide hjemme, og der anvistes ham da en Stue indenfor Butiken, hvor Familien opholdt sig; men formodentlig har dette Underofficerens berettigede Forlangende opbragt hans Vært, thi den paafølgende Nat lukkede denne sin Port og negtede sin Indkvartering at komme ind i Huset, uagtet det udenfor kunde høres, at der var Folk oppe i Bageriet. Underofficeren saa sig derfor nødsaget til at indlogere sig for det følgende Døgn i et Hotel.

I Betragtning af, at Opholdet Paa saa kort og Pinen altsaa snart overstaaet, fandt de Paagjældende sig ikke foranledigede til at gjøre Anmeldelse om den dem saaledes overgaaede Behandling, der i saa Fald vilde være undergaaet en Forandring; men da det ikke er f. Ex. Bager Theils Skyld, at den Underofficer, der var indlogeret hos ham, ikke kom til at tilbringe en  Nat paa Gaden, da der netop den foregående Dag havde været Marked i Byen, og alle Hoteller derfor vare overfyldte, ligesom man paa ingen Maade vil lade det gaa upaatalt hen, at danske Borgere have fundet det passende at behandle danske Soldater, der komme fra en lang og anstrengende Tjeneste og trlnge idetmindste til Hvile og Ro, paa den Maade, som her er omtalt, og da man endelig ikke kan se bort fra, at Sligt kun lidet er skikket til at opmuntre Soldaterne i deres ofte besværlige og vanskelige Hverv, har jeg fundet det rigtigt at bringe Sagen frem for Offentligheden og derved ialtfald bidrage til at forebygge gentagelser. -l.

(Dags-Telegraphen (København) 13. september 1869)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar