Russi Kabussi. (Efterskrift til Politivennen)

- Aarhuus, den ilte Januar.

For nylig har Aarhuus By mister en af sine Mærkværdigheder. I Hospitalet er nemlig ved Døden afgaaet den gamle gaadefulde Qvinde, som benævnedes "Russen" (almindelig kaldet Russi Kabussi.) Der lever vel endnu Enkelte her i Byen, som kunne mindes, hvorledes hun som en halvvoxen Pige, usselt klædt, kun istand til at frembringe uarticulerede Toner, i Begyndelsen af dette Aarhundrede af nogle Folk blev funden i den Syd for Byen liggende Marselisborg Skov. Hun blev bragt hertil, og har siden henlevet hele sit Liv i Aarhuus Hospital, med alle Kjendetegn paa en uhelbredelig Idiotisme, indtil hun nu er død, vistnok lidt over 70 Aar gammel. Hun var en qvindelig Caspar Hauser, dog staaende paa et lavere Trin af idiotisk Tilstand end denne; men medens vor geniale Landsmand, Prof. Eschricht, har paaviist, at denne Idiot var en Bedrager, saa kan Sligt ikke paasiges "Russen". Alle Forsøg paa at faae oplyst, hvem hun var og hvorfra hun kom, ere den Dag idag forblevne frugtesløse. Det er en Selvfølge, at Phantasien, der her har snabel en god Tumleplads, har været stærkt beskjæftiget med at opstille Formodninger. Grundet paa en Lyd-Lighed mellem hendes Udbrud og det russiske Sprog, antog man hende for at være landsat af et forbiseilende Skib fra det mægtige Kejserdømme mod Østen, og da de russiske Prindsers og Prindsessers sængseisagtige Ophold i Horsens frembød et Støttepunkt her, saa har man endogsaa i "Russen" villet se, om ikke En af selve Romanessernes Ætlinge, saa dog En af de gamle Bojarers Descendenter. En af vore Digtere - Carit Etlar, om vi ikke tage feil - , har endogsaa behandlet dette Stof, og mulig kan Mere i denne Retning forventes at ville komme frem. Maaskee er Forklaringen dog langt simplere, og "Russen", en stakkels Idiot, som hjerteløse Mennesker have villet stille sig af med ved at landsætte hende paa vore Kyster, har da her i vort gamle Kloster fundet et fredeligt Fristed, hvor hun, omgiven af christelig Kjærlighed, kunde ende sit mørke, taagefulde Liv

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende  11. januar 1868)

Hun blev formentlig landsat i 1825 ved Fløjstrup Strand. Blicher og Carit Etlar skrev noveller om hende og forfatteren Albert Tvilum omtalte hende i romanen "Peter Wilckens" (1951). Carit Etlars novelle om Sam Siver ("Dødsseileren") kan findes i "Skrifter af Carit Etlar". II. Bind, s. 219-246.

Klosteret ved Frue Kirke var ikke nogen Fattiganstalt. Det var en Stiftelse, hvori gamle Mennesker blev anbragte. Der var rent, hyggeligt og ordentligt. De gamle Beboere, mest Fruentimmer, levede der under gode Forhold. De strikkede, syede, snusede og passede deres Blomster. De kunde gaa ud saa meget de vilde, og besøgte da deres bekjendte Familier. Det Eneste, der kunde genere Beboerne, var, at der iblandt dem ogsaa fandtes enkelte Sindssyge. Men det var fredelige og stilfærdige Personer, der ingen Fortræd gjorde. Iblandt disse var der en stakkels Kvinde, som kaldtes Russi Kabussi. Hun var sindssyg og forstod ikke Dansk. Hun sagdes at være funden vankende om et Sted ved Stranden, og Ingen vidste hvem hun var, eller hvorfra hun skrev sig. Hun elskede Børn og var henrykt, naar Nogen kom og besøgte hende. Sin Tid tilbragte hun med at lege med Dukker. De andre Beboere vare gode imod hende, og hun selv var altid venlig og kjærlig. Der fortaltes forskjellige romantiske Ting om hende. Men Sandheden er den, at Ingen vidste noget om hende, andet end at hun var funden i hjælpeløs Tilstand og rimeligvis var sat i Land fra et fremmed Skib. Flere Sprogkyndige forsøgte at udfinde hendes Nationalitet, men det var forgjæves. At hun var Russer er kun Formodning.

- - -

Russi Kabussi. Hvordan den fremmede, sindssyge kvinde var kommen til Danmark vidste ingen med sikkerhed. Det mentes, at hun i hemmelighed var sat i land fra et russisk skib, og at hun var af fornem herkomst. Da hun var hjælpeløs, blev hun 1825 anbragt i Aarhus Hospital (klosteret). Det opklaredes senere, at hendes sprog var russisk, og at hendes navn var Doretsche Marguerite, men da hun var ganske sindssvag og aldrig lærte at gøre sig forståelig på dansk, kaldtes hun russen eller »Russi Kabussi«. Hun døde 3. januar 1868 (Statsvennen 1837, s. 140-41; A. St. 11.1.1868; E. Bodenhoff: Lyse Minder, 1915, s. 62-70; 111. Tidende 1918, s. 552-53; A. St. 24.6.1934; Aarhus Hospital i det tidligere Sortebrødrekloster, 1942, s. 31 f.). Hendes skæbne er benyttet som motiv af Carit Etlar i fortællingen "Sam Siver" (Aftenlæsning 1860, s. 1-21). Også Blicher har i novellen »Stodderkongen« behandlet hendes eventyr i en frit opfunden historie (St. St. Blichers Samlede Skrifter, XXVII, 1931, s- 154-69)-43. 

(Rasmus Nielsen: Aarhus i 1840erne. 1859)

Desuden en artikel i Illustreret Tidende nr. 39, (ukendt årstal) s. 553