Den nye Synagoge i Horsens. Da den jødiske Menighed i Horsens hidtil kun havde havt leiede og mindre bekvemme Localer til Bedehuus, fik den, hedder det i "Horsens Avis". i Aaret 1865 efter given Anledning fra Uhrmager M. J. Levys Side af den der i Byen fødte, men senere til Kjøbenhavn overflyttede Grosserer Zander J. Levy Tilsagn om tusinde Rd. som Bidrag til Opførelsen af et Bedehuus. Da Sidstnævnte imidlertid kort efter afgik ved Døden, og der intet Skriftligt forefandtes desangaaende, vare samtlige Arvinger desuagtet strax beredvillige til at efterkomme den Afdødes dem ikke ubekendte mundtlige Tilsagn, og den lovede Capital blev derpaa indbetalt til Samfundets Kasse. Da denne Kapital imidlertid var utilstrækkelig til Opførelsen af et Bedehuus, besluttede den afdødes i Horsens boende 4 Sødskende, Kjøbmand Z. J. Levy, Hr. M. J. Levy samt Frøkenerne Frederikke og Goldeline Levy, at overtage Opførelsen af Samme, til Minde om deres heri Byen afgangene Forældre, hvilken smukke Beslutning de strax satte i Værk. I Farvergaden kjøbtes en Grund, og efter Civilingenieur J. Clausens Tegning en Plan opførtes i Sommerens Løb en smuk Bygning i ovenomtalte Øiemed. Bygningen, der bestaaer af 2 Etager med et fremspringende Parti, i hvilket Indgangen til bedesalen findes, er opført i en særdeles smuk orientalsk Stiil. Hele øverste Etage er indrettet til Bedesal, medens nederste Etage er bestemt til Fribolig for Menighedens Kirkebetjent. Udvendig over Indgangen har Menigheden ladet indsætte en sort Marmortavle der bærer følgende Inscription: "Til Guds Ære og hans Navns Forherligelse, til Minde om dens hedengangne Forældre Isaac og Jeannette Levy, opførte i Aaret 1867 de fem Sødskende Zacharias, Moses, Zander, Frederikke og Goldeline Levy dette Bedehuus, som de ved Gavebrev af 1ste November 1867 skjænkede det mosaiske Troessamfund i Horsens Kjøbstad, der i taknemmelig Paaskjønnelse heraf opsatte denne Tavle". Indvendig over Indgangsdøren til Bedesalen læses: "Opført i Aaret 1867 i Kong Christian den Niendes fjerde Regjeringsaar". Bedesalens indvendige Udstyrelse og Forskjønnelse er luxurieus og særdeles smagfuld, saa at det Hele gjør Bygmesteren megen Ære. Til Udstyrelsen, der tildeels er bestridt ved frivillige Bidrag af Menighedens Medlemmer, have Z. J. Levy og Brødrene M. J. Levy end yderligere bidraget ikke saa Lidet. Nogle udenfor Menigheden Staaende, af hvilke imidlertid de Fleste ere udgaaede fra den, have skjænket tildeels kostbare Gjenstande. Bekostningen ved selve Bygningens Opførelse udgjør omtrent 8000 Rd., hvori ogsaa er indbefattet den indkjøbte Grund. Det under lste Novbr. f. A udstedte Gavebrev til Menigheden indeholder den Bestemmelse, at Bygningen, i Tilfælde af, at den mosaiske Menighed enten skulde opløses, eller man ikke vilde benytte Bygningen efter dens Bestemmelse skal overgaae til at være en Stiftelse for værdige Trængende af Horsens under Communalbestyrelsens Bestyrelse Den høitidelige Indvielse, der skulde være foretagen af Overrabbineren, Dr. Wolff, blev forhindret paa Grund af Vinteren, men paa den til Indvielsen bestemte Dags Aften (den 21de Decbr.) blev Bedesalen imidlertid tagen i Brug med en høitidelig Gudtjeneste, til hvilken hele Menighedens saavel ældre som yngre Medlemmer havde indfundet sig. Om Aftenen blev der, som en smuk Slutsteen paa Høitideligheden, ved tvende Medlemmer overrakt de ovennævnte fire Sødskende en Taksigelsesadresse fra Menigheden.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. januar 1868)
Synagogen i Farvergade 6 blev indviet d. 27. december 1867. På artiklens udgivelsestidspunkt levede 41 procent af alle landets jøder i provinsen. De knap 1600 daværende danske jøder bragte bl. a. den seneste mode til købstæderne og den nyeste teknologi til et landbrug i hastig udvikling. Fredericia, Randers og Aalborg havde større jødiske befolkningsgrupper med egne synagoger. Der var jødiske slagtere, bagere, møbel- og spritfabrikanter, men typisk arbejdede danske jøder inden for handel, hvor de benyttede sig af deres internationale forretningsforbindelser. De adskilte sig mest gennem fremmedklingende efternavne, deres religiøse handlinger, deres gang i synagogerne, og ved at de blev begravet på jødiske begravelsespladser. Mod slutningen af 1800-tallet trak mange ligesom andre til København. I dag er der bevaret synagoger uden for København i Faaborg og Horsens. Synagogen blev brugt indtil 1897 og overgik derefter til "De fem Søskende Levys Stiftelse" (der var kun fire, samt den dengang afdøde brør Zander Levy).
Civilingeniøren Jens Christian Clausen (1835-1886) var uddannet i Nordtyskland, og havde boet siden 1859 i Horsens. Udover hans historicistiske synagoge stod han bag adskillige andre bygninger i Horsens, bl. a. Arbejdernes Byggeforenings 5 bygninger (1876). Han var medstifter af Arbejderforeningen, Arbejdernes Byggeforening samt Håndværkerbanken i 1871
Ingen kommentarer:
Send en kommentar