Bevæget Optrin i ByrettenHun skal være Moder om en Maaned. - Smaarapserier af Ting uden Værdi
Oppe i Byrettens 7. Afdeling oprullede i Gaar et af Livets smaa Dramaer, et af dem, hvori en ung Pige er bleven Kastebold for en Skæbnes onde Lune, fordi hun i sin ensomme Tilværelse ikke har haft Rygrad nok til at staa imod, naar Fristelserne kom op i hende.
Det lille stilfærdigt Pigebarn, Marie Nielsen, blev som Arrestant fremstillet for den saa varmt forstaaende Dommer Victor Hansen.
Marie har tjent hos Fru Huckstadt, Nørrevold 16, og her har hun tilegnet sig et Strygejern, noget Undertøj og en Kjole. Hos en Fru Schmidt. Sundvej 10, hvor hun ogsaa har haft Plads, har hun taget et Par Strømper til en Værdi af en Krone.
Hulkende indrømmer hun at have været straffet to Gange tidligere for Smaatyverier
- Jeg ser af Rapporten, sagde Dommeren, at De om en Maaneds tid skal føde et Barn. Det er altsaa i den Tilstand. De har begaaet Tyverierne. De ved hvor alvorlig straffen er for tredie Gang begaaet Tyveri, og det er jo kun Bagateller De har tilegnet Dem. Kan De ikke lade være at stjæle?
Marie Jensen fremstammer, at hun ikke ved, hvad det er, der faar hende til at tage disse nærmest værdiløse Ting.
- Hvad skal vi gøre? spurgte Dommeren hendes Forsvarer, Overretssagfører Dragsted. Vi kan ikke forsvare at løslade hende den Stilling, fordi hun ingen steder har at være.
Saa anmodede Overretssagføreren om at Forhøret maatte blive afbrudt lidt, for at man kunde tale sammen. Forsvareren og Marie havde derefter en Konference i Dommerens Værelse med det Resultat, at den unge Pige indvilligede i at faa Dom med det samme.
Paa Dommerens Spørgsmaal oplyste Pigen, at en Gardist var Fader til Barnet, men hun var ikke forlovet med ham, og han havde heller ikke lovet at gifte hende. Alt forklarede hun under fortvivlet Graad,
- Da det er tredie Gang, De skal straffes, kan jeg ikke idømme Dem mindre end 8 Mdrs. Forbedringshus. Men De skal ikke være ked af det Jeg skal anbefale et Andragende om, at Straffen maa blive omsat til almindelig Fængselsstraf.
- Saa skal jeg føde mit Barn i Forbedringshuset, udbrød den unge Pige og sank fuldstændig sammen.
Men Dommer Victor Hansen trøstede hende igen.
- Nej, det kommer De ikke til. Naar Fødslen nærmer sig, vil De blive indlagt paa Sygehuset eller Fødselsstiftelsen, og til den Tid haaber jeg, Ministeriets Svar om Formildelsen er kommet.
Saa førtes den ulykkelige unge Kvinde tilbage til Arresten.
(Aftenbladet (København 10. august 1929).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar