Kommer Turen nu til Prinsensgade?
Et Kig ind i den lille Mikkelbryggersgade, hvor Politiet i Forgaars kaprede 10 løsagtige Kvinder med tilhørende Alfons.
Det vil glæde alle Venner af vor By, hvis Politiet - som det nu synes - vil tage kraftigt fat paa Oprydningen i de forskellige Smaagyder, hvor de løsagtige Kvinder holder til paa en lovlig ugenert Maade med deres Slæng af Alfonser.
Eksemplet fra Mikkelbryggersgade tyder i hvert Fald paa, at Sædelighedspolitiet nu virkelig vil gøre en Indsats for at befri de ordentlige Beboere for Uvæsnet, som her falder saa uhyggelig grelt i Øjnene i Modsætning til i de større Gader, hvor det dog i nogen mindre Grad vækker Forargelse.
Vi behøver sikkert ikke i denne Forbindelse at henlede Politiets Opmærksomhed paa Prinsensgade, hvor Forholdene - specielt i Nr. 8 og 12 - fremdeles maa betegnes som ganske utaalelige. En jævn Arbejder fortalte os i Gaar, at det voldte ham store Besværligheder at skaffe sig Beskæftigelse, idet det overfor Principalerne ligefrem satte en sort Kokarde paa ham, at han var nødt til at bo i den berygtede Gade.
Som det vil være "Aftenbladet"s Læsere tilstrækkelig bekendt, træffer det sig saa heldigt, at de 2 nævnte ejendomme i Prinsensgade ejes af en Politibetjent Frederiksen. Han vil sikkert under det forstaaende Udrensningsarbejde kunne yde sine Kolleger værdifuld Assistance.
(Aftenbladet (København) 16. august 1929)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar