Carl Ferdinand Andersen: "Sorte Carl". (Efterskrift til Politivennen)

Sorte Carl

Han søgte at flygte.

Dommer Eide idømte for kort Tid siden en ofte straffet Indbrudstyv, Alfred Nielsson, to års tugthus for forsøg på indbrud i en urmagerforretning på Nørrebrogade 90, hvad Nielsson var meget utilfreds med. Han appellerede til Landsretten, der imidlertid forhøjede straffen til 8 år.

Hans kammerat, - der ligesom han selv var grebet på fersk Gerning, - Carl Ferdinand Andersen, kaldet Sorte Carl, stod i går for retten hos dommer Eide. Hans hustru var tiltalt for hæleri og bedrageri.

Dommeren lod hende slippe med 80 dages fængsel på sædvanlig fangekost, medens Sorte Carl fik 3 års tugthus.

- Er De tilfreds med denne dom? spurgte dommeren.

- Hvad kommer det Dem ved? lød svaret.

Sorte Carl blev derefter ført på gangen hvor han rev sig løs fra sin Iedsager, opdageren Gylcke og for af sted.

Men opdageren Lars Hansen, der havde set, hvad der var sket, stillede sig i vejen for flygtningen, der nu under skarp bevogtning blev ført ud til arrestant-automobilet.

(København, 16. juni 1926)

"Sorte Karl" og hans kone.

For nogen tid siden blev en flere gange straffet person, Bernhard Nilsson af byretten i København idømt 2 års tugthus for et indbrud i en urmagerforretning på Nørrebrogade. Han blev taget på fersk gerning sammen med en kammerat, Carl Ferdinand Hansen, kaldet "Sorte Carl", der ligeledes har været straffet flere gange. Nilsson fik sin part af indbruddet skilt ud fra sagen, da Andersen var impliceret yderligere i nogle bedrageriforhold sammen med sin hustru Margrete. Nilsson appellerede til landsretten, som imidlertid forhøjede hans straf til 4 års tugthus.

I går var sagen til behandling i byretten for "Sorte Karls" vedkommende, og dommeren idømt ham 3 års tugthus mens konen fik 80 dages fængsel.

(Social-Demokraten for Randers og Omegn, 17. juni 1926).

Sorte Karl for retten.

Der holdtes i forgårs forhør over den farlige indbrudstyv Carl Ferdinand Andersen, kaldet "Sorte Karl" der har forøvet en mængde indbrudstyverier sammen med Alfred Bernhard Nilson som for nylig ved byretten blev idømt to års forbedringshus.

Dommer Eide fastsatte "sorte Carls" straf til 3 års forbedringshus. Da han efter domsafsigelsen spurgte forbryderen om han var tilfreds med dommen, svarede "sorte Carl" på sin frække måde: - Hvad kommer det Dem ved?

Han gjorde derefter forsøg på at flygte fra retslokalet, men blev forhindret deri af to opdagere.

(Middelfart AVis, 17. juni 1926).

"Sorte Carl" er gemt for politiet

Stripp kan finde ham, men han må ikke.

Hos dommer Viktor Hansen i dommervagten fremstilledes i går et ægtepar, Alfred og Pia Solvejg Stripp, sigtet for tyveri og hæleri.

Hermed forholdt det sig således at fru Stripp havde haft plads hos en fru Sørensen hvor hendes mand også jævnlig kom, bl.a. havde ægteparret under de nyligt afholdte vælgermøder flere gange været hos fru Sørensen for at "lytte" i hendes radio. Nogle dage efter at de sidste gang havde lyttet, opdagede fru Sørensen at der fra hendes chatol var forsvundet et kostbart guldur, og da der ikke havde været andre end ægteparret i lejligheden, anmeldte hun tyveriet, urt blev fundet hos en pantelåner, og Stripp'erne anholdtes.

Fru Stripp nægtede at kende noget til tyveriet. Men hendes mand fortalte at han havde fået uret til pantsætning af en havnearbejder der kaldes "Sorte Carl".

- Hvor kan vi finde ham? spurgte dommeren.

- Sæt mig på fri fod, svarede Stripp, så skal jeg nok hitte ham, jeg er nemlig den eneste der kan finde den hertug - om politiet så søgte efter ham i år og dag, får det ikke fingre i ham.

Dommer Viktor Hansen ville dog ikke acceptere Stripp's forslag, men fængslede ham for 7 dage.

- Godt, svarede Stripp, så må politiet på overarbejde. Men dem om det.

Fru Strip blev sat under anholdelse.

(Folkets Avis - København, 20. december 1926).