Et Par Anker Brolægningsvæsenet i Kjøbenhavn vedkommende. (Efterskrift til Politivennen)

...Brolægningen udenfor deres Eiendomme Aar for Aar mere forefalder, indtil den knap længere kan befærsles og den yderligste Nødvendighed byder dens Istandsættelse. Men om nu end dette, paa Grund af Forholdene, ikke kan være anderledes, synes dog hine Eiere, ligesom overhovedet enhver Eiendomsbesidder, at kunne vente sig forskaanet for enhver Extraudgift i Anledning af dette Brolægningsarbeide, der, efter Communalbestyrelsens Foranstaltning, foretages udenfor deres ejendomme. Der har imidlertid indsneget sig den Misbrug, at ved slig Leilighed, naar en fuldstændig Omlægning er befunden nødvendig, pleie Brolæggerne at lade nogle af deres Medhjelpere gaae om fra Huus til Huus og afpresse Eierne en Art af Recognition, som det hedder, "fra Brolægningen af Fortouget". De gjøre vel ikke ligefrem Paastand derpaa som en Ret; men ved deres Yttring, at "det er Noget, de altid pleie at faae" og at "Alle give dem det", ville de nok de færreste Steder blive afviste, ihvor nødig end vistnok de fleste Eiere ville underkaste sig denne extraordinaire Udskrivning. Inds. feiler nepppe i at antage det for tilstrækkeligt, at Communalbestyrelsen er bleven gjort opmærksom paa denne Uskik, til at man tør vente at see den hævet for Fremtiden. 

En anden Anke foranlediger den Fremgangsmaade, der finder Sted med Hensyn til de Forbedringer ved Trottoirets Brolægning, som enten de nærværende Eiere eller deres Forgængere paa egen Bekostning have foretaget. Her synes man at gaae i alt Fald noget nonchalant tilværks. Det er i det mindste Inds. bekjendt, at Brolægggerne etsteds, hvor der var lagt Flise- eller Bandursteen paa den Deel af Trottoiret, der strækker sig udenfor en Port, og samme Slags brede Stee ud imod Gaden til Anbringelse af et Brædt, borttoge alle disse Flisestene og lagde simple Brostene i Stedet. Eieren fik, ved at demonstrere derrimod, kun det Svar, at "de skulde bruge Bandurstenene andre Steder", og først ved personligen at henvende sig til den Inspectionshavende og gjøre sin Ret gjeldende, modtog han det Løfte, at de borttagne brede Stene igjen skulde blive lagte.

(Kjøbenhavnsposten den 1. juli 1842)