I forbindelse med en artikelserie "De fattiges boliger" (se disse indslag her på bloggen) i København anlagde hofgørtler Hinrichsen sag mod København. I det følgende bringes nogle af de vidneudsagn som fremkom i retten:
Vidneforklaringerne i Hofgørtler-Sagen.
Vi skal i dette og følgende Numre give et Uddrag af de edelige Forklaringer, som en Række Vidner har afgivet i Retten angaaende Beskaffenheden af Palæet Nr. 29 i Borgergade. Vore Læsere vil heraf selv kunne skønne, om vi i vor Skildring af Forholdene har gjort os skyldige i Overdrivelser eller ej.
Det første Vidneforhor afholdtes den 9de Oktober. For "København" mødte Overretssagfører J. K. Lauridsen, for Hofgørtleren og Fru Marskandiserinde Henrichsen mødte Højesteretssagfører Albert i.
Det første Vidne var en af Husets Beboere, forhenværende Fyrbøder Bjørneboe.
Varmt Nattelogis.
Spørgsmaal: Bor Vidnet i Borgergade Nr. 29, og hvor længe har Vidnet boet der?
Svar: Til Flyttedag har Vidnet boet der i 2½ Aar.
Spørgsmaal: Ligger det ene af de af Vidnet lejede Værelser umiddelbart op ad en Naboejendom, i ivilken der findes Bageri, og af ivilken Beskaffenhed er den Væg, der skiller bemældte Værelse fra Bageriet?
Svar: Ja, Væggen er Bindingsværk, saa vidt Vidnet véd.
Spørgsmaal: Paa hvilke Tider af Døgnet kan den fra Bageriet gennem Væggen udstrømmende Varme særlig mærkes i Værelset?
Svar: Varmen mærkes hele Døgnet, og særlig naar der bages, mest om Natten Kl. 2.
Spørgsmaal: Er dette Værelse Vidnets og Hustrus Soveværelse:
Svar: Ja.
Spørgsmaal : Er Væggen ind til Bageriet i de varmeste Perioder saa hed, at Vidnet næppe kan holde sin Hand paa samme?
Svar: Ja. Paa Anledning af Overretssagfører Lauridsen bemærker Vidnet, at han paa Grund af den omtalte Varme under Tiden har set sig nødsaget til at staa op af Sengen og flytte denne bort fra Væggen, ogsaa om Vinteren.
Spørgsmaal: Anser Vidnet ikke denne Omstændighed for farlig for dem, der bebor Lejligheden, og er Vidnet af den Mening, at der var god Grund for Brandvæsnet til at foranledige dette Forhold ændret?
Svar: Ja, Vidnet mener, at Forholdet er brandfarligt.
Lejlighed med Have.
Spørgsmaal: Erindrer Vidnet at der ovenpaa Ejendommens Retiradebygning voksede højt, grønt Græs og andre Planter, og at saadant i længere Tid havde været Tilfældet?
Svar: Ja.
En proper Kælder.
Spørgsmaal: Har Vidnet lejet en Kælder under Gulvet i den af Vidnet lejede og beboede Lejlighed?
Svar: Ja.
Spørgsmaal: Var denne Kælder, da Vidnot først skulde til at benytte samme, fuld af stinkende Uhumskheder og alskens Snavs?
Svar: Ja.
Spørgsmaal: Hvorfra antager Vidnet, dette Smuds og Snavs bidrørte?
Svar: Vidnet antager, at det dels er kastet derned fra Gaarden og dels fra dem, der tidligere havde beboet Stuen, idet de formentlig har kastet det ud i Kælderen gennem en Lem i Gulvet.
Spørgsmaal: Er Vand. Snavs og alskens Uhumskheder gennem et Hul eller en Aabning fra Kælderen op til Gaarden skyllet ned i Kælderen, og har det dér givet Anledning til Pløre og stinkende Sumpe?
Srar: Ja.
Spørgsmaal: Har Vidnet fundet forraadnede Kroppe af Katte i Snavset, der fandtes i Kælderen?
Svar: Ja.
Spørgsmaal : Stinker Kælderen hyppig saaledes om Sommeren, at det næsten ikke er til at udholde at være dernede?
Svar: Ja.
Kraftige Stolper.
Spørgsmaal: At hvilken Beskaffenhed er de Stolper, som foretindes i fornævnte Kælder, og véd Vidnet navnlig, at Træet i disse Stolper, som tildels skulde bære hele Huset, er saa raadent. at man med Haanden kan tage hele Haandfulde trøsket Træ ud af Stolperne?
Svar: Ja. Vidnet fremlagde Prøver paa Træet i de paagældende Stolper, hvilke Prøver han selv har pillet ud med Hænderne. Der er vel sat to nye Stolper for at bære Loftet, men en Tømmersvend har sagt til Vidnet, at denne Foranstaltning ikke er tilstrækkelig.
Vidnet bemærker endvidere, at de fremlagte Træprøver er pillede ud af to fra Murene fremstaaende Stolper, men Loftsbjælkerne er ogsaa af meget daarlig Beskaffenhed, om de end ikke er fuldt saa raadne som de omtalte Planker. De to nye Stolper, eller rettere Planker, da de kun er to Tommer tykke, er opsatte, efter at Forholdet er omtalt i "København", og den Tømmersvend og Tømmermester, som besigtigede Ejendommen før Reparationen, sagde, at det var livsfarligt at lade forholdet blive, som det var.
Solid Trappe.
Spørgsmaal : Erindrer Vidnet, at Trappen i Baghuset var af en i høj Grad smudsig Beskaffenhed og delvis faldefærdig?
Star: Ja, Trappetrinene kunde befrygtes at gaa i Stykker ved Benyttelsen.
Spørgsmaal : Er Trappen bleven repareret i den sidste Tid, og paa hvilket Tidspunkt skete disse Reparationer?
Svar: Trappen er bleven repareret efter Ejendommens Omtale København".
Spørgsmaal : Erindrer Vidnet, at den førnævnte Aabning ned til Kalderen er bleven benyttet som Pissoir?
Svar: Ja, Vidnet har set saadant.
*
Vi har her gengivet Hovedpunkterne i den edelige Vidneforklaring i Mødet den 9de Oktbr. Vi haaber, at den taler tydelig nok; navnlig de af os fremhævede Udtalelser viser, hvorledes et gammelt Hus skal se ud, naar man vil have 30,000 Kr. ud af det som Tillæg til Husleje.
Vi kommer i et følgende Numer til det næste Vidne.
(København 16. december 1893).
Vidneforklaringerne Hofgørtler-Sagen.
Vi fortsætter i Dag med Vidneforkaringerne i den celebre Sag.
I det følgende Møde - der afholdtes den 18de Oktober, og hvor Overretssagfører Lauridsen mødte for "København", Højesteretssagfører Alberti for Hofgørtleren og Marskandiserinden - erklærede Vidnet Bjørnebo paa Foranledning, at der var saadanne Huller i Loftene i hans Lejlighed, at Vandet trængte igennem, naar der blev vasket ovenpaa, og det i den Grad, at Gulvet for en stor Del flød med Vand, saa at det maatte "svabres" op med Karklude i Baljer. Der var imidlertid efter Artiklerne i "København" ikke kommet Vand ned i Lejligheden, saa at der formentlig var foregaaet en Reparation.
Et Kælenavn.
Spørgsmaal: Erindrer Vidnet oftere at have hørt Huset Borgergade 29 betegnet som "et Lokum" eller "Lokummet i Borgergade"?
Svar: Ja, det er undertiden hændt Vidnet, naar han har siddet paa en Stol i Døren til Vidnets Forretning, at forbigaaende Folk har sagt til ham: "Naa, Hr. Bjørnebo, er De nu kommen paa Lokumet?"
Spørgsmaal: Er den Bunke Snavs og Uhnmskheder, der ved Vidnets Indflytning beroede i Ejendommens Kælder, nogensinde bleven bortfjærnet fra Ejendommen, være sig af Ejerinden eller hendes Befuldmægtigede, Hofgørtler Hinrichsen?
Svar: Noget af Snavset har Vidnet ladet bortflytte, men en stor Bunke udligger der endnu.
Spørgsmaal: Er de fire Ruder, der manglede i Stueetagens Gangvindu, til Dato blevne indsatte?
Svar: Nej. Paa Foranledning erklærede Vidnet endvidere, at han har hørt omtale, at flere af Gulvene i Ejendommen skulde være raadne.
Et Lejemaal.
Spørgsmaal: Blev der samtidig med, at Vidnet underskrev Kontrakten om et Lejemaal (lydende paa 500 Kr. aarlig Leje) af den af Vidnet beboede Lejlighed, af Hofgørtler Hinrichsen underskrevet en Erklæring, i Følge hvilken Vidnet kun skulde betale 400 Kr. i sarlig Leje.
Svar: Ja.
Spørgsmaal : Erindrer Vidnet, hvilke Grunde der gaves for, at Kontrakten skulde lyde paa 500 Kr. aarlig Leje, medens den virkelige Leje kun var 400 Kr. ?
Svar: Hofgørtler Hinrichsen sagde, at Lejekontrakten skulde lyde paa 500 Kr. af Hensyn til eventuelt Salg af Ejendommen.
Vidnet bekræftede derefter sin afgivne Forklaring med Lovens Ed.
2det Vidne.
Som 2det Vidne fremstod derefter Kontorist Christen Holberg Jürgensen.
Spørgsmaal: Har Vidnet, efter at "København" havde begyndt at skrive om Ejendommen Borgergade Nr. 29, været ude og beset den?
Svar: Ja.
Spørgsmaal: Var Kælderen under Bjørnebos Lejlighed i en yderst snavset og malproper Tilstand?
Svar: Ja.
Spørgsmaal: Var der i Kælderen en Aabning af henimod en Kvadratalens Omfang i Muren ud mod Gaarden.
Svar: Ja.
Spørgsmaal: Laa det ophobede Snavs i særlig tykke Lag?
Svar: Ja.
Spørgsmaal: Var de Stolper og Bjælker, som fandtes i Kælderen og som øjensynlig i alt Fald tildels var det Fundament, hvorpaa Huset hvilede, fuldstændig raadne og trøskede?
Svar: Ja, saa vidt Vidnet kunde se.
Spørgsmaal: Er det medfølgende lille Stykkke raadne Træ, som bedes forevist Vidnet af en Vidnet ledsagende Mand i Dag med blotte Hænder pillet ud af Tømmerværket i Kælderen?
Svar: Ja.
Spørgsmaal: Manglede der en Del Ruder i Trappegangenes Vinduer baade i Forhus og Baghus?
Svar: Ja.
Spørgsmaal: Manglede der i Trappegangen paa en af Baghusets Etager fuldstændig et Vindu?
Svar: Ja.
Spørgsmaal: Gjorde Muren og Væggene i Baghuset et forfaldent Indtryk?
Svar: Ja.
Spørgsmaal: Var Trappen i Baghuset i en saa daarlig Forfatning, at den kunde karakteriseres som brøstfældig, og har Vidnet i Dag set, at der nu er gjort Forsøg paa at udbedre dette Forhold?
Svar: Ja.
Spørgsmaal: Gjorde i det hele Ejendommens Gaard og Baghus et Indtryk af Uhygge, Malproperhed, slet Vedligeholdelse og mangelfuld daglig Pasning, og ansaa Vidnet bemeldte Ejendom for i de nævnte Henseender at være af værre Beskaffenhed end Flertallet af de øvrige Vidnet bekendte københavnske Ejendomme?
Svar: Ja.
3.die Vidne.
Derefter fremstod som 3die Vidne Fyrmester Bjørnebos Hustru, Sofie Marie født Sandberg.
Hendes Forklaring faldt i alt væsenligt sammen med Bjørnebos, saavel hvad den brandfarlige Væg som hvad Snavset, Uhumskhederne og de forraadnede Kattelig angaar. Med Hensyn til Stolperne erklærede Vidnet:
De er saa raadne, at man med Haanden kan tage hele Haandfulde trøsket Træ ud af dem.
Paa Anledning bemærkede Vidnet, at hun et Par Gange til Hofgørtler Hinrichsen har paatalt, at der trængte Vand ned i deres Lejlighed, men der er ikke er gjort noget for at afhjælpe disse Mangler.
Vægge og Væggetøj.
Overretssagfører Lauridsen bad Vidnet tilspurgt:
"Har Vidnot set Loftet i de i "København" for 9. Avgust ommeldte Lejligheder, véd Vidnet, at Tapetet eller Papiret paa dette Loft var revnet i høj Grad og hang i Laser og Trevler ned over Værelset, og véd Vidnet, at Væggene i Værelserne var beklædte med Tapeter, der hang aldeles løse, og i hvilke der var store Huller og Revner?"
Vidnet svarede til dette Spørgsmaal: Ja i det hele.
Dernæst: "Saa Vidnet, at der ud af Revnerne og Hullerne i Tapetet krøb store Partier Utøj (Væggetøj)?"
Svar: Ja.
Spørgsmaal: "Mener Vidnet, at det er overdrevent, naar "København" har skrevet, at man naar man kiggede op imellem de løse Tapeter og Muren, saa Kolonier af Væggetøj?"
Svar: Nej.
Vidnet bekræftede derefter sin afgivne Forklaring med Lovens Ed.
*
I Morgen kommer vi til det 4. Vidne.
(København 17. december 1893).
Vidneforklaringer i Hofgørtler-Sagen.
Vi er nu naaede til Mødet den 5te November, paa hvilken Dag vor Tegner, en bekendt ung Kunstner, Hr. B., fremstod som 4de Vidne.
Spørgsmaal: Har Vidnet i Avgust d. A. beset forskellige Ejendomme i Borgergade og omliggende Gader og specielt besigtiget Ejendommen Borgergade 29?
Svar: Ja.
Spørgsmaal: I hvilket Øjemed foretog Vidnet denne Besigtigelse?
Svar: For at levere Tegning af Ejendommen til "København".
Spørgsmaal: Er Tegningen i Bladet for 8de Avgust en saa vidt muligt tro Gengivelse af det indre af en Beboelseslejlighed i Ejendommens Sidehus, 1ste Sal?
Svar: Ja. Studiet til Tegningen var udført i selve Værelset.
Spørgsmaal: Blev denne Lejlighed beboet af en Kularbejder og hans Hustru?
Svar: Ja.
Spørgsmaal: Bestod Lejligheden alene af et mangekantet Rum, hvori ikke befandtes et eneste Møbel?
Sv.: Ja, med Undtagelse af en Puf. Muligen stødte der til Værelset et lille Rum, som ikke egnede sig til Ophold.
Sp.: Havde dette Rum et snavset Loft, og et raaddent Gulv?
Sv.i Vidnet erindrer ikke, om Loftet, som var af Træ, var snavset, men Gulvet var meget daarligt og lappet.
Sp.: I hvilken Tilstand var Trappen?
Sv.: Meget daarlig og skidden.
"Elendighedens Hule"
Sp.: Forefandt Vidnet paa tredje Sal den i Numret af "København" for 9de Avgust omhandlede Lejlighed, som i Artiklen er benævnt "en Elendighedens Hule", i en saadan Tilstand, at Vidnet anser Skildringen i Artiklen før sand og i Overensstemmelse med Virkeligheden?
Sv.: Ja, kun at Vidnet ikke erindrer Loftet.
Sp.: Bestod Lejligheden kun af ét Rum?
Sv.i Ja.
Sp.: Var Lejligheden i høj Grad befængt med Utøj?
Sv.i Ja.
Sp.: Dannedes Lejlighedens Loft af tykke, klodsede Bjælker og Fjæl, hvorpaa var klistret Papir, der senere var blevet besmurt med el Slags Kalk?
Sv.: Ja.
Sp.: Var dette Kalklag ikke hvidt, men derimod graat eller sort?
Sv.: Ja.
"Stimer."
Sp: Befandt Lejlighedene Vægge sig i en i høj Grad ussel Forfatning ?
Sv : Ja.
Sp. : Havde Tapetet slaaet flere Alen lange Revner paa Kryds og Tværs, og krøb der paa Tapetlaserne Stimer af Utøj?
Sv.: Ja.
Sp. : Saa Vidnet Masser af Væggetøj, da Vidnet kiggede op mellem Tapetet og Muring.
Sv: Ja.
Sp.: Saa Vidnet Edderkopper og Væggetøj krøb ned paa de i Lejligheden værende to Madratser der uden Sengested var anbragt paa Gulvet i Lejligheden?
Sv: Vidnet erindrer ikke at have set saadant, men Konen, der boede i Lejligheden, fortalte Vidnet, at Forholdet var som angivet i Spørgsmaalet
Donehebad.
Sp.: Var der saa utæt i Lejligheden, at det nødvendigvis maatte regne, endog temmelig stærkt, ind i Lejligheden under enhver Regnbyge?
Sv.: Efter Konens Udsagn havde hun flere Gange maattet staa op om Natten, naar det regnede stærkt, for at øse Vand op af Gulvet, da det regnede gennem Loftet. Vidnet saa' ogsaa, at Loftet var fuldt af Vandskjolder.
Sp.: Befandt Vidnet overhovedet nævnte Sidehus i en yderst mangelfuld og forfalden Tilstand, og gav det i det hele et indtryk af Uhygge, Svineri, mangelfuld daglig Pasning og slet Vedligeholdelse, som satte Bygningen paa et langt uslere Standpunkt end de øvrige Vidnet bekendte københavnske Ejendomme?
Sv.: Ja. Og Vidnet har dog i Anledning af Artiklerne "de Fattiges Boliger" i "København" besét flere Ejendomme i de fattigste Kvarterer i Byen, saasom Vognmagergade, Aabenraa og Amagergade.
Vidnet bekræftede derefter sin afgivne Forklaring med Lovens Ed.
5te Vidne.
Som 5te Vidne fremstod Stud. jur. O. C. L. Møller, der i det væsenlige udtalte sig som det forrige Vidne. Han erklærede bl. a., at Loftet i den ovenfor omtalte Lejlighed næsten var sort af Snavs, og at Gulvet var daarligt og ormstukkent. Der var intet Kokken og kun en meget lille Kakkelovn. Der var meget Utøj, og han vilde ikke betænke sig paa at bruge Ordet "Stimer" for at (betegne den Mængde Væggetøj, der viste sig for ham, da han saa' op imellem Muren og det lasede Tapet.
Vidnet sluttede med at erklære, at han, der havde set flere af de daarligste Ejendomme i København, saasom i Holmensgade og Vognmagergade, ikke havde fundet nogen Bygning i en saa ussel Tilstand som det ovenomtalte Sidehus til Borgergade 29.
*
Vi har hermed gengivet Hovedpunkterne i Vidneforklaringerne under vor Sag med Hofgørtleren og hans Fru Svigermoder.
Vi fortrøster os herefter til at hævde, at vor Skildring af Forholdene har været fuldt ud korrekt, og at ethvert andet Blad maatte ønske, at det havde et saa solidt Grundlag under Fødderne, som vi har i Hofgørtlersagen.
De afhørte Vidner har med en sjælden Enstemmighed givet vore Artikler Medhold, og set i denne Belysning tager de 30,000 Kr., som Hr. Alberti vil have os idømt for vor Omtale af det gamle Hus, sig nærmest humoristisk ud.
Vi har ved disse Vidneforklaringer villet vise vore Læsere, at vi paa ingen Maade overdrev, da vi skrev vore Artikler om "de Fattiges Boliger"; vi tegnede Nøden og Elendigheden, just som den var, vi besmykkede intet, men vi gjorde det 'heller ikke uslere og hæsligere. Og fordi vi havde holdt os paa denne Sandhedens gyldne Middelvej, intet lagt til, men heller intet trukket fra, faldt man over os med Stævninger og Bøder og Skadeserstatninger i lange Baner og saa svimlende Højder, at godtroende Folk maatte anse Huset Nr. 29 i Borgergade for et rent Vidunder af Pragt og Herlighed. Nu har de Syn for Sagen.
Og hermed lader vi det gamle Hus staa - til det falder.
(København 18, december 1893).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar