Det er en Fryd at se Børn, der leger paa en grøn Eng, - men det er trist en Skærsommerdag at kigge ind i københavnske Gaarde, thi her leger Børnene i Omgivelser, der er kvalmende trange. Det er ikke Syren og Jasminduft, der raader her. Her er der Skygger - ikke fra et kølende Buskads, men fra stinkende Skraldebøtter og Retirader. Her naar ingen Nattergalesang ned til Børnene, men der lyder et Par skældende Stemmer, - thi naar Krybben er tom bides Hestene.
Det er fattige Børn, der leger i disse Gaarde, hvor de graagule Mursten fortæller om en graa og trist Hverdag, der er Børn iblandt dem, der overhovedet ikke kender anden Slags Træer end dem der staar og stritter paa Boulevarder og i Parker.
Men der er ogsaa Børn iblandt dem som det jubler inden i, thi de skal paa Landet - vel at mærke, hvis det nødvendige Tøj til Rejsen kan skaffes til Veje.
Det er et stort Spørgsmaal.
Sæt Børnenes Kontor, der er deres eneste Frelse, deres eneste Udvej, nu sagde: "Nej! Nej, vi kan ikke skaffe den Trøje og den Bluse, vi maa stoppe op, - vi har ikke flere Penge i Kassen!" Ja, hvad saa! Saa skulde lille Eli blive Sommeren igennem ved de lugtende Skraldebøtter, saa skulde hun stadig lege Skjul i de kattestinkende Kældergange, i Stedet for at komme ud i en herlig Have, hvor der er Skjulepladser inde i de duftende Hyldebuskadser. Den graatriste Murstensflade skulde hun daglig stirre sig fortvivlet paa i Stedet for at hun burde have været derude under den store Himmelkuppel med de hvide drivende Skyer og flette Kranse af Kornblomster og Margueriter.
Men Forholdet er virkelig truende for lille Eli og hendes Smaa Veninder og Venner. Barnetøj koster nemlig en Hob af Penge, og Direktør Nielsen fra Børnenes Kontor siger til os: Kan De ikke gøre Folk begribeligt, at der maa hjælpes og hjælpes godt og hjælpes nu. Glem ikke Kontoret i Kr. Bernikowsgade Nr. 2, glem ikke Telefonnumret Byen 6225, glem først og fremmest ikke Børnene.
(Social-Demokraten 9. juni 1921).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar