15 juni 2024

Clara Schultz 1862-1963. (Efterskrift til Politivennen)

Clara Schultz, født Petit (8. juli 1862- 3. april 1963). Født på Sankt Thomas (dengang Dansk Vestindien) af fransk-jødisk slægt. Familien ejede en stor villa på et højdedrag over byen. "En stor begivenhed for os var prins Valdemars (søn af Christian IX og Dronning Louise, red.) ophold, da han som nybagt officer kom ud til os med korvetten "Dagmar" i 1879-1880," skrev Clara senere i nogle upublicerede erindringer. Gift med officeren Johannes H. Schultz 1898. Bopæl på Østerbro. To døtre, 1899 Ellinor og 1901 Ingeborg, begge døbt kristne. I maj 1909 blev hun dekoreret som Officier d'academie af den tyrkiske chefakat ordens 2. klasse.

Johannes Schultz blev chef for krydseren "Heimdal", udnævnt til kommandør. Efter hans død i  1934 levede Clara alene med sine to døtre.

Efter den tyske besættelse fandt tyskerne frem til fandt 3. oktober 1943 frem til Clara og hendes to ugifte døtre i Østbanegade 11. Døtrene var undtaget fra jødeaktionen, idet tyskerne havde bestemt, at børn af ægteskab mellem jøder og kristne ikke skulle deporteres. Men de nægtede at forlade deres nu 81-årige mor. De blev sendt til koncentrationslejren Theresienstadt.. De danske jøder var uden at ane det undtaget fra at blive sendt til Auschwitz-Birkenau. Livet i Theresienstadt var et helvede af sult, utøj, snavs og sygdom. Mange døde af sygdomme og underernæring, heriblandt 51 danske jøder. Clara beskrives af den danske jøde Ralph Oppenhejm, der også var fange i lejren, i en erindringsroman. Hun nævnes som en fornem kvinde, der vandt alles hjerter og tillid ved sit fornemme væsen.

Fra opslagsværket Ghetto-theresienstadt findes ovenstående fra "Prominentenalbum der Jüdischen Selbstverwaltung" fra 1. Januar 1944:

"Clara Schultz, geb. Petite wurde am 8. Juli 1862 auf der Insel St. Thomas/Westindien geboren. Sie war dänische Staatsbürgerin, verwitwet nach dem 1934 verstorbenen Johannes Hermann Schultz, Arier. Aus der Ehe entstammten zwei Kinder, Mischlinge ersten Grades.

In Theresienstadt seit dem 5. Oktober 1943.

Ehemann Johann Hermann Schultz war Flotten-Kommandeur der dänischen Flotte. Inhaber von 12 Dekorationen, darunter den höchsten dänischen Orden, der Verdienstmedaille in Gold, des dänischen Kommandeursordens 1. Klasse, des italienischen Rettungsordens und des türkischen Scheferkat-Ordens."

Arveprins Knud, søn af Christian 10. og dronning Alexandrine, intervenerede sammen med en række højt dekorerede søofficerer for at få frigivet Clara Schultz og hendes døtre og andre fanger. Det lykkedes ikke med Clara, da begge hendes forældre var jøder, men Ellinor og Ingeborg blev den 4. januar 1944 i en gruppe bestående af 5 danskere løsladt og kom til Danmark under den betingelse, at de intet måtte sige om forholdene i Theresienstadt. Hvad de heller ikke gjorde. Sandsynligheden for, at mor og døtre ville se hinanden igen, var minimal. 16. januar 1944 ankom døtrene til København.

I den berygtede tyske propagandafilm fra september 1944 om Theresienstadt der skulle vise, at jøderne i Theresienstadt havde gode forhold, optræder flere danske jøder. Den oprindelige 90 minutter lange film eksisterer nu kun i de brudstykker som blev vist i nyhedsrevyerne. Clara optræder i en scene med den daværende danske overrabbiner, Max Friediger. Filmen beskrives på Filmportal.de således:

"Theresienstadt", also known as "Der Führer schenkt den Juden eine Stadt", is one of the most cynical and despicable Nazi propaganda films. The film presents a totally made-up version of life in the death camp: Inmates in civil clothing are shown in a normal environment, enjoying work and play.

The film was a project of the SS and the "Zentralamt zur Regelung der Judenfrage in Böhmen und Mähren". Its hideous purpose was to deceive the foreign public and the International Red Cross about the horrific reality of the camps and to cover up the ongoing organized genocide of the Holocaust. After being deported to Theresienstadt, Jewish director and actor Kurt Gerron was forced to oversee the production of the film. Most of the participants were actual inmates of the camp, and nearly all of them – including Gerron – were later murdered in Auschwitz.

Theresienstadt was never released in its original form, only a few scenes were used in Nazi newsreels in 1944.

Efter eget udsagn var det en medalje der reddede hendes liv. Hun havde nået at få mandens medalje med, og den bar hun i KZ-lejren. Tyskerne kaldte hende Frau Kommandantin. 

Clara Schultz kom hjem med de hvide busser i april 1945. Hendes grandniece, Anne Labrosse, beskrev hende som barn i tiden efter krigen: "Hun var i sandhed en meget lille og spinkel dame, næsten sart, men levende og smilende, altid iklædt gammeldags kjoler i tyndt, sort, blødt stof. Hun talte altid så venligt til os børn. Hun var blid og god ved alle, aldrig et ondt ord om andre." 

Clara Schultz omtalte aldrig senere Theresienstadt. Hun skrev intet om det i 1962 i sine erindringer til Nationalmuseet, de handlede kun om Dansk Vestindien. Da hun fyldte 100 8. juli 1962, nævnte hun heller ikke Theresienstadt.

Hun blev ikke begravet på jødiske Vestre Begravelsesplads, men på Vestre Kirkegård, tæt på sin mand. På gravstenen står: "Kommandør Johannes Herman Schultz 9.2. 1861- 25.4 1934. Clara Schultz f. Petit . Ingeborg Schultz 26.2 1901- 16.6 1975. Ellinor Schultz 2.7. 1899- 15.2 1988."

Kilde: Goldberg. I en anden version i Berlingske Tidende 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar